at vælge

At vælge det rigtige og dermed stoppe bevægelse

At vælge det rigtige .. og måden vi stopper bevægelse på ved at gøre livet til spørgsmål om at vælge. Om dilemmaer og simple valg

Dilemmaer.

Et destruktivt dilemma kan forenklet udtrykkes som et krav til at vælge, hvor mulighederne er begrænset til to, og begge synes lige uønskede eller endog ubærlige.

F.eks. som i disse to eksempler:

Skal jeg lade mig skille fra min partner, og forlade det parforhold hvorunder jeg lider voldsomt, på trods af at mine børn sikkert aldrig vil tilgive mig det og vende mig ryggen, hvis jeg gør det?

En mor er ude at sejle i sin sejlbåd. Ombord er hendes to små børn også. Båden kommer i havsnød og er ved at synke. Der er kun redningsvest til en ombord. Hvem af børnene have den på?

Gåsen i flasken

Problemstillinger der vækker vores medfølelse og sætter vores sind i arbejde, uden at der synes at være nogen løsning på dem, minder om dilemmaer.

Zen mesteren Nansen fortæller sin elev Riko om en mand der sætter en gæsling ind i en flaske, og fodrer den der. På et tidspunkt er den vokset så stor, at den fylder hele flasken. Spørgsmålet til Riku lyder nu: “Hvordan kommer Gåsen ud, uden at flasken går i stykker, eller at gåsen tager skade?”…

Denne type spørgsmål, der gerne kaldes for “Koaner” – inviterer til at få øje på, hvordan mit sind lader sig fange i sin egne logiske strukturer. Det rækker at skabe en fiktion og en ambition, og straks er det bundet i uendelige grublerier. Det fodrer så at sige sig selv i en lemniskat (sløjfe).

At se det, som sindet gør.

Måden at stoppe det på er at se, AT det er det, som sindet gør. Der er hverken et gås eller en flaske. Der er en som fortæller om en gås og en flaske, og en der giver denne fortælling sandhedsværdi som andet end en fiktion. Oven i købet en fiktion der rummer nogle umulige betingelser.

At vælge noget simpelt.

Mange af de helt simple valg, vi mener at skulle træffe for at gøre noget “rigtigt” – fungerer på akkurat samme måde. Når jeg ser godt efter, så vil alt det, som gør, at jeg er levende, ikke afhænge af at vælge noget som helst.

Jeg vælger ikke at trække vejret
Jeg vælger ikke at skulle på toilettet, blive tørstig, sulten, liderlig, ked af det, søvnig, træt, udmattet, syg og rask etc..

Mine valg har nærmere den funktion at de søger at undertrykke den levende spontanitet og impuls.

Zhuangzi – Tao

Det er f.eks. en kerne i Zhuangzi – Det taoistiske hovedværk der bærer den mesters navn, det tilskrives. Det kaldes også for: “Spontanitetens bog”.

Handl uden at vælge! … Lyder invitationen deri.

Når det sker i bevidst, opmærksom erkendelse om at intet bevæges uden at alt bevæges, så vil denne handlen være i overensstemmelse med “naturen af det, som er”: Det mulige og nyttige i det, der sker.

For moralisten er det horror!

For moralisten lyder dette som den rene horror. Han/hun vil handle “rigtigt” – dvs. ud fra en (sin) målestok. På den måde ender han med at leve op til Protagoras´ berømte udsagn: “At se sig selv: Mennesket, som alle tings mål.”.

Kan man forestille sig en mere egocentrisk tankegang – end at lade verden dreje sig om “sig”, og i det også bestræbe sig på at få andre til at bekræfte sig i, hvordan alt skal bedømmes i rigtigt og forkert?

Tantra handler ikke om at vælge

En Tantra vil ikke invitere til at vælge, men til at iagttage naturen af det, som er. Med indsigt følger medfølende handling af-sig-selv.

Et sind, der er opdraget og skolet til at skelne imellem godt og ondt, rigtigt og forkert, sødt og surt, smukt og grimt, og frem for alt i “mig og dig” – vil ikke alene føle sig “delt” eller splittet, men også alene og ensom.

I denne følelse vil det stræbe efter fællesskab og forbindelse. En Tantra vil pege på at dette begær efter at opnå noget, som allerede ER og blot ikke erkendes, fører til stor lidelse.

Det fungerer som at ville fylde et hul, der ikke kan fyldes… idet det bliver større for hver gang der puttes noget i det.

En tantra inviterer således ikke til at opnå noget som helst: F.eks. et bedre kærlighedsliv, mere succes eller åndelig spirituel overlegenhed.

At binde sindet i både skyld, angst, håb og at vælge.

Ser jeg godt efter, vil jeg opdage at alle disse tilbud om at opnå det ene eller det andet, fremstår som ideer og forestillinger. Fatamorganaer og lokkende drømme, der skabes i sindet hos den, der inviterer. De skrives som udtryk for sine længsler. Sin oplevelse af at mangle, og sit behov for at fylde ud, blive bedre, større, lykkeligere, og mere succesfuld… Rigtig!

Religionerne bruger det:

Spær mennesker inde i et fængsel af regler, normer og moral!
Fyld dem med frygten for vilkårlig straf!
Overbevis dem om, at den vil være resultatet af deres valg.
Det vil være deres egen skyld!

For at gøre lidelsen og bindingen fuldendt, så lad dem pleje et håb om at blive frie og frelste! …

Uden håbet virker fængslet ikke.

Med det bindes sindet i sin egen uendelige sløjfe og uden evne til at se det, som er.

Læs evt. denne artikel om Yin og Yang

Systemisk cupisofi og elskovskunst