I Mahamudrainstitut har vi i næsten alle de år, vi har eksisteret, haft tilbuddet om at “uddanne sig i tantramassage”. Mange har efterhånden været igennem vores Mahamudra tantramassage uddannelse, og fået lagt en basis for selv at kunne fordybe sig.

Mahamudra tantramassage efterspørges specifikt og flere som har studeret på Mahamudrainstitut, har i dag egen “praksis”, uden at det er en forudsætning for forløbet at ville det.

Hvad vil det sige at “lære at lede en tantra massage” på Mahamudrainstitut?

Et møde

Først og fremmest fungerer en Mahamudra tantramassage som et møde. Møder kan man i princippet hverken “give” eller “modtage” ? En bedre metafor vil være at vi inviterer i mødet, og leder det.

En samtale?

Ligesom det ingen mening har at “give nogen en samtale”, er det uhensigtsmæssigt at bruge betegnelsen “at give/modtage en tantramassage”. Det inviterer til at se massagen som noget, “der er imellem os”, f.eks. som en “behandling” eller som “et forsøg på at få noget til at ske i dig” dvs. et projekt.

Gaver har det i øvrigt med at binde og skabe forventninger om helt bestemte reaktioner. Ikke at acceptere en gave, anses for at være meget uhøfligt i mange kulturer.

Kan man lære at gå ind i et møde?

Spørgsmålet er så: Kan man “lære” at gå ind i et møde? Findes der en teknik til det? Eller handler ethvert møde i virkeligheden om noget “i mig selv”?
At åbne sig, kunne spænde af, lytte, og bevæge sig uden at være anspændt og f.eks. nervøs?

Hvis to mennesker mødes på en cafe for at snakke, vil ingen vel beskrive dette møde som: “De giver og modtager en samtale”? De mødes og taler sammen. Kommunikation opstår og de åbner sig for hinanden.

Opdage letheden i at åbne og lukke

Dette er centralt i en Mahamudra tantramassage uddannelse og i en tantra massage. At fordybe sig i den, handler IKKE om at lære bestemte teknikker med henblik på at kunne frembringe bestemte reaktioner hos andre – (den form for møder er der ligesom nok af 😉 ) men om at opdage letheden i at “åbne og lukke”, enkeltheden i at bevæge sig sammen, og frem for alt: At erfare sanseligheden i egen krop .

Berøre “sig selv”

Et menneske der ikke kan berøre sig selv på en omsorgsfuld, nærværende og kærlig måde, vil være ude af stand til at invitere nogen anden ind i et nærværende og sanseligt møde.

Berøres jeg af et menneske, der har en meget høj spænding i kroppen, inviteres jeg selv ind i en tilsvarende høj spænding. Det er ikke anderledes end i en samtale, hvor enhver sikkert har erfaret hvor hurtigt anspændthed smitter?

Som metafor betragtet, vil alt hvad jeg sanser, når jeg berører noget, være “mig selv”.

Sanser jeg koppen i min hånd?

Tager jeg f.eks. en kop i hånden og sanser, – hvad er det så, som sker?

Jeg registrerer forskelle i huden: tryk og træk, varme og kulde, forskelle i mine muskler: bevægelse, forskelle i mine øjne: lys, forskelle (dufte) i næsen, forskelle på min tunge (smag) etc.

Det som jeg sanser (med), “sidder” alt sammen på mig, og alle disse forskelle samles til en betydning: “Ah det er en kop”. “Koppen” er altså ikke det, der sanses, men betydningen af det, der sanses. Det, der sanses, vil være “i mig”… eller bedre “mig”? Jeg sanser “mig” i mødet med koppen.

Invitationen til at sanse

Konsekvensen af den måde at beskrive det på, kan blive meget vidtrækkende. Det betyder at jo “finere” og mere nuanceret et menneske kan sanse “sig selv” på, jo mere nuanceret vil vedkommende være i stand til at invitere et andet menneske til at sanse SIG selv på, i et møde.

Jo større “rum” der er at sanse “sig” i, jo større bliver også det rum, som et andet menneske inviteres ind i, i mødet hvor der finder kontakt sted.

Et menneske, der f.eks. som følge af en meget høj indre spænding, kun kan “sanse sig selv” i et meget “snævert rum”, vil give en tilsvarende begrænset invitation igennem berøring.

Jeg kan med andre ord kun berøre et andet menneske, som jeg formår at berøre “mig selv”. Opmærksomhed opstår i den fuldstændige tilstedeværelse i alt, der sanses i mig, AT der sanses, og hvordan der sanses og bevæges, og ikke som det ofte misforstås: Igennem fokus på at “give den anden nydelse”. Fokus fortrænger opmærksomhed.

Bevægelighed

Det handler alt sammen om bevægelighed. Sanselighed og bevægelighed hænger helt sammen. Al sansning bygger på bevægelse. Jo større afspændt bevægelighed der skabes, jo større sanselighed. Derfor lever mange mennesker i en konstant høj kropsspænding. De prøver impulsivt at reducere det, der sanses i en verden, som føles uoverskuelig og hektisk. Og med “bevægelighed” peges der på både krop og sind.

I den forståelse giver det ingen mening at “lære en teknik”. Alternativet er at “genopdage” sin sanselighed og bevægelighed overalt i sin krop. At “få øje på den” igen: At sanse, at der sanses, at der sanses, at….

Se det som “at danse”!

Se det som “at danse”. For at danse, hjælper det ikke at lære, hvordan du tager bestemte skridt og i hvilken rækkefølge de skal tages. At danse betyder at kunne bevæge sig. Være fri og ubesværet i sine bevægelser. At åbne og lukke, og hele tiden have bevidstheden overalt i kroppen på een gang. Danser vi to sammen, udvides denne bevidsthed til at omfatte een fælles bevægelse, hvor der opstår mellemrum og gives “plads” til at kunne bevæge sig frit med hinanden.

At danse handler i høj grad om at kunne “spænde af”. Det betyder ikke at være slap eller “passiv” – tværtimod. I den afspændte bevægelse er der opmærksomhed og i kraft af afspændtheden et stort rum for bevægelse.

At danse med “onkel Hans”

Hvis du danser med et menneske, der har en meget fast forestilling om, hvordan og hvorhen der skal danses, skabes der øjeblikkeligt spænding i mødet. Jeg beskriver det nogen gange som at danse med “onkel Hans”, der ser sig som guds gave til kvinder, og rigtigt skal vise, hvordan han kan svinge dem rundt på dansegulvet. Der opstår der intet møde men blot “show off” eller brug?

Den ambition i elskoven eller for den sags skyld i en tantra “behandling” bliver mere til et “projekt” end et møde, hvor den, der skal “gøres noget ved”, fremstår som et objekt, der oven i købet også får ansvaret for at projektmageren lykkes med sit forehavende – f.eks. ved at kvittere med en orgasme, eller en anden (forventet) reaktion?

En radikal forandring

At erfare, at alt, hvad der mødes i livet, i udgangspunktet betyder at sanse “sig selv”- og senere at der heller ikke ER noget “selv” at sanse, men blot sansning “der”  – forandrer på fuldstændig radikal måde, hvordan livet leves.

ALLE møder, om de finder sted i elskoven, samtalen, behandlingen, eller noget helt fjerde, erfares anderledes. Det er som “at komme hjem til sig selv” i modsætning til “at være ude af sig selv”.
Med det følger der ro og afspændthed, og i dette åbnes og lukkes rummet for bevægelse og sanselighed med stadig mere lethed.

Der er ikke noget “at lære” i en Mahamudra tantramassage uddannelse … og meget “at få øje på”

At deltage på Mahamudra tantramassage uddannelse for at undersøge dette sammen med os, handler derfor heller ikke om “at lære noget” i traditionel forstand. Vi åbner et fællesskab for sammen at fordybe os i bevægelse og stilhed. Det fungerer præcis som mødet i en Mahamudra tantramassage: Vi mødes i frihed med en ramme, der skaber klarhed i vores kommunikation.
Du mødes med mennesker, der undersøger bevægelse og bevidsthed. Du inviteres ind i en fælles undren, og erfarer måske for første gang, hvad “kontakt” vil sige?

Ikke alle forstår dette. Hvis jeg er optaget af ambition og mål, stræber efter at “blive bedre” eller “at lære teknikken rigtigt”, så kan man f.eks. efter et år forlade Mahamudra tantramassage uddannelse og mene “at være udlært” (og endog synes sig klar til at “undervise”) uden at have erkendt dette “rum” hvor bevægelse sker?

For mænd og kvinder

Som regel lykkes det os at skabe en ligelig fordeling imellem mænd og kvinder på vores hold.
Mænd og kvinder der i udgangspunktet tiltrækkes af, at et møde opstår, når vi ikke er optaget af at ville have den anden “et sted hen”.
Der kommer deltagere til vores Mahamudra tantramassage uddannelse fra både Danmark, de nordiske lande og Tyskland

Lettere for kvinder?

I udgangspunktet er det måske lettere for kvinder at erfare dette? Det er ikke så underligt. Tantra kan beskrives som at åbne for kontakten til det kvindelige, det modtagelige, sanselige og indlevende, omsluttende og anerkendende.
At rigtigt mange kvinder i dag næsten (i et tantra perspektiv) forholder sig, som var de mænd i et liv fyldt med ambition og kontrol, er så en anden side. Og måske har de trods alt lettere ved at finde ind til eller impulsen i sig?

Gøre sig fortjent til?

For nogle mænd bliver “tantra” og “tantra massage” til endnu et trick eller mulighed for at “gøre sig fortjent” til en kvindes accept. Det, som kunne invitere ind i frihed, gøres til endnu en moral, norm og ambition, fyldt med præstation og stræben efter at være “god til det” i stedet for bare “at være til stede”.
…Og hvis jeg ikke “er god til noget”, hvem er jeg så?

Også det spørgsmål er der rum til at undres over på en Mahamudra tantramassage uddannelse 😉

Du kan læse mere om Mahamudra tantramassage uddannelse på Mahamudrainstitut her.

Læs om hvordan vi fungerer som et MED-arbejdende fællesskab, uden at hinanden som hverken er kunder eller kursister: Et arbejds- og udviklingsfællesskab

Mange begynder med at deltage på vores introduktionsweekends i tantra massage, efter at have været her først og erfaret en Mahamudra tantra massage på egen krop.