mandens begær

Mandens begær og latterliggørelse i Tantra-kredse?

Mandens begær gøres ofte til et tema, når talen kommer på Tantramassage. Måske især når en mand spørger til “om han kan regne med udløsning” i en tantramassage?

Mandens begær efter udløsning

Her for nylig fik jeg i min feed på Facebook et opslag, hvor en forespørgsel fra en mand på tantramassage blev sarkastisk dissekeret.

Pointen var, at han spurgte ind til indholdet af tantramassagen, tydeligvis havde forventninger til at få udløsning, og ikke havde læst grundigt nok på hjemmesiden. I indlægget opfordrede den pågældende tantramassøse enhver der “gav nogen udløsning” til at kalde sin praksis noget andet end “Tantramassage”.

For mig er vrede en mægtig kraft. Jeg erfarer den som et udtryk af lyst. Kreativiteten bobler gerne når jeg bevæges på den måde. Jeg forstyrres og ruskes…

Jeg blev vred!

Jeg finder det krænkende

Ikke på den pågældende kvindelige massør. At hun ærgrer sig over de mænd, som kontakter hende, siger et og tænker noget andet i samtalen med dem, er som det er.

Hvad, der berører mig er den krænkelse, som i min optik finder sted i teksten. Godt nok er vedkommende mand anonym. Og læser han med, vil han kunne genkende sig i den.

Det, der udskammes – og som tydeliggøres i kravet om at “hæve tantramassagen op over bæltestedet” – er ikke bare ham, men i mine øjne også sin seksualitet – som han har tilfælles med så mange mænd OG kvinder.

Jeg husker, hvor skamfuldt jeg fandt min nærmest konstant nærværende sexuelle lyst i mine tidlige teenageår. Hvordan jeg kunne søge både nydelse og befrielse ved at udløse, og i nærmest samme øjeblik blive ramt af en følelse af at være “for meget” og “forkert”.

Den følelse og tilhørende emotion sad dybt i mig igennem nogle år. Den blev også det, som vedvarende gjorde mig nysgerrig på, hvordan noget der synes så naturligt, overhovedet kunne gøres skamfuldt?

Hvordan jeg nærmest selv i perioder forsøgte at undertrykke denne naturlige og meget voldsomme livsimpuls? .. Ja, jeg sammenligner det ind imellem som at lide under en autoimmunsygdom, hvor noget i sig begynder at nedbryde sig selv – ved at forveksle det, som er “sig selv” med noget fremmed, der skal bekæmpes.
….

Mange massageformer med spirituel baggrund

I nu mange år har Karin og jeg fordybet os i Elskovens kunst og herunder Tantramassage på Mahamudrainstitut.

Der findes i tusindvis af massageformer, der omfatter hele kroppen – undtaget det “under bæltestedet” som det så prosaisk blev udtrykt. Disse massagetyper har også ofte gerne en “spirituel” baggrund.

Tantramassagens kendetegn er, at den anerkender hele kroppen i sin natur. Også Lingam og Yoni og i den grad anerkender, at det inviterer i både lyst og liderlighed. Den er en invitation UD af skam og blufærdighed og nedgørelsen af egen impuls. Den favner simpelthen det hele!
I

Ingen vare eller ydelse

Hvad, der er helt væsentligt i denne sammenhæng er, at den ikke kan bestilles som en “vare eller ydelse” .. Den kan ikke “leveres som en gave”. Den får kun liv, hvor der opstår et kærligt møde.

Et sådant møde er ikke givet. Mange mennesker har aldrig erfaret hvordan det er, eller hvordan det opstår? De har det meste af livet været optaget af at finde noget, de kan bruge til at tilfredsstille begær og behov med.

Om det behov er “at få en udløsning” eller “at hjælpe nogen til at lære sin sexuelle energi at kende” gør i en Tantra ingen forskel. Hvor et møde gøres til et middel til at opnå noget andet med, vil kontakten til kærlighed være fraværende.

Det gælder iøvrigt også, hvis Tantramassage f.eks. skal bruges til “at par bliver mere glade for hinanden igen.”Når det er skrevet, så anerkender jeg fuldt og helt når såvel kvinder og mænd “gerne vil opleve en orgasme”, som de måske aldrig har erfaret før. Jeg er så i samtalen tydelig omkring, at vi ikke gør hverken det eller noget andet til et mål eller en forventning i mødet, idet netop det vil umuliggøre at det sker.

Mandens begær og det, at han gør, hvad han kender?

Den pågældende mand gør altså, hvad han kender? At han ikke lykkes særligt godt med at skabe kontakt, synes for mig givet på forhånd – og det kalder på min medfølelse! Ikke på latterliggørelse.

Mange mænd og kvinder opdager ikke, at måden de vil møde det andet køn på frastøder i stedet for at åbne for kontakt? Livet bliver på den måde fyldt med skuffelser. Hvis det samtidig følges af en manglende lyst og evne til at reflektere over egen adfærd, fremtræden og åbenhed for at afprøve og søge andre muligheder, så bliver det ikke let.

Føler jeg mig veltilpas i kontakten?

For mig er en tantramassage noget så intimt og sårbart, at den ikke kan “bestilles”, “købes” eller “sælges”….

For en tantramassør der er i god sund kontakt med sig selv: Både under bæltestedet, i sit hjerte og i det himmelske er det overhovedet ikke mærkeligt: Klart, afspændt og naturligt at sige/skrive nej tak til en henvendelse om et møde.

For mig handler det om noget så simpelt om jeg spontant kan lide- og føler mig veltilpas i den indledende kontakt. Om det er pr mail, i telefonen eller fysisk.

Har han/hun imidlertid identificeret sig med sin “ydelse”, og væmmes hun ved mandens begær og den mandlige seksualitet, som den også kan komme til udtryk, så er det måske på tide at hun kalder sin massage noget andet end netop Tantramassage? 😉