manglende lyst findes ikke

Manglende lyst findes ikke, og lyst til en banan?

Manglende lyst findes ikke. Jeg kan mangle lyst til en banan.
Skal jeg så til en “Bananolog”, for at se om jeg kan få lyst til bananer? Ligesom jeg måske vil til en sexolog for at få lyst til sex igen?

…….

“Jeg mangler lyst”.
“Jeg synes ikke, at jeg har nok lyst!”.
“Jeg vil gerne have mere lyst!”.
“Jeg har “tabt lysten”.

Jeg møder sådanne sætninger meget ofte. Bag dem, og før de siges til mig, kan ligge år med sorg og måske frustration over ikke at slå til eller kunne møde en andens forventninger til at “have nok lyst”.

“Manglende lyst” gøres til et problem og til noget, der er forkert?

Hvad, de færreste måske ser, er, at “manglende lyst” ikke findes!
Præmissen i det udsagn holder ikke .. Manglende lyst findes ikke!

Lyst og lyst TIL?

Jeg kan mangle lyst til en banan, eller til en flødeskumskage…
og Lyst? .. det er det, jeg er.

Ordet “lyst” peger på det, som sker af sig selv i mig. Hjertets puls, åndedrættets rytme, kroppens cyklus. Alle disse helt forunderlige bevægelser og emotioner der gør, at jeg lever!

Lyst udtrykkes som det levende selv. Jeg er levende…At være levende er så radikalt, at det ikke findes i en “næsten levende”-version. Enten er jeg levende eller ej. En kvinde kan ikke være “næsten gravid”. Enten er hun det, eller hun er det ikke.

Lyst kan ikke måles, forlanges, kræves, købes, sælges, gives, haves, modtages eller tilbydes. Kort sagt, “lyst” peger på “noget” som ligger udenfor enhver betingelse og dermed også såvel vurdering og måling.

Er jeg i bevidst kontakt til det, jeg er?

Spørgsmålet er måske snarere: “Om jeg er i bevidst kontakt med “lyst”? Altså i bevidst kontakt med det jeg er?”
Erkender jeg (at den er) min natur? Anerkender jeg den?
Vel at mærke ikke i en eller anden bestemt “form”, men bare som “naturen af mig”?

Eller er jeg optaget- og bundet- af historierne, jeg fortæller om mig? Hvordan jeg bør være, for at være “rigtig”, og for at leve op til de forventninger, jeg skaber?

Jo flere forventninger “lyst” omgives med, jo fjernere synes den bevidste kontakt dertil at være?

Det der tales om, når “der mangler lyst”

Det der tales om, når jeg f.eks. møder kvinder der taler om manglende lyst, vil jeg høre som:

“Jeg mangler lyst TIL….”
“Jeg synes ikke jeg har nok lyst TIL…”

Altså et behov for at kunne- eller skulle- leve op til mål for lyst?
Sine egne eller andres?

Hvis jeg nu ikke har lyst TIL bananer?
Vil det så være en god ide at gå til en “Bananolog”, (altså ikke en sexolog) med speciale i at tale om “Lyst til bananer”, for at tale om- eller genfinde- lysten til dem?

Manglende lyst findes ikke .. Ideen om det gøres til et problem. Der skabes en problemkontekst, der underbygges af, at der findes bananologer og undersøgelser, som viser hvor normalt /unormalt det er at have lyst til eller ikke lyst til bananer? (sex)

Nej vel?
Det vil heller ikke være en god ide, selvom min partner mente, at det er afgørende for vores parforhold, at vi begge har nogenlunde lige meget lyst til bananer! (sex)

Vi er forskellige, og hvor anstrengende må det ikke være med vold og magt at skulle være ens? Blot fordi vi har gjort Banan-lysten (sex) til en betingelse for, at vi er sammen?

Manglende lyst findes ikke – Jeg og du ER lyst

Vi er lyst!
Du er lyst!

“Ok Jesper… Det fjerner jo så ikke “mit problem”.
“Han vil mere, end jeg vil!”

“Mere hvad?”
“Ja sex..”

“Hvilken sex?”

“Måske er det det, der er manglende lyst til: Den måde du/I mødes og “dyrker sex på”.”
“ER der da andre måder?”

“…Ja!…”

Lyst har ingen “form”, og kontakten til den bliver meget anstrengt og vanskelig, når den skal puttes i en bestemt form. Når den ikke kan få lov til at bevæge sig frit? Når den skal opfylde mål!

Hvordan kan en anden måde være?

Det er sårbart og meget nyt at undersøge, hvordan kontakten til lyst med et kan blomstre og sprudle med en vanvittig, vidunderlig og kreativ, forvandlende kraft sammen med et menneske, vi ikke kender.

At elske uden at skulle passes ind i en form eller i noget som er “kendt”. Selv at være nysgerrigt undersøgende på sin natur i sanselig, opmærksom og omsorgsfuld kropslig dialog.

Jeg kan beskrive det at mødes i Mahamudra tantra massage som: “At se og sanse hinanden udtrykke vores sjæl, sang, kunst og væsener som aktive, omsorgsfulde, sansende og deltagende iagttagere i al vores forskellighed”. At finde takt, tempo og rytme i bevægelse i møder, der vil være unikke hver gang.

Unikke alene fordi vi er forandrede næste gang vi mødes. Hver gang vil være ny!

Kunst opstår her og nu i mødet. Udtryk smelter sammen til indtryk hinsides krav eller forventning.

På samme måde som det at danse alene lever, imens der danses, vil elskov være flygtig.
Det er det levendes uendelige lethed, at det fødes, modner og forgår igen. Hvor der er liv, vil der være forgængelighed.

I det møde opløses illusionen om, at der er afstand imellem de dansende – og kontakt erkendes som det, der er.

Der erfares det: At den iagttagende smelter sammen med det eller den, som iagttages. Det er sårbart og intimt. I det sårbare er det sanselige. Det er uadskilleligt!

Det erkendes, at DET er naturen af det, som er…. Naturen vi peger på med ordet “lyst”.

I bevidst, opmærksom kontakt til Lyst er vi ikke optaget af at ville have noget, eller at komme et sted hen

Manglende lyst findes ikke – Lyst er det som er

Lyst peger på det, som ER…
Et andet ord for det – vil være “Kærlighed”.