manglende lyst

manglende lyst

Manglende lyst

De færreste kan undgå at lægge mærke til at antallet af terapeut- og behandleruddannelser  er stigende? Der er efterhånden ikke grænser for, hvad man kan “blive”?
Jo flere terapeuter der skabes, jo flere “behandlingskrævende” skal der også være for at det hele kan løbe rundt. Den ene gruppe betinger den anden.
For mig er denne udvikling et tegn på både sygeliggørelse af helt almindelige livs-temaer og -udfordringer og på den professionelle distance, der præger vores samfund og kultur.
Hvad sker der når “lyst” – om det er i forståelsen “for megen lyst” eller “ manglende lyst ” – gøres til sådan et problem?

Opstår af sig selv

Ordet “lyst” bruges til at pege på “noget der opstår af sig selv”. Jeg kan ikke forlange af hverken mig selv eller andre, at de skal være lystne. Det er vel nok den bedste måde til overhovedet ikke at sanse kontakt til lyst?

Vær lysten!
… nej vel?

Jeg ser meget ofte at “lyst” forveksles med: “Det som der er lyst til”.

Hvis barnet har lyst til en is i fryseren, er det vel ikke barnets lyst, der gemmer sig i det kolde mørke rum? Lysten er i barnet. Lysten udtrykker impuls eller livskraft.

Jeg er lyst

Jeg ynder at formulere det sådan, at jeg er lyst. Lysten er den puls, der af-sig-selv gør at jeg trækker vejret, bliver tørstig, sulten, liderlig, søvnig og bevæger mig når noget f.eks. kan virke truende eller tiltrækkende.

Lysten er det, som lever.

Hvis jeg ikke har lyst til at spise smør på mit morgenbrød, vil jeg så opfatte det som et problem? Vel kun i fald der er et ydre pres på mig fra mine omgivelser som handler om, “at du for at være her, sandelig er nødt til at spise smør!”

Sådan forholder det sig også med det, vi kalder for “seksuel lyst” og “ manglende lyst ”.

Opstår problemet ikke ved at “det, der sker af sig selv” nu ikke længere kan ske af sig selv, men forlanges, forventes, kræves, eller gøres til noget, der skal være anderledes”?

“Min kone har ikke lyst!” …
“Jo …hun ER lyst” ville mit svar blive ..”og hun har måske ikke lyst til DET eller den invitation som hun ser”

“Jeg føler mig impotent og bliver ikke ophidset mere. Jeg kan ikke finde lysten!”
“Ingen kan vel finde noget, som de selv er?”
..Igen vil det nok mere handle om, at der ikke er “lyst til…. DET”?

Angst og manglende lyst

Det kan opleves meget skam- og angstfyldt ikke at leve op til andres forestillinger om, “hvad man bør have lyst til”. Et dilemma som forstærkes af, at det måske ikke er muligt at få øje på alternativer, eller at disse alternativer vil kunne sætte spørgsmålstegn ved, om man kan fastholde den samlivsform eller måde, der leves på, i det hele taget?

Ofte forstærkes dette af, at “sex” og helst “god sex” gøres til en betingelse eller et “pant” på, at vi er sammen?

Går der lang tid “imellem” – kommer angsten krybende: “Betyder “den manglende lyst “, at vi sætter spørgsmålstegn ved vores forhold”?

Hvis blot flere ville se samlivet som noget, der IKKE skal betinges af sex med hinanden, men i stedet af en dyb vilje til at understøtte hinanden i en fælles livs-duelighed, ville meget være lettere?

Lyst eller manglende lyst kan altså aldrig være et problem for mig. Problemet ville ligge i, at jeg havde underlagt mig alverdens krav og forventninger til, hvad jeg skal kunne lide og forbandt det med angst, skyld og skam, når jeg ikke levede op til dem.

Netop denne angst vil fjerne mig mere fra kontakten til livs-lyst og dermed seksuel lyst.

Lyst kan ikke være et problem

Når lyst ikke kan være et problem – uden at gøre livet i mig til en problem (!) – hvad så?

Jeg kan jo begynde med at anerkende – dvs se at (altså hvis) det fungerer sådan?

At det ikke er impulsen i mig, der er “død”, men simpelthen udtryk for inkompetence i mig?

At jeg endnu ikke har erfaret, hvordan lyst bobler og blomstrer i alle mine celler, når jeg lever fri af skam, skyld og forventninger til en bestemt lyst-adfærd?

At den bevidste kontakt til denne livs-lyst – undertrykkes af angst, stress med tilhørende kontroladfærd og ambition om at være “rigtig” og sprudler, hvor livet leves mere uforudsigeligt, formløst, overraskende og afspændt?
Det kan jeg ikke “behandles” til – og slet ikke i møder med en professionel distance, hvor der i udgangspunktet er “noget der skal fixes”.

At anerkende

Lyst skal ALDRIG fixes.
Lyst kan anerkendes – ses. Fås øje på.

…Og det sker i mødet med mennesker i lyst, der ikke vil noget med mig, ikke have mig et sted hen, ikke gøre mig til en som skal tilfredsstille dem – ved f.eks. at “tage godt imod en behandling” som gives, eller lade mig binde af alle mulige forventninger.

Kontakt til lyst opstår af-sig-selv, hvor der elskes. At elske er heller ikke “at elske nogen”. Kontakt til lyst kommer brusende, hvor det bliver let at flytte sig, åbne og lukke uden “at være i pligt”.

Kontakt til lyst er nært forbundet med frihed og i den opstår den dybe ansvarlighed, der kommer af en erkendt samhørighed med alt levende som er.

Lyst, medfølelse, kærlighed, ansvarlighed, kreativitet og frihed peger hen på dette vidunderlige som jeg ikke kan begrænse med ord eller nogen anden betingelse.

Ingen kan behandles for “ manglende lyst ”. Vi kan elske ind i kontakten dertil.

Vi har lært at mure frem for at flyve

Og ja “at elske” kan læres. Eller gen-opdages. Vi er opdraget ud af den evne. Sat bag nogle grænser som vores forældre og omgivelser har muret op for os.

De har lært os at mure frem for at give os vinger.

Lyst er hinsides grænser – i fuld bevægelighed – og alle vores sanser lever i bevægelse.

Som jeg sanser verden, ser jeg verden, og det jeg ser, er mig.

 

 

tantramassage til kvinder

tantramassage til mænd