mødes

Mødes eller behandle?

Mødes vi, eller vil jeg behandles af nogen? Det spørgsmål udtrykker en grundliggende forskel for mig og peger ind i det, du finder på Mahamudrainstitut. Ingen “Tantra” jeg er stødt på, har nogensinde talt om at ville behandle nogen, men altid om selv at begynde at undersøge. Noget som er overordentligt aktivt.

En giver og en modtager

Efter et langt og intensivt kursus i Thai-yoga-massage, hvor der generelt opereres med en ide om en “giver” og en “modtager”, blev det mig endnu engang klart, hvor uhensigtsmæssig jeg finder denne tilgang Både i Thai-Yoga-massage såvel som i alt, hvad der kaldes for “Tantra-massage”.

I den forbindelse pegede en på, at der vel også er tale om at give og modtage en behandling hos lægen, og at Thai-yoga-massagen skal ses i sådan en kontekst?

Forbrugskulturen

Vi lever i en kultur, hvor vi har lært at se os selv som forbrugere af alt – lige fra biler, mad, rejser, service og “sundhedsydelser”.

For et industrisamfund, der lever af at omsætte så mange af jordens såkaldte “ressourcer” så effektivt som muligt, er det meget vigtigt, at befolkninger ser sig selv på den måde. De er “kunder” til alt muligt, og bør som sådan have krav, behov og forventninger der kan indfris mod en passende betaling.

At de i det spil, såmænd SELV er blevet til sådanne “ressourcer” der kan forbruges, ser så nok de færreste?

At købe en behandling?

Uanset, så betyder det også, at der er en forventning om, at jeg kan give nogen ansvaret for at “holde mig sund” eller “gøre mig rask”, hvis jeg fejler noget eller står med problemer. Det er blevet normalen, f.eks. at “købe en behandling” med alle de forventninger og fordringer der følger med sådan en.

For mig betyder dette, at mennesker langsomt og sikkert har lagt ansvaret for egen sundhed fra sig. De fleste vil mene at netop det AT de søger behandling er at tage ansvar, og for mig peger det altså på det modsatte.

Besøget hos lægen

Vi går til lægen og lader os behandle. Typisk består den af, at lægen stiller en diagnose og i sit katalog finder en passende medicin eller behandling, der skal hjælpe. “Hvilket godkendt produkt passer til den stillede diagnose”? Det er formlen hos langt de fleste læger og behandlere uanset branche og problemernes art. (Heldigvis er der undtagelser.)

Virker behandlingen ikke som den skal, anklager vi lægen/behandleren for ikke at have været dygtig nok.

Dr. Ladefoged – min bedste ven

Som barn var jeg ofte meget syg. Dengang fandtes begrebet “huslæge” endnu. “Min” hed “Doktor Ladefoged”, og han var “min bedste ven”.
Jeg husker ham stadig ganske godt, for når han var der (ganske ofte) bredte der sig en følelse af tryghed i mig. Han “behandlede” mig ikke. Han mødte mig, og inviterede mig til at forstå og sanse det, der skete i mig, sammen med sig. Han kunne naturligvis IKKE sanse det, og viste sin undrende og medfølende måde at ønske indsigt på.

Det var overordentligt aktivt. Som at undersøge noget sammen: At mødes

På det tidspunkt var der ikke megen medicin at give, som kunne hjælpe, så det helende lå i at invitere mig til at tage ansvar for mig, og i at bevæge os sammen.

Det levende healer sig selv

INGEN kan heale et andet menneske. Livet healer sig selv, af sig selv, hvis vi altså ikke blot passivt og ubevægeligt lader stå til, og overlader det til andre at gøre noget ved os. Sætningen: “Du skal ikke gøre noget som helst andet end at nyde” passer mest af alt på et wellnessophold på et krydstogtskib, hvor der står horder af tjenere til at servicere de forbrugende turister.

Vil du mødes og tage ansvar?

Vi åbner rum for mennesker, der vil genfinde ansvaret for sig. Mennesker der ser, at sanselighed udspringer af at bevæge sig.

Vil jeg sanse blødheden i et stykke stof, bevæger jeg mine fingre med det. Vil jeg smage et stykke frisklavet chokolade, lader jeg min tunge bevæge sig sanseligt med det, imens det smelter i varmen fra min mund. 

Vi inviterer mennesker til at mødes, der ser, at vi ikke er der for at bruge hinanden – eller FOR-bruge hinanden eller vores “ydelser” – men er forbundne i samme universelle bevægelse.
Vi kan lære – også det KAN vi kun gøre af-os-selv – og det sker godt i små skidt, igennem leg og ved at spejle os i og mødes med mennesker i rammer vi føler os trygge i og sammen med,

Ja vel kan det føles svært

Nogle gange er det svært og angstfyldt. Guderne skal vide, at jeg var angst – indtil jeg nåede det punkt, hvor det at dø forekom mig at være en lettelse. Jeg lever i bedste velgående, og af det lærte jeg noget helt uvurderligt, som aldrig har sluppet mig siden.

Hvis du vil genopdage eller bare opdage enkeltheden i at mødes med et menneske, du overhovedet ikke kender – på en måde, så du er fuldstændigt bevidst sansende i dig,  at denne – som tilsyneladende er “derude” – udelukkende erkendes i kontakten til dig selv lige her og nu, så er det måske noget for dig, at mødes med os og de andre, som regelmæssigt undersøger det i rammen af en helt vidunderlig praksis: Det vi kalder for en “Mahamudra tantra massage”? …

Der er ikke nogen behandling, at give eller at modtage i det. Vi mødes … bevæges og bevæger os sammen.

Healingen, hvis der skal være det – sker helt af sig selv i mødet – når vi ser at ansvaret, friheden og den nødvendige handlen ligger hos os selv.