nærhed

Nærhed eller afstand i en tantra massage

Nærhed eller afstand i tantra massage ? Spørgsmålet om intimitet og nærhed er særdeles relevant for mig i ethvert møde. Det hænger uløseligt sammen med opmærksomhed og kontakt.

Professionel afstand?

Det er meget brugt at tale om “professionel afstand” i forbindelse med terapi og behandling. Udøvere af professionelle tantra-behandlinger er her ikke nogen undtagelse.

Ønsket om at opretholde en distance bygger typisk på en ide om ikke at blande “sit eget” ind i terapien. I samtale-terapi handler dette også ofte om at undgå at der etableres en følelsesmæssig og/eller seksuel “binding” til terapeuten.

Irwin Yalom

Med jævne mellemrum stilles der spørgsmålstegn ved denne tilgang til et møde. Irwin Yalom der er kendt som psykolog og udvikler af den eksistentielle psykoterapi, har igennem sine bøger og i sin praksis forholdt sig til nytten af at en terapeut netop bringer sig selv ind i nærhed med saft og kraft i samtalerne.

Der skabes binding

Da jeg mødte tantramassage for første gang, slog det mig hvor ødelæggende og temmelig paradoksal denne professionelle afstand var for både den, som ville “give” massagen og for den som skulle “modtage den”.

Alene det at gøre den til en “gave”, en “vare” eller “ydelse” skabte ikke alene afstand men også binding. At gaver er tænkt som et middel til at binde – er kendt i alle kulturer. Og det er meget uhøfligt at afslå eller sige “nej” til en gave, der gives.

I en setting, hvor den ene vil være “aktiv” og den anden “passivt modtagende” bliver det med gaven og den professionelle distance særligt vanskeligt at sige “nej” eller for den sags skyld “ja”.

“Det hører jo nok med til gaven, tænker den mand eller kvinde, som ligger der og “modtager” noget, som måske ikke føles så rart lige nu”?

En tantra handler bl.a. om at få øje på bindinger – og en tantra massage skulle på den måde jo netop ikke bidrage til at skabe dem?

En bindings funktion er at stoppe bevægelse og impuls. Dermed standses også kontakten til lyst. Den udtrykkes såvel i netop impuls og bevægelse. Når bindinger løses, sker det igennem bevægelse af-sig-selv. Det er netop DET, som kendetegner det levende i modsætning til det kontrollerede og styrede.

Dobbelt binding

Når jeg peger på, at det kan være skadeligt at ville “give” en tantramassage – frem for at “mødes” i den, som når vi f.eks. danser med hinanden, så hænger det sammen med, at det ikke bare skaber en binding – men en DOBBELT binding!

“Double bind “er et kendt begreb fra den systemiske teori. I sin enkelthed går den ud på at etablere to modsatrettede budskaber og invitationer, der gør det umuligt eller meget svært for den, der inviteres at handle “rigtigt” i.

Det kan illustreres med den situation, hvor en farmor åbner sine arme for at tage imod sit barnebarn og invitere til nærhed, for i sidste øjeblik at holde hende fra sig i strakt arm, og udbryde: “Åh jamen du er jo snavset! – gå ud og vask dig først!”. Barnet inviteres hen imod og væk fra i samme bevægelse. Det vil nærhed – og oplever den betinget – uden kontakt til kærlighed og umiddelbarhed.

Den type kommunikation benyttes oftere, end de fleste ser, og skaber store indre konflikter og i ekstrem fald psykisk, fysisk instabilitet og stor usikkerhed med deraf følgende angst og kontrol.

Intimitet i distance?

I tantra-behandlingen ligger jeg nøgen foran et påklædt menneske, der berører mig på en måde, der i den grad inviterer til intimitet, og er samtidig formanet om at “dette betyder altså IKKE, at vi to skal have tæt gensidig kontakt!” – Det fungerer i praksis som dobbelt-bind kommunikation i min optik.

Der berøres “intimt” ud af en ønsket professionel distance. Det spilles et rollespil, hvor vi “gør som om” … og det hele skal foregå “ovre hos modtageren”.

For den, der “behandler og giver” virker det lige så destruktivt som for den, der “behandles”. Det er simpelthen unaturligt at møde et andet menneske “intimt i distance”! Hun/han gør også vold på sig! – Hver eneste behandling føles som at “miste sig selv” i maskeballet.

At SE illusionerne

Som mennesker søger vi anerkendelse igennem kontakt. At se og blive set – og frem for at se/sanse AT vi ses og sanses. Dette kan kun ske i gensidig fælles interaktion uden masker. Vi gennemskuer simpelthen intuitivt når noget “gøres for vores skyld”. Det er ikke autentisk – omend en dygtig skuespiller kan skabe en næsten perfekt illusion.

En tantra handler om at slippe alle illusioner. Det betyder at SE dem.

Kontakt betyder nærhed

For mig bliver en Mahamudra tantra massage derfor til en møde imellem to mennesker, som undersøger kontakt, opmærksomt, hengivent, bevidst, klart og autentisk. Kontakt betyder den ultimative nærhed. Der er intet “imellem” – heller ikke en “gave”.

Vi bevæger os og skaber rum for frihed, bevægelse og impuls. Det fungerer som at danse, og naturligvis vil der her ofte være en stor forskel i den bevægelseskompetence, vi hver især går ind i mødet med?

Det svarer til at ville begynde på yoga eller at danse, efter år med stivhed i kroppen. Der opsøger jeg en danser eller yogi (-ni), der har lyst til at danse med mig. Bevægeligheden kommer KUN i det øjeblik, jeg selv begynder at bevæge mig i mødet. Måske føles det uvant og nyt? Det er livgivende og helt uden “professionel distance”.

At udvikle bevægelseskompetence

For udøveren af Mahamudra tantra massage kan det ske afspændt og uden binding. Alle bevægelser opstår i lyst og frihed. Der er intet, som han/hun skal. Kontakten i det, der sker lige netop i dette helt unikke møde, er det, som “leder”. Grundlaget er den ro og tryghed, der kommer af at udvikle og vedligeholde en høj bevægelses-kompetence i sig – og frem for alt den ligefremme autenticitet.

Jeg, som den, der inviterer ind i dansen – berøres og bevæges lige så meget som den, jeg inviterer. Alt andet ville være umuligt. JEG rører mig i mødet med dig, og bliver bevæget og rørt, som du.

Der i den nærhed opstår mødet, og der opløses alle bånd.

Det er magisk… og frisættende.

 

Mahamudra tantra massage