"nej"

“NEJ” OG LIDELSEN I DET

“NEJ” siger jeg!… Evnen til at kunne flytte sig spontant, fylder meget på Mahamudrainstitut. Det er simpelthen så vigtigt og nogle gange ikke så enkelt.

__________

Jesper! Jeg er nysgerrig i forhold til dine tanker om at sige “nej”.
….
Ja?… Hvad er du nysgerrig på der?
….
Hvordan det fungerer. Du skriver, at det kan være en god ide at genfinde sit spontane “nej”. Et “nej”, der opstår ud af impuls dvs. kropsligt uden for- eller eftertanke?
….
Ja. . F.eks som at flytte mig spontant, ved lyden af en myg ved min kind.
….
Altså sådan, at noget sanses, og bevægelsen kommer FØR det gives betydning intellektuelt?
….
Netop – og uden nogen form for begrundelse eller forklaring.
….
Det vil jeg gerne høre noget mere om. Hvad får dig til at sige det?
….
Når vi f.eks. bliver bedt om at forklare årsagen til, at vi flytter os, vil det betyde, at vi skal BETINGE, AT vi bevæger os.
Ganske ofte flytter mennesker sig IKKE, men “fryser” eller holder ud – bundet af at de ikke synes, at de kan “være det bekendt overfor den anden” – eller simpelthen ikke kan finde på en begrundelse, de selv synes, er “rimelig nok”.

I virkeligheden udtrykker den sansede impuls et JA til at leve og passe på sig.
Vi kalder det så bare ofte for et “nej”. Bevægelsen er imidlertid den samme. Ved at begrunde dette JA, betinger vi os selv igennem den fortælling, vi skaber, og gør det umuligt at favne os selv i kontakt til kærlighed.
….
Kan det ikke føles meget svært, når nogen bare siger “nej”…Uden at ville forklare eller f.eks. give os en chance for at gøre noget anderledes?
….
Hvis jeg fornemmer lyden af en myg, og impulsivt slår ud, så betyder det et “NEJ” NU! til lige netop det, at myggen vil stikke mig, men ikke “NEJ” til alle myg generelt.

Myggen bevæger sig og suger blod i overensstemmelse med sin natur. Hvis den kunne kommunikere sprogligt med mig, ville det være umuligt for den at forstå, hvad den skulle gøre anderledes. Det vil heller ikke være i mit ansvar at fortælle den det…
….
Hmm… Søger vi en begrundelse, når nogen siger “NEJ”, for at finde ud af hvad vi skal gøre anderledes?
….
Ja, sådan fungerer det meget ofte, og på den måde giver vi den, der siger “NEJ”, pligten til at komme med en løsning – f.eks. en ændret adfærd – på det vi gør. En løsning, som han/hun naturligvis ikke har, men så skal konstruere for at tilfredsstille os.

….

Er det ikke sådan, vi lærer af hinanden?
….
Nej. Jeg lærer meget dårligt af at nogen vil fortælle mig, hvad jeg skal gøre, for at gøre det “rigtigt”. Omvendt lærer jeg godt ved opmærksomt at iagttage og være bevidst om det, der sker imens jeg gør noget, og så gøre noget andet når et menneske f.eks. flytter sig væk, eller siger spontant NEJ.
….
Siger han/hun ikke “NEJ” til dig?
….
Nej… Der siges JA til SIG. STOP! … til at være i det, der sker lige NU i dette øjeblik. Det udtrykker en impuls til at bevæge sig..
….
Uh det lyder ikke så let. Jeg har nok den automatiske reaktion at søge efter, hvad det “Nej” betyder… og fremfor alt hvilken konsekvens det vil få?
….
Ja sådan er det nok for de fleste mennesker? Vi har lært at give alt betydninger og gøre dem sande, frem for blot at bevæge os med det, der sker, imens det sker.

….
Det er jeg ikke sikker på, at jeg forstår?
….
Lad mig give dig et eksempel:

Hvis jeg gør et eller andet og Karin siger “STOP” eller “Det er ikke godt for mig!”, så fungerer det som hvis hun sagde “AV”.

“AV Jesper!”

Hvis jeg så vil forklare: “Ej Karin du behøver da ikke at sige “av”, fordi… bla bla bla..”
så bliver det til en gang Bull Shit…

Min forklaring sætter spørgsmål ved emotionen.

Signalet til mig i mig vil i stedet være: “Jesper.. .gør det anderledes!” .. som at søge en anden mulighed.

HUN kan ikke give mig opskriften, for den findes ikke. Der er ikke nogen løsning.
….
Ikke nogen løsning?
….
Nej .. enhver løsning vil antage en “form”. Den vil opstå ud af det, jeg kender i forvejen. I stedet bliver det til en invitation til at undersøge andre MULIGHEDER FOR BEVÆGELSE med hinanden.
….
Altså en anden bevægelse?

Nej “en anden bevægelse” vil også udtrykke en form, der er sat i relation til “den bevægelse”, der siges nej til. Vi søger der automatisk i vores kendte repertoire .
….
Hvordan eller hvad så?
….
Bare bevægelse…. at bevæge sig..
….
Det forstår jeg simpelthen ikke!
….
Hvis vi nu ruller rundt i kåd leg og dans på en måtte på gulvet, og den ene af os mærker, at vi kommer udenfor den bløde måtte og rammer det hårde gulv, så vil vedkommende sige eller impulsivt signalere STOP.
….
Ja… klart.
….
Hvad sker der så?
….
De fleste ville blot rulle i en anden retning.
….
Netop. De ville ikke tænke over, om det var “forkert” eller over, “hvad de ellers skulle gøre”, men impulsivt gøre noget andet.
….
Det eksempel forstår jeg.
….
HVORDAN, dette andet skal gøres, opstår ikke igennem en overvejelse, men ved at bevæge sig kompetent. På den måde kan det endda være, at dette STOP bliver helt integreret i legen uden på nogen måde at blive opfattet som noget dramatisk?
….
Så det handler om at kunne bevæge sig?
….
Ja – bevægelse hinsides form.
….

Nu kom jeg på tynd is igen: “Bevægelse hinsides form”?
….
Med “bevægelse hinsides form” peger jeg på, at lidelse opstår, når vi stræber efter en bestemt form.

En længsel efter noget kendt. Som barnet der taber den sidste kugle is ud af vaflen på det snavsede fortov. Det føles forfærdeligt. Selv som voksen mand kan jeg ikke fordrage den følelse.

Hvis vi kan være åbne for kontinuerligt at undersøge bevægelse med hinanden, uden at putte den ind i nogle forventninger, drømme eller faste forestillinger om hvad der var, er eller burde være, så bliver det bevægeligheden og mulighederne i kontakten, vi ser.
….
Kan det ikke være meget vanskeligt?
….
Jo absolut. Vi har det med meget hurtigt at blive kede af det, hvis vi har knyttet længsel og tillid til, at en drøm bliver opfyldt. Vi binder os selv og vores “lykke” ind i den fortælling uden at se, at den MÅ være en illusion, skabt ud af den historie og de erfaringer, vi har med os.
….
Det har vi vel lært?
….
Ja det lærer vi fra, vi er børn: At skabe mål og have ønsker for fremtiden. At “glæde os til noget”, frem for bare at være glade.
….
Jeg fornemmer, at der er meget at tage fat på her?
….
Ja der er så meget at få øje på, og for mig er det fantastisk spændende, og ind imellem kan det føles ret svært…

 

Cupisofi og elskovskunst