Overgreb og krænkelser samt forebyggelse af dem ser jeg som et tema, som ingen, der inviterer til tantrakurser og -massagemøder, kan komme udenom at forholde sig synligt til

Efter en længere udveksling af kommentarer til en kort artikel om “forargelse” i en af de grupper, jeg administrerer på Facebook, følte mig mig nok engang tilskyndet til at reflektere over overgreb og krænkelse.

Jeg synes, at det er meget vigtigt som kursusleder og arrangør, at gøre sig sin holdning og mening klar på det område. Det er meget følsomt.

Overgreb og krænkelser i den offentlige debat

Igennem de sidste år har den offentlige debat i stigende grad handlet om overgreb og krænkelser imellem kønnene.

Jeg oplever gang på gang, når jeg giver udtryk for holdninger, og åbent undres over, hvordan f.eks. vores følelser fungerer – herunder, hvordan vi møder og relaterer med hinanden – at mennesker bliver meget vrede og føler sig “krænkede”.

Fra mit perspektiv oplever jeg en uvillighed til at undersøge og se på overgreb og krænkelser fra forskellige vinkler.

På trods for emnets sprængfarlige karakter, gør det mig nysgerrig.

Læs mine tanker som: “Nå ja sådan kan man også tænke” .. og gør dem endelig ikke til en “sandhed”.

Hvad betyder ordene “overgreb og krænkelser”?

“At krænke” henfører i følge den Danske ordbog til:

1 At skade eller begå overgreb mod nogens ære, selvfølelse el.lign.

1.a At voldtage eller begå seksuelt overgreb

2 At støde private eller almene følelser, sociale, moralske eller religiøse normer el.lign.

3 Bryde eller udvise mangel på respekt for især politiske eller juridiske aftaler og bestemmelser.

“Overgreb” indgår således som en egenskab i 1. og 1.a , hvor det at “støde” eller “udvise mangel på respekt” indgår i de øvrige.

Et overgreb handler om: at udnytte (true eller lokke – direkte eller indirekte) et menneske til handlinger, det ellers ikke ville have gjort af sig selv i den pågældende situation. Overgrebet indebærer, at det føler sig så presset, at det ikke ser sig selv i stand til at handle på en anden måde.

Et pres der typisk opstår igennem angst for konsekvenser eller ved at blive inviteret i situationer, hvor det ikke føler sig i stand til at opretholde sin integritet, ved at handle anderledes.

Integritet

Integritet er et latinsk ord for en helhed, der ikke (in) må røres (tangere).

Et menneskes “integritet” kan ses som hans/hendes mulighed for at skabe sammenhænge i sit liv, på en måde så det er i stand til møde “hele sig” i anerkendelse.

Hvornår er der tale om at presse eller lokke?

Hvis, du læser ovennævnte definitioner på henholdsvis “overgreb” og “integritet” nogle gange, så bliver det klart, at det sikkert ikke altid er helt så enkelt at afgøre, hvornår der f.eks. er tale om at presse eller lokke nogen?

En person, der gives-, selv tager- autoritet, eller stilles i en magtposition, vil have et større ansvar for at være opmærksom på – igennem denne rolle – at kunne true eller lokke.

Hvornår en sådan autoritet imidlertid tillægges vedkommende af et andet menneske, kan det være svært at afgøre, hvis den f.eks. ikke er formelt udtrykt eller sågar udtrykkeligt frabedt?.

Ikke desto mindre er det en risiko, som enhver må gøre sig klart, når vi møder hinanden.

Centralt i overgrebet står altså trusler, pres, angst og det at “lokke nogen til…”

“At lokke” – peger på: At søge at få nogen til at gøre noget bestemt ved at fremsætte (eller indeholde) løfter og argumenter der tilsyneladende er til fordel for vedkommende, men som måske senere viser sig ikke at være det.

En, der “lokker” et andet menneske, spiller med andre ord på dennes begær og mangel på indsigt. Når, der lokkes, gøres det ved hjælp af en illusion og ganske ofte en her og nu eftertragtet gevinst.

Intentionen om vinding går igen

Fælles for dem alle bliver således en intention hos den, der begår overgrebet, om at opnå vinding for sig selv og skabe en situation, hvor det mulige offer føler sig under så tilstrækkeligt fysisk eller psykisk pres, at det opgiver sin integritet og gør noget “mod sin vilje”… eller noget som det ellers ikke ville have gjort.

Det er ikke nok “at føle sig krænket”.

Når, det er vigtigt for mig, at referere til en eller anden fælles accepteret opfattelse af overgreb og krænkelser, så beror det på, at det altså ikke er nok at “føle sig krænket”.

Det sker, at nogen på facebook tiltaler mig i en nedladende tone, eller tillægger mig motiver jeg ikke har. Så kan jeg naturligvis føle, at det virker krænkende. …Og jeg afgør i vidt omfang om jeg føler mig krænket af det.

At jeg “føler” at nogen er “dum” … GØR ikke vedkommende dum. Beskrivelsen af en hest er ikke en hest.

Injurier

En særlig afart af krænkelser vil være “injurier”. På Advodan´s hjemmeside beskrives Injurier i følge Ulrik Vindberg således:
….
Overordnet deler man injurier op i to kategorier; sigtelser og ringeagtsytringer.
”Sigtelser er udtalelser, hvis indhold kan bevises/modbevises (fx ”du snyder i skat”), mens ringeagtsytringer er én persons opfattelse af en anden person, som ikke kan bevises (fx ”du er en idiot”), ”

”Domstolene kan straffe en person for at udtale én eller flere sigtelser, hvis den er ”egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgernes agtelse”. Det ser man normalt i tilfælde, hvor udtalelserne handler om noget ulovligt eller om noget, som samfundet generelt ser ned på. Det kan fx være uberettigede beskyldninger om pædofili eller underslæb.”
”En person kan også blive straffet for ringeagtsytringer, hvis de går ud over ”den almindelige tålegrænse”.

“Denne tålegrænse har med de sociale mediers indtog flyttet sig rigtig meget gennem de senere år. I dag skal der rigtig meget til for at blive dømt for ringeagtsytringer, men det sker altså, hvis udtalelserne er alvorlige nok,”

Ironiske udtalelser eller gentagelser af andre injurierende udtalelser, betegnes også som injurier.
…..

Eksempler på overgreb og krænkelser

Hvis en kvinde står på en restaurant, og får et klap bagi af en ukendt mand, vil det i definitionen ovenfor kunne karakteriseres som et overgreb. Hun har på ingen måde givet udtryk for, at ville den kontakt. Han overrasker hende på en måde, så hun ikke kan bevare sin integritet.

Er det nu i stedet hendes kæreste, som gør det. Og han også kommer for at “forskrække hende”. Så er det næppe tænkeligt AT hun vil opfatte det som et overgreb? Her vil vi vel lægge kvaliteten eller formen på deres relation til grund for vurderingen?

I et voldsomt skænderi imellem to mennesker som lever sammen, vil der i vredens turbulens ofte blive sagt ukvemsord og nedværdigende bedømmelser, beskrivelser og etiketter, der imellem fremmede ville blive opfattet som både krænkende og måske endog injurierende?

Heller ikke der vil det typisk føre til f.eks. en anmeldelse om et “overgreb” – MED MINDRE relationen brydes – måske endda på grund af den pågældende uoverensstemmelse? .. eller som det er tilfældet med “psykisk vold”: Dvs. Gentagne tilfælde af sådanne krænkende overgreb.

Hvad handler overgreb og krænkelser således især om?

Det hele handler med andre ord om:

A. Hvordan vi relaterer med hinanden – hvilken relation vi har.

B. Muligheden for give aktivt samtykke til noget, der fremgår klart og tydeligt i situationen.
…Og OM dette samtykke gives verbalt eller igennem et tydeligt tegn og kropssprog.

…..

En Mahamudra Tantra Massage er elskov.

I en Mahamudra Tantra Massage bliver to mennesker aktivt enige om at elske med hinanden med alt det, som elskov kan indeholde – uden at det dermed på forhånd er planlagt, hvordan det konkret og detaljeret skal foregå.

Forud går en samtale af varierende varighed.

I den forbindelse anerkender og accepterer begge vigtigheden af – og ansvaret for at sige ja og nej. Enten direkte med ord, eller inddirekte ved at flytte sig og give tegn.

Det forebygger muligheden for både krænkelse og overgreb ….

Når det dertil aftales i samtalen, at det “at ligge passivt stille” – nødvendigvis skal udløse et “stop” i mødet for at afklare, om “alt er ok”? … Så forebygger vi også, at det ikke opdages, hvis en af os “fryser” som forsvarsmekanisme i mødet.

Forudsætningen for dette er, at mødet aftales som en aktiv dialog – en “samtale med kroppe” – og ikke som en “ydelse” eller behandling der leveres fra den ene til den anden.

I en intime behandlinger vokser risikoen for overgreb og krænkelser

I det tilfældet med “en behandling” vokser risikoen for både, AT der finder et overgreb sted, og at noget opleves som en krænkelse – drastisk!

Den “givende” vil have meget vanskeligt ved at tilbagevise en anklage om at “være blevet oplevet som en autoritet” – og dermed have udnyttet en asymmetrisk relation” – i fald det kommer dertil.

Forebyggelse af overgreb og krænkelser på et Tantra-seminar/kursus?

Helt på samme måde vil det være afgørende på f.eks. et Tantra-seminar, at relationen og måden der relateres på fremgår tydeligt inden kurset. Hvis kursuslederne også aktivt berører og møder kursusdeltagerne intimt, må det stå klart.

Ligeledes vil det være vigtigt at beskrive, hvorvidt der er tale om en fælles undersøgelse imellem alle i rummet, eller det gennemføres i en kontekst, hvor en lærer vil undervise sine kursister i en bestemt adfærd – eller f.eks. gennemføre terapeutiske processer med dem – efter en forud defineret og kommunikeret plan.

Det må også kommunikeres, hvordan der relateres imellem deltagerne? Hvilket sprog for samtykke der løbende anvendes – og hvordan det forebygges, at nogen føler sig tvunget, presset eller lokket til at gøre noget, de ikke vil.

Her er friheden til at trække sig ud af ethvert møde, eller slet ikke at gå i dem – meget vigtig at betone.

Workshops på Mahamudrainstitut

På Mahamudrainstitut er vi MEGET observante på disse emner.

Igennem alle årene har vi tydeligt givet udtryk for, at vi ser en Mahamudra tantra massage som et elskovsmøde.
Ja det er Sex.
Ja vi mødes i princippet i en “date”, hvor vi begge først finder ud af, om vi har lyst til at undersøge elskovens kunst sammen i rammen af en Mahamudra tantra massage. Og så beslutter med samtykke at mødes i rammen af massagen.

Der “betales ikke for en ydelse, der bestilles med krav til indhold”. – Der lægges i stedet et bidrag til vores arbejde i den dertil indrettede kurv.

Det følger samme princip som f.eks. Thai Yoga Massage er blevet praktiseret i Buddhistisk templer i hundereder af år.

Den samme holdning har vi til vores seminarer og workshops.

INTET af det, vi inviterer til, handler om terapi, behandlinger eller for “at åbne for svære psykiske eller sjælelige processer”.

Vi mødes og elsker.

For de allerfleste på en måde, som er uvant – og overvældende sanselig, hengivende og kærlig

Alle møder, herunder alt, hvad der ellers foregår under opholdet på Abildgaard, fungerer som ligeværdige møder imellem voksne modne mennesker, der anerkender og accepterer at være sunde og raske – psykisk som fysisk.

De skal stå inde for, at de tager ansvar for det, de gør, og siger ja til det, såfremt de vil deltage.

Det kan udfordre at tage på et kursus på Mahamudrainstitut

Vi er også tydelige om, at det, at deltage på et tantra-kursus, vil udfordre os. Bl.a. udvikler vi vores kompetence til at flytte os spontant og til at sige ja og nej – til og fra. Det kan være svært!

Det betyder, at der både vil være situationer med stor nydelse og lethed, og situationer hvor vi kan opleve ubehag og ærgrelser.
Til dem hører også vrede eller sorg over at have udholdt noget, som vi ikke synes var rart!…

At lære noget nyt er forbundet med både anstrengelse, ubehag og nogle gange også smerte.

Autoritet?


Den eneste autoritet, der praktiseres her, knytter sig til det, der hører til at være vært for sine gæster.

Dvs. klare regler, rammer og anvisninger for rengøring, oprydning, mad, hygiejne, og den praktiske, respektfulde omgang med hinanden (i møderne og udenfor dem), lokaler og omgivelser.

Til det hører også, at vi, på baggrund af deltagernes løbende input og gentagne refleksioner og dialoger, tilrettelægger øvelser med tilhørende vide eller snævre rammer, som vi sammen kan undersøge i – OG frit gå ud og ind af.

Den enkeltes autonomi er her fuldstændig central i det, vi gør, og integreret den kultur som findes her.

Du er velkommen til at tage kontakt til os, hvis du har spørgsmål.