overgreb

Overgreb og Tantra

Overgreb bliver et relevant emne at forholde sig til, når mennesker med vidt forskellige kompetencer mødes intimt. Det behøver end ikke at involvere seksualitet for at blive et tema, og når det f.eks. er lyst, kærlighed, det at relatere, hengivelse, berøring og kontakt og vi er mere eller mindre, eller helt afklædte, vokser risikoen for at nogen gør noget, som i bedste fald er uheldigt og i værste fald opleves som et overgreb.

Hvad kan karakteriseres som et overgreb?

Et overgreb handler om at udnytte (true eller lokke – direkte eller indirekte) et menneske til handlinger, det ellers ikke ville have gjort af sig selv i den pågældende situation. Overgrebet indebærer, at det føler sig så presset, at det ikke ser sig selv i stand til at handle på en anden måde.

Et pres der typisk opstår igennem angst for konsekvenser eller ved at blive inviteret i situationer, hvor det ikke føler sig i stand til at opretholde sin integritet, ved at handle anderledes.

Integritet

Integritet er et latinsk ord for en helhed, der ikke (in) må røres (tangere).

Et menneskes “integritet” kan ses som hans/hendes mulighed for at skabe sammenhænge i sit liv, på en måde så det er i stand til møde “hele sig” i anerkendelse.

Måske er det ikke så enkelt?

Hvis du læser ovennævnte definitioner på henholdsvis “overgreb” og “integritet” nogle gange, så bliver det klart, at det sikkert ikke altid er helt så enkelt at afgøre, hvornår der f.eks. er tale om at presse eller lokke nogen?

En person, der gives-, selv tager autoritet, eller stilles i en magtposition, vil have et større ansvar for at være opmærksom på – igennem denne rolle – at kunne kunne true eller lokke.

Hvornår en sådan autoritet imidlertid tillægges vedkommende af et andet menneske, kan være svært at afgøre, hvis den f.eks. ikke er formelt udtrykt eller sågar udtrykkeligt frabedes.

Ikke desto mindre er det en risiko, som enhver må gøre sig klart.

Reklamer?

I princippet vil enhver dygtigt reklamebureau være i stand til at lokke eller forføre en vis mængde mennesker til at købe noget, de ellers ikke ville have købt?

“Krøllen” på dette er imidlertid, at midlet et sådan bureau anvender, typisk vil være “at gøre ydelsen eller produktet til netop det, som skaber mere integritet i livet”.

Hvorledes tilgodeser de, at integriteten kan opretholdes, når det, de ønsker, er at ændre på menneskers opfattelse af egen integritet?

Tænk bare på hvordan tobaks- og alkoholproducenter igennem hunderede år, har fået millioner af mennesker til at forbinde både cigaretter og alkohol med “frihed”.

“Frihed” vil være en af de vigtigste elementer i de flestes menneskers ønske om integritet.

Vil disse firmaet kunne gøres ansvarlige for “overgreb”? … Næppe. Med mindre det kan godtgøres at de har undladt at fortælle om skadelige konsekvenser af at anvende deres produkt, som de burde have vidst, eller måtte have kendskab til.

Markedsføring af spiritualitet?

Den samme metode benyttes indenfor såkaldt markedsføring af diverse spirituelle tilbud.

Tantra er her ingen undtagelse.

Ved at gøre “et velfungerende sexliv” og “kærlige møder” til ydelsen, der leveres, appelleres til et behov hos mennesker efter at skabe bedre integritet i livet. 

Det adskiller sig ikke meget fra de principper, som udgivere af romanblade eller porno-sider anvender i deres markedsføring.

Er der så tale om et overgreb? … Lokkes eller forføres mennesker af deres begær, længsler eller oplevet lidelse?

Lærer og elev – forældre og børn?

Overgreb, der finder sted imellem en lærer og en elev, eller f.eks. en terapeut og en klient – tilskrives ofte det forhold, at elev/klient vil søge accept og anerkendelse hos den, der er tillagt autoritet, ved at indlade sig på f.eks. seksuelle handlinger, som vedkommende før, under eller efter ikke synes var i orden, eller som direkte har været skadelige.

Det samme gør sig gældende i forhold til overgreb imellem forældre/familiemedlemmer og børn, hvor decideret vold ikke er i spil.

Hvordan opdages det, at der relateres asymmetrisk?

Et stort spørgsmål rejser sig således i forhold til, hvordan man opdager, at der relateres så asymmetrisk med hinanden, hvor den ene giver den anden “magt” eller anerkendelse fra vedkommende en så stor attraktivitet, at der opstår en risiko for at begå overgreb?

Den mest enkle måde vil være at tale om det. Og er det tilstrækkeligt?

Der må som minimum være en meget KLAR samtale om dette.

Dette handler ikke kun om seksuelle overgreb, men også f.eks. om risikoen for at “forføre” mennesker ind i bestemte trosforestillinger eller ideologer.

Jo mere følsomt og sårbart-sanseligt et møde er, jo mere tydelighed må der være om hvilke præmisser, vi mødes på, fra begge sider?

Overgreb i ægteskab og parforhold.

Et parforhold eller et ægteskab rummer både udtalte og uudtalte krav og forventninger.

Vil et brændende ønske om at opretholde harmoni i parforholdet, og angsten for at uenighed om hvor ofte og hvilken seksualitet der skal finde sted, ikke være en ret giftig cocktail som fremmer at overgreb kan finde sted?

Den ene part gør noget han/hun ellers ikke ville have gjort – og imod sin følelse af integritet – for parforholdets skyld?

Jeg fornemmer på samtaler, at dette sker endog ikke så sjældent?

Aktivt verbalt “JA”

I Norge har man vedtaget en lov der gør det til pligt aktivt at få et udtrykt verbalt “ja” fra parterne inden en seksuel interaktion. Jeg ved ikke om det at kysse er medtaget i denne lovgivning, men jeg ser mange komplikationer med at håndhæve eller leve op til loven?

Vil kvinden i ægteskabet ikke også sige “ja” til at gå i seng med sin mand, hvis han spørger, på trods af at hun kan føle sin integritet krænket?

Praksis i Mahamudrainstitut?

Enhver som beskæftiger sig med en tantra, der inviterer til at undersøge lyst og sanselighed, må efter min mening forholde sig til dette tema:

Hvordan forebygges overgreb?

Hvis et menneske føler sig udsat for et overgreb, vil det være nok til at starte en lavine af fortællinger, mistro og lidelse for alle.

For mig handler det på den ene side om at være SÅ tydelig i præmissen for møderne, at ingen kan være i tvivl om, hvad der aktivt siges JA til.

For det andet at en meget væsentlig del af det, man mødes om, rummer en trænings-praksis, hvor dette:

Tydeligt at bevæge sig i et JA og et NEJ og tale højt, hvis det ikke forstås – herunder evt øjeblikkeligt at afbryde mødet  – har en fremtrædende plads.

Deltager man på Tantra-seminarer og i Tantra-massager i Mahamudrainstitut, fremgår det så klart, som var det mejslet ind i granit, at det vi undersøger, handler om elskov. … Skrev/sagde du “sex”? Ja…Sex må du gerne kalde det.

Det fremgår også, at vi IKKE ser os som “lærere”, og IKKE formidler “sandheder”, der skal “tros på”.

Vi vil også afslå at mødes med mennesker, der insisterer på at give os en sådan autoritet, fordi det simpelthen er for farligt for os.

Sidst men ikke mindst er vi meget tydelige med at fortælle og beskrive, at vi også deltager i aktivt øvelserne.

Vil jeg danse “tango”, sker det nu bedst i mødet med en, som er en erfaren tango-danser, og han/hun skal ikke fortælle mig, hvordan jeg danser tango, men aktivt, kropsligt bevæge sig og danse med mig.

Med elskovskunst forholder det sig altså ikke anderledes. Det er blot meget uvant og fremmed for de fleste.

Vi mødes altså i en praksis, der indebærer seksualitet, og det er hamrende vigtigt at alle er opmærksomme og deltager aktivt for at få denne “ja/nej”- kompetence helt ind under huden, så der ikke tøves.

Det gælder i øvelser eller udenfor øvelser og uanset med hvem, der relateres. Dette gælder også for møder med Karin og Jeg, som er værter for det rum, vi åbner.

Boksning.

På nogle måder minder det om at træne boksning. Her handler det om at kunne bevæge sig hurtigt og spontant, imens der er en, som forsøger at få ram på mig.
Det vil lykkes en gang imellem. Sikkert temmelig ofte i begyndelsen. Senere noget sjældnere i takt med, at der læres.

Naturligvis skal man som uerfaren bokser være forsigtig med, hvem man udfordrer til en dyst, hvis man vil undgå at få for mange på ørerne?

Omvendt vil en erfaren bokser også være særligt opmærksom på at bevæge sig mere defensivt, hvis han mærker, at træningspartneren ikke er så erfaren.

Nogle gange vil det også være vigtigt, at træningen er så “virkelighedstro” som mulig, netop for at give partneren en smag på hvor bevægelig og hurtig man skal være i boksning.

Sker det så alligevel, at der krølles et øre eller kommer et blåt øje, så kan det ikke kategoriseres som et overgreb. Der er sagt JA til konteksten og risikoen ved at være en del af den.

Den risiko skal der naturligvis være talt om, og den skal være accepteret.

Naturligvis vises der så også den nødvendige omsorg for at komme kolde omslag på de ømme steder, hvis det er det, som skal til for at dulme smerten bagefter.

Ovenstående er en Metafor.

Selvfølgelig er det på ingen måde boksning vi øver, og i forhold til principperne kan jeg se mange paralleller.

Respekt og opmærksomhed

Det mest fantastiske er så, at ved at tale så klart og tydeligt om dette, ved igen og igen at “øve” ja/nej i bevægelse med hinanden og tilegne os den kompetence, så bliver møderne respektfulde og opmærksomme. Alligevel kan de give nogle skrammer eller det kan føles ubehageligt i bestemte situationer.

Det er f.eks. fuldstændigt umuligt at forudsige om en rystende hånd, længden på nogle skægstubbe, eller en særlig duft – på et mikrosekund skaber associationer til – og erindringer om tidligere overgreb og brug hos et menneske?

At få øje på det kan være ganske frisættende, og lige i situationen voldsomt ubehageligt. Ikke kun for den der erindrer, men også for den, der hvirvles ind i det i det øjeblikkelige møde.

Vi kan ikke undgå at blive forstyrrede når vi vil lære. Et vist ubehag ind imellem hører simpelthen med dertil.

Når det så er skrevet, så oplever vi mest “forunderlig undren” og stor lyst til at undersøge. Meget sjældent at nogen giver udtryk for at føle sin integritet under pres.

Cupisofi og elskovskunst