partner

partner – jagt og tantra

De fleste, som i en kortere eller længere periode har levet alene, har sikkert stiftet bekendtskab med “dating-markedet”? Det at finde sig en ny partner, er blevet til big business. Internetportaler lever stort på det. Hvor der er et stort behov, opstår der hurtigt et marked som vil tjene på det.

Mange deltager uden at leve med en fast partner.

Mange af de, som deltager i seminarer på Mahamudrainstitut bor enten alene eller sammen med sine børn og uden en samboende voksen eller partner. Hvad de ganske ofte erfarer er, at fordybelsen her meget hurtigt leder til kærlige, nære og intime kontakter med andre voksne, også udenfor denne ramme.

Hvad er det, som sker?
De får kontakt til lyst og kærlighed. Med den følger medfølelse og erkendelse af forbundethed.

Vil den som er optaget af at søge være ude af sig selv?

En Tantra kan invitere til at få øje på, at jeg – så længe jeg stræber efter noget, der skal komme, eller længes efter noget, som var – vil “være ude af mig selv”.

Hvis jeg skal samle det, vi laver her på instituttet i en enkelt sætning, så vil jeg formulere det som: “At få indsigt i det at relatere”.

I alle mulige øvelser, bliver det klart og tydeligt, hvad ambition gør ved mødet.

Mødes jeg med et menneske der – måske blot som en underliggende tone – vil have noget fra mig, går der ikke længe før, det føles ubehageligt. Den frie impulsive bevægelse erstattes af noget målrettet. Af et fokus, der som bekendt fungerer ved at “spænde” og “lukke”.

Erfarer jeg derimod, at jeg mødes med et menneske, der i opmærksom afspændthed kan bevæge sig let og ubesværet, uden at have en intention om at bruge mig til at indfri sine behov; – heller ikke som en, der skal “modtage” sin “gave” med glæde, så åbner jeg mig helt spontant.

Det, der åbner uden at ville noget, …tiltrækker

Den lyst, han/hun udstråler på den måde, virker som en dejlig duft. Jeg tiltrækkes uvilkårligt af det, som åbner uden at “ville noget”, og frastødes af det, som lukker i ambition om at skulle et sted “hen” med mig eller med sig selv i mødet.

Når forbundetheden ses

Der er her en meget tæt sammenhæng imellem en fortælling om at have “grænser”, og det jeg peger på her. I særdeleshed i forhold til f.eks. “at date”

Hvis jeg har placeret mig mentalt indenfor nogle “grænser”, VIL det betyde, at jeg ser mig som afgrænset fra andre mennesker.

Før jeg åbner for grænsen, skal dette menneske igennem en “test”. Han/hun skal vurderes, for at jeg er sikker på, at han/hun kan levere det forventede.

Hvis jeg derimod har set, at jeg allerede ER fuldstændigt forbundet med dette menneske, så ER der ikke nogen grænse, der kan foregå en vurdering og bedømmelse over.

Hvad, der udestår, er alene at finde og sanse måder, vi kan bevæge os med hinanden på. Noget vil fungere godt, noget mindre godt. Det sanses ved at bevæge sig sammen.

I det møde vil en ide om noget bestemt, hurtigt stille sig i vejen for at få øje på de muligheder, som netop dette møde giver. Muligheder jeg overhovedet ikke kender eller kan have en ide om på forhånd.

Vil nogen binde?

Holdes jeg f.eks. fast af den anden, mærker jeg impulsivt at mennesket,  jeg møder, vil binde både sig og mig: Dvs. reducere kontakt til frihed og kærlighed ved at betinge igennem denne binding.

Den, der vil fastholde, ser ikke, at vi allerede er forbundne. Bindingens funktion er at stække impulsen til fordel for en forventning om en bestemt form: “Passer du til mig som min partner?”

Kontakt til lyst tiltrækker.

Jeg kender intet, der tiltrækker så meget, som et menneske i kontakt til lyst. Selv mennesker, der lever et kontrolleret liv, vil uvilkårligt se i den retning.

Lysten udtrykker kreativitet, frihed og livskraft. Lysten selv er ikke “objektet for lyst” . Ofte forveksles lysten med det, der er lyst til. Lysten selv har intet objekt. Den er jeg, hvis jeg ellers tør se det.
Det fremstår for den kontrollerede som en voldsom udfordring. Hvor kontrollen søger sikkerhed igennem den kendte form, inviterer lyst ind i både legen, det uventede og overraskende.

Den der er i kontrol søger kontrakten

Et menneske der søger kontrollen, vil i en fast ramme, med sikre grænser og en afklaret kontrakt have følelsen af at være tryg.

For et menneske i kontakt til kærlighed mødes alt, som var det første gang – hver gang. Der ligger trygheden ikke i formen, men i sin evne til at bevæge sig afspændt med det som er lige nu uden at have låst sig selv i et ønske, krav eller ambition om, hvordan det burde være.

At skulle godkendes – fører uvilkårligt i spænding

Jeg tænker, at de fleste af os kender til, hvordan det føles i kroppen, når vi mødes med et menneske, hvor vi får følelsen af “at vi skal godkendes”?
Jeg spænder op – lukker – og reducerer dermed uvilkårligt min sanselighed, til fordel for en eller anden angst. Fysisk kan det mærkes ved, at jeg f.eks. begynder at svede.

Ikke “date” – men mødes i bevægelse

For mig vil den bedste måde at finde en partner på være – ikke at ville “date”, men blot mødes i sanselig bevægelse, hvor friheden til at bevæge sig væk fra – eller henimod – ikke skal forklares og betinges på nogen måde.

 

Cupisofi og elskovskunst

Relaesthetics