Penge taler man ikke om! Hvad betaler jeg for?
“Man taler ikke om penge” sagde min mor til mig. Det var i hendes opfattelse et udtryk for “god opdragelse” at holde sig til den regel.
Da det på et tidspunkt i mine teenageår pludseligt gik meget dårligt økonomisk for mine forældre, synes jeg nu nok, at jeg kan huske, at der blev talt om penge!
Hvad, hun mente, var måske nærmere, at hun fandt det uværdigt og nedladende, når mennesker ville hæve sig over andre, betinget af at de havde mange penge og f.eks. gerne skiltede med det. Hun så det som at begå Hybris og efterfølgende måtte forvente at blive ramt af Nemesis.
Penge er et følsomt emne
Penge er et meget følsomt tema for mange mennesker. Det hænger måske sammen med at de fungerer som et betalingsmiddel. Dvs. finder anvendelse, når vi handler med hinanden.
Før pengene blev opfundet, byttede vi tjenester eller varer. I takt med at skatteindkrævningen blev opfundet af magthavere, blev det for besværligt at køre rundt og samle får, køer, og korn ind som skattebetaling. Det var meget lettere at håndtere mønter præget i forskellige ædle metaller.
Resultatet blev, at hvis du ingen penge havde, kunne du ikke betale din skat, og så stod du til at miste din frihed eller i sidste ende dit hoved.
Pengene blev til det ultimative kontrolmiddel for statsmagten – og for enhver anden, der opdagede “pengenes magt”.
Penge udtrykker gæld og skyld
I dag udtrykker penge simpelthen gæld. En pengeseddel er et gældsbevis. Låner jeg 100.000 kr i banken til at købe mig en bil for, så skaber banken 100.000 kr, ved at udstede et gældsbevis. Pengene opstår så at sige som et tal i et computersystem. Noget jeg er skyldig!
De færreste mennesker ønsker at stå i gæld til nogen. Gæld og skyld – forbindes med tab af frihed. Mit liv betinges af det, der skyldes og af den, det skyldes til.
Har du mange penge. Flere end de, som skyldes væk – betyder det, at nogen står i “gæld” til dig. Den situation forbindes med magt.
Penge og frihed?
Til gengæld har den intet med frihed at gøre. Angsten for at de, som skylder, ikke kan eller vil betale dem – dvs. at de taber deres værdi som afpresningsmiddel vil være det, som ofte gør mennesker med mange penge søvnløse og angste for at miste dem?
Har et menneske identificeret sig med det han/hun ejer.. vil der være meget at miste.
Intet menneske kan i Danmark og vel stort set alle andre lande, hjælpe et andet menneske, uden at gøre sig skyldig for staten? Der opereres med en bagatelgrænse. Reelt set er det imidlertid forbudt at levere en ydelse eller vare til nogen, uden at pådrage sig skyld til staten.
Tænk lige over det!
Det er kun muligt, hvis vi er “gift” med hinanden. Selv gaver til sine børn reguleres og skal holdes indenfor bestemte grænser, uden at udløse skyld.
Penge for en Tantramassage?
Vi begyndte for mange år siden med at invitere til Mahamudra tantramassage. Fra begyndelsen af så vi det som en møde i elskov og ikke som en ydelse, der leveres til en “kunde” for at indfri vedkommendes krav, behov og forventninger, som det gerne kaldes på kvalitets-management-dansk.
Vi uddanner mennesker i elskovens kunst. Vi gør det ved at skabe fælles erfarings-rum her på Abildgaard. At invitere til en undersøgende og iagttagende praksis for bevidst, opmærksom, iagttagelse i berøring og bevægelse.
En praksis der kræver plads, varme, mad, sovepladser og en lang række faciliteter og opgaver. Det hører med til kontinuerligt at være værter for mange mennesker, som mødes over flere dage.
Gården byggede vi selv om til formålet. En stor og spændende opgave.
Vi så hvor stort et behov der er for, det vi gør.
For at skrive det lige ud: De færreste mennesker har fordybet sig i, hvordan de møder, relaterer, og elsker i bevidst, opmærksom, kontakt med andre. De fleste har prøvet sig frem og er ikke særligt gode til det.
Mennesker øver sig mere på at cykle, løbe, se film, dyrke fitness eller sport end på at elske. Mærkeligt nok, når det meste lidelse opstår i os i det intime forhold til- og med andre mennesker.
Fra starten af kredsede vi om det med “penge”? Vi kan ikke leve i dette samfund uden.
Er det prostitution at invitere…?
Er det prostitution at invitere mennesker til at undersøge andre måder at elske på, og bede dem om at bidrage til at der findes et sådan sted som Mahamudrainstitut/Abildgaard, hvor man kan gøre det?
Det spørgsmål stillede jeg mig dengang.
Jeg kom frem til at prostitution intet har med penge at gøre men med at “sælge sex” som en vare: En intim behandling der f.eks. får betegnelser som “Fransk, Tysk, Græsk, Dansk…” etc… og spørg mig ikke om hvad de betegnelser dækker over!
I de sidste år er der på det menukort også kommet “Tantra-sex” og “BDSM”…som behandlinger og ydelser ved siden af hinanden.
Vi sælger simpelthen ingen ydelser. Vi inviterer mennesker, som vil være med til at undersøge sammen med os. Mennesker hvor vi fornemmer, at vi nok vil kunne lide hinanden. Også selvom vi jo alle er forskellige. Mennesker der gerne vil bidrage til – også økonomisk -, at vi kan eksistere som et sådant “sted”: Et rum for undersøgelse af intimitet, relation, kontakt og elskov – og alt det, der uvilkårligt dukker op i forbindelse med det.
Det gælder uanset, om vi mødes en til en i det, vi kalder for en Mahamudra tantra massage, på vores introduktions-retreats, eller vores årsforløb.
Elskov fungerer ikke, hvor der er skyld
Elskov fungerer ikke, hvor der skabes “skyld”. Der opstår pligt og kontrol.
Det kender så mange par til. Vi møder det her igennem de fortællinger, de fortæller om deres liv.
Vi kan ikke relatere i kontakt til kærlighed, hvis vi stiller en ydelse imellem os.
Kærlighed forventer eller forlanger intet! Der er intet “program” for “hvad der skal leveres hvornår”, når vi mødes i opmærksom kontakt.
Vi mødes for at mødes, og ser hvad der opstår… Vi mødes i en ramme, og medskaber den sammen. Vi bidrager alle….
Hvad bidrager jeg gerne med for at undersøge..?
Hvis du har haft tanker om, “at sex og elskov køber jeg da ikke!”, så kan jeg virkelig godt forstå dig!
Spørgsmålet er for mig, hvad jeg gerne bidrager med for at undersøge det, jeg finder vigtigt i livet for mig?
Læring og erkendelse kan jeg ikke købe af nogen. Og jeg anerkender, at de som åbner deres hjem for fælles undersøgelse skal leve – og også nødvendigvis har brug for penge i vores samfund. <3
Cupisofi årsforløb på Mahamudrainstitut
