sårbarhed

Sårbarhed – erkendelsen af, at jeg er levende

“Det er sårbart at elske” .. Det har jeg mange gange givet udtryk for. Hvad er det, som ordet sårbarhed peger på? Det opstod som emne i en refleksion under vores Påskecamp i år.

Ethvert dyr udsættes for stor risiko hvis det pådrager sig et sår. Sår åbner til noget, som ellers er beskyttet imod f.eks. infektioner, Vi kender fra os selv, at et sår på en arm ikke bare bliver ømt og smerter, men også må tildækkes for ikke at samle snavs.

Sår udløser med det samme et beredskab i kroppen for at hele det. Det begynder med at der lægges et lag over såret, der kan tørre og beskytte. Så længe det heler, vil smerten hjælpe mig til at passe mere på..

Sårbarhed minder mig om, at jeg kan dø. Jeg er forgængelig. Det er også i erkendelsen af sårbarhed, at jeg passer på ikke at komme til skade.

Smerten er ikke sårbarhed

Hjernen kender i princippet ikke forskel på fysisk og psykisk smerte. Og smerten er ikke sårbarheden. Smerten fungerer som et signal om, at sårbarheden er vores Natur, som vi deler med alt levende.

At leve betyder at være sårbar!
Den er der uanset, om vi er bevidste om det eller ej. Tænk bare hvor fantastisk det er, at børn kan undersøge og udforske alt omkring sig, og det vil være deres sansede sårbarhed, der gør at de passer på sig selv – af sig selv!

Hvis vi ofte er blevet såret fysisk? Måske ved at vi har været kluntede, for hurtige, ubetænksomme, eller at vi har mødt mennesker og været i situationer, hvor det har været svært at beskytte os selv, så kan vi forsøge at gøre os usårlige. Det gør vi ved at skabe en illusion om, at vi er hårde og mindre følsomme.

Vi lægger beskyttende lag på. Noget som kan lukke af for det derude.
En måde kan være at “hærde os” fysisk. Vænne os til at overhøre det spontant sansede. Et sådant skjold skaber vi igennem fortællinger om nødvendigheden af at kunne holde noget ud.

Jeg kunne også kalde det panser for “det kendte” eller “mine erfaringer”. De vil lukke om sig selv. Bremse for åben opmærksom undersøgelse og for at lade sig bevæge spontant af det, som er.

Valget sættes i stedet

I stedet for stiller vi valget: Det fornuftige overvejede valg. Også det kommer fra hvad, vi mener at vide. “Kunne du ikke have tænkt dig om, før du gjorde xy!” .. hører vi som børn. At vælge betyder konflikt: “På den ene eller den anden side?” .. i Valget vurderes og afvejes for og imod.

Hvordan gør jeg så det?
Ved at se på “konsekvenserne” …

Og hvor kommer de fra?
Fra mine erfaringerne og de fortællinger jeg har hørt, og fundet nyttige som det, der skal definere “mig selv”:

Sådan er jeg! Det er mine værdier og min tro!
Sådan gør jeg gerne, og det og det er det, jeg kan.
Jeg befinder mig bedst i omgivelser, jeg kan overskue, med mennesker jeg tror, at jeg kan lide, og ved at vide, hvordan jeg skal handle?”

Afgrænsningen eller rustningen skaber en illusion om, at jeg kan handle uden at bevæge det hele. At kunne gøre som jeg vil: Det som føles bedst for mig! …

Jeg ser så ikke: At alt, hvad jeg gør, bevæger det hele, ligesom jeg bevæges af alt.

Kysser jeg et menneske, kysser jeg alle, hun møder.
Elsker jeg med hende, bevæger jeg alle, hun ellers bevæger sig med.
….

Vil nogen komme med eksempler på at erkende sårbarhed?

“Vil nogen komme med eksempler på, i hvilke situationer I erkender sårbarheden tydeligt?” – spurgte jeg i runden.

“Ja” sagde en mand.. “F.eks. når jeg henvender mig til en kvinde her i rummet, for at finde ud af om hun vil lave en øvelse sammen med mig, og hun afviser mig!”

Det handler, som jeg ser det, ikke om sårbarhed… Men om din stolthed!”

“Øh hvad?! Det føles overhovedet ikke rart for mig!” Svarede han prompte

“Nej det gør det ikke, og du vil sikkert være i stand til at forklare og begrunde, hvorfor det ikke føles rart?”

JA! sku da!”…

“Det, jeg peger på med “sårbarheden”, er hinsides forklaring. “Hvis du kunne se, at kvinden som ikke vil i møde med dig nu, impulsivt handler for at passe på det spontant levende i sig – så ville du ikke tænke over dine sårede følelser.

Der var “noget” du gerne ville have fra hende” – og du fik det ikke! .. Nu føler du dig dårligt tilpas. Du skuffes og forklarer det måske med, at “du ikke er god nok”? Underforstået at HUN kunne have ansvaret for, at du ikke skal føle sådan ?

“Uhh den svider.. Og jeg kan mærke, at det gør mig sur”..

….

Sårbarhed er hinsides forklaringer

Sårbarheden er ganske enkelt uforklarlig.

I erkendelse af sårbarhed erfarer jeg, at jeg er levende!
Er det ikke fantastisk?
Jeg erkender – hinsides enhver forklaring, beskrivelse, begrundelse, argumentation – Naturen af det som er.

Vi kan heller ikke på nogen måde diskutere et sår væk! Det er der, det smerter, og det heler..

Sårbarhed ER fødslen, livet, døden, kærligheden, lysten, medfølelsen, friheden, spontaniteten, legen, impulsen, hengivelsen, orgasmen, søvnigheden, sulten, tørsten, sanseligheden, kreativiteten, opmærksomheden, bevægeligheden ..

Alt det kan ikke kræves, købes, gives eller modtages. Den er der, som det du og jeg ER…
I erkendelse af sårbarheden mister jeg følelsen af kontrol

Hvordan?…

Hvad, vi måske kan, er at undersøge:

  • Hvordan elsker jeg?
  • Hvordan bevæger jeg?
  • Hvordan bevæges jeg?

At tænke er også at bevæge. Kan der tænkes, uden at der sanses, eller sanses uden at der tænkes? 
Vil ikke alle betydninger, jeg kan give noget, have deres rod i noget, der er kropsligt erfaret?

Altså bliver det også vigtigt at bevidstgøre:

  • Hvordan jeg tænker?

Er jeg mig måden, jeg bevæger og tænker på, bevidst?
Måden, jeg møder mig på, med dig i mig?

Adskiller jeg mig fra dig, igennem ønsker om at gøre noget bestemt med dig?
Erkender jeg, at jeg kun kan passe på mig, når jeg også passer på dig? ..

Ser jeg at adskillelse er illusion?
At kontakt må betyde, at der intet er imellem os: At vi bevæges som et?

Interesse- og praksisfællesskab om Tantra, berøring, sanselighed og det at leve

Previous Article
Next Article