Hvis jeg skal koge det, som en tantra inviterer til, ned til et eneste ord, vil det blive: “Opmærksomhed”. Opmærksomhed har sammenhæng til sammenligning.

Er det muligt for mig at lytte til en, som fortæller noget, med opmærksomhed? Eller sidder jeg og sammenligner det, jeg hører, med mine fordomme og den viden, jeg allerede mener at have?

At være helt opmærksom involverer alle sanser, hele kroppen, al bevægelse og hele mit væsen.

Opmærksomhed opstår ikke ud af et centrum. I opmærksomhed findes kun opmærksomhed. Det udtrykker den fuldkomne stilhed.

I denne opmærksomhed findes der ingen grænse – intet du og jeg, ingen sammenligning, hverken en iagttager eller en som iagttages, og ingen retning.

Hvor der skabes en retning, vil der opstå et ideal eller et mål. Et sted at “komme hen”. Opmærksomheden vil intet, i den er der kun rum.

Al sammenligning ophører

Opmærksomhed betyder at al sammenligning og måling imellem du og jeg ophører. Dermed står den også udenfor tid. Tid ER måling. Sindet har lært at tænke i “tid”.

Denne sammenligning er det, som skaber en følelse af ikke at være alene. Hvor jeg kan skabe en forskel imellem mig og det, det jeg hører dig sige, og det jeg mener, får jeg eksistens.

Sammenligning udtrykker bevægelse eller skelnen i intellektet. Den giver betydning. Den skaber “noget” eller “nogen” ud fra det, som allerede er erfaret.

I meditationen ophører den. “Meditation” kalder jeg det, som indtræder, når opmærksomhed er.

Der er “alene-hed” men ikke ensomhed.

Det kan ikke trænes

Opmærksomhed kan jeg ikke “træne”. Det ville være ganske selvmodsigende. Træning følger et koncept eller en ide.

Opmærksomhed kommer af sindets stilhed, der er uden at forlange eller “at ville noget”.

Opmærksomhed skaber opmærksomhed. Som saltkrystaller der vokser i en mættet saltopløsning. Det sker af sig selv, når først det er begyndt.

Det begynder ved at sanse uden at sammenligne og give betydning: Sanse at der sanses, at der sanses, at der sanses….. Den sansende bliver sansning.

Cupisofi og elskovskunst