Det er stilheden, der gør det muligt at høre
Det tomme rum, åbner for at se.
Hvor intet er eller stilles imellem, bevæges frit.

Fuglenes stemmer

Hvis jeg virkelig vil lytte, må jeg være stille.
Jeg sidder gerne på en bænk i den store have, som omgiver Abildgaard, og lytter til de mange forskellige fugle.

Det er på sin vis paradoksalt, at jeg for at gøre deres stemmer tydelige for mig, og måske endda adskille dem fra hinanden, er nødt til at lade dem bryde stilheden.

Musikken

På samme måde har jeg det med musik. Hvis jeg sidder stille og lytter opmærksomt til den, så fylder og bevæger den min krop intenst og emotionelt. Nuancerne træder frem. Rytmerne bliver klare, toner står rent.

Ord og fortællinger

Nærmest paradoksalt fungerer det på samme måde, når jeg reflekterer over sammenhænge og grundantagelser, samler mine iagttagelser og udtrykker dem på skrift.
Det er kun muligt, når jeg skaber “mental stilhed”. Der kan komplekse tanker udfoldes og bevæges.

Stilheden som det tomme rum

Stilheden opstår når opmærksomheden hviler i det rum, som intet er. Det er “tomt” og rummer dermed også potentialet for alt. Enhver forstyrrelse, så enkel og fin den end måtte være, fremtræder tydeligt i dette rum.



Fyldes rummet med støj og indtryk, bliver det til et pulterkammer, hvor alt forsvinder imellem hinanden. Oftest gør det larmende “selv” det umuligt at fornemme stilheden og erkende tomheden.

Selv

“Selv” undgår det gerne. Selv vil være en “nogen eller noget” og er afhængig af andre, for at det kan lykkes. Derfor vil “Selv” allerhelst fylde det tomme rum med mennesker og historier, oplevelser, erindringer, skuffelser, håb, succes, præstationer og drømme.

Stilheden åbenbarer sig ikke, hvor “selv” tager plads.

Stilheden i håndværket

Rummet og stilheden opstår også i praksis med leret og keramikken. Selv i larmen fra snedkermaskinen på mit værksted, eller på taget når tagpladerne skal lægges og skrues i – åbner dette rum sig.

Elskov opstår i stilheden

I elskoven, hvor der intet stilles imellem. Ingen ambitioner, ingen planer eller præstation. Der hvor ingen elsker med hinanden for at få- , give- eller modtage noget som helst, som stilles imellem..

I det opmærksomme undersøgende og anerkendende møde fremtræder bevægelse og sanser så klart, de elskende ophører med at adskille sig. Hvor der skelnes uden at skabe form, bliver potentialet uendeligt.

Ikke fravær af lyd men form

Den stilhed, jeg skriver om, er således ikke fravær af lyd eller bevægelse. Den er fravær af form.
Sindet binder og bindes igennem form.

“Det skal være det og ikke det!” siger det larmende og fortsætter:

“Nej! Sådan skal det ikke være, flyt lige rundt på det! Det er uordentligt og passer ikke til mig! lad mig nu lige blive færdig! Der er meget, jeg skal nå!”. “Åh ja , måske kan vi klemme nok et møbel ind!”

Stilheden i Tantra

I den invitation, vi kalder for “Tantra” er denne stilhed en forudsætning for indsigt. Meditation og Kontemplation udtrykker praksis hvor stilheden og det tomme rum gør det muligt at erkende naturen af det, som er.

I stilheden erkendes illusionen om at noget eller nogen kan have egen-eksistens…

Alene og emotionelt berørt

Måske genkender du situationer, hvor du er alene og pludselig føler dig meget berørt?


Det føles måske som om, der åbner sig et “hul” i maven eller i hele kroppen? Emotionen synes ubestemmelig. Det er bevægende, sårbart, krystal klart og næsten ikke til at “være i” den tomhed.

Opmærksomheden beror på stilheden

Som barn var jeg meget alene.
Opmærksomheden i stilheden, jeg naturligt og spontant praktiserede der, er kun blevet større siden.

Store events eller fester med mange mennesker, støj og forventninger til hinanden, går jeg gerne udenom. Eller jeg finder en krog med en eller to, som også nyder stille samvær.

… Med mindre jeg ser mulighed for at danse!
Danse med kroppe, med sind, med emotioner – bevæge og bevæges..

I dansen finder jeg også stilheden. Den bliver tydelig, når dansen, de dansende og musikken bliver et. Når takt, rytme og tempo finder hinanden, til al illusorisk adskillelse og afgrænsning opløses…

Da danses der som i elskov, lyst, kærlighed, frihed, anerkendelse og opmærksomhed…