tantra handler om sex

Tantra behandling

Tantra behandling ?

Hvad er det som gør, at nogle mennesker har så travlt med at ville “behandle” andre? Er der et behov, som de vil dække i sig selv?

Er det ikke præcis det som enhver politiker også ønsker sig? At løse problemer for andre og derigennem opleve succes for sig selv?

Hvis nogen vil behandle mig, må der være “nogen” at behandle for “noget”? Derved må vi begge blive inviteret ind i en ambition? … Ambitionen om at kunne behandle dette, som skal behandles? Ambitionen om at “være en” som har behovet, og forventningen om at dette behov indfries?

Kontakt

Kan jeg se dig, hvis det jeg “ser” er det, som du skal behandles for?
Kan jeg se dig, hvis mit syn er farvet af en ambition om, at ville gøre noget for dig?
Kan der overhovedet opstå kontakt, hvis vi opretholder en illusion om, at der er en, der behandler, og en som skal behandles? Vil det ikke betyde, at der er to?

At behandle nogen for noget?

Hvad indebærer det: at ville “behandle nogen for noget”?

  • at der gøres en forskel imellem den der behandler, og den der behandles?
  • at den, der behandler gives autoritet – i det mindste til at være i stand til at behandle?
  • at den, der behandler, for at kunne behandle dette “noget”, må gøre sig en forestilling om, hvad dette “noget” er? Og dernæst behandle i henhold til sin forestilling (historie, diagnose)?
  • at den, der vil behandles, har en ambition om at ville et andet sted hen – f.eks. blive “rask”, eller opnå noget der er bedre end det, som vedkommende har eller oplever nu?
  • at ansvaret for behandlingens effekt gives til behandleren – hvilket vel synes rimeligt nok, i fald vedkommende mener at mestre sin behandling?
  • at behandlerens succes afhænger af, i hvilket omfang den som behandles tager godt imod behandlingen?
  • at behandlingen gøres til et projekt, som i heldigste fald er begges, og i de hyppigste tilfælde tilhører den, som mener at have forstand?

Det betingede møde

Ideen om en behandling må således betinge mødet, og det der sker i det? Og hvad betyder det i forhold til muligheden for at relatere i kærlighed? … Kan kærlighed leve, hvor der opstilles betingelse, og hvor nogen vil bruge nogen til noget?

Findes der et alternativ til ideen om at behandle eller hjælpe?

At danse

Hvad sker der hvis:

  • Der ikke gøres forskel på den, der søger hjælpen, og den der hjælper?
  • Det, der sker, fungerer som kontakt, hvor det ikke længere er muligt at afgøre, hvem der hjælper hvem?
  • Der ikke handles på baggrund af en ide eller en forestilling, men alene på AT der sanses igennem den fælles bevægelse der finder sted.
  • Ansvarlighed ligger i, at kunne handle i frihed dvs. hinsides forventninger og til enhver tid at kunne sige “nej”?
  • Opmærksomheden er på det, der gøres, imens det gøres, hinsides nogen ide om, at nogen skal have noget ud af det?
  • Det der sker bliver til fælles undren eller opmærksomhed på, hvordan vi bedst muligt understøtter bevægelse, frihed, lyst og liv?
  • At mødet opstår alene på baggrund af et fælles “at ville”, og ikke er betinget af en ambition eller en forventning?

Dette sammenligner jeg med at danse: En fælles bevægelse, der opstår, hvor de dansende hengiver sig til det, der sker, og hvor de hver især er i kontakt til sig selv i mødet med “den anden”. … Eller at elske, hvor elskoven ikke gøres til et projekt, der skal føre os et bestemt sted hen.

Kirurgen

Nogen ville måske sige, at den der kommer med en brækket arm til kirurgen, for at “få den lappet sammen” ønsker den øverste af de to modeller?
Kan en kirurg få din arm til at vokse sammen? Er lægen afhængig af DIN hjælp, eller er det nok, hvis han forlader sig på det, som han mener at vide efter at have set på røntgenbilledet? Må ikke også lægen indse, at han/hun alene kan skabe en invitation til at kroppen af sig selv heles, og at hun for at det sker, er fuldstændig afhængig af at der opstår kontakt i mødet, og at der opleves et fælles “at ville”?  For den som har mødt en læge, der er optaget af at behandle en “diagnose”, og ikke at se hverken sig selv eller den anden, er dette vel indlysende?

Elsk!

I den tantra, som du møder i Mahamudrainstitut, finder du ingen “terapi” og ingen “behandlinger”. Det gælder uanset om du kommer til en tantramassage/et tantrisk møde eller deltager på vores retreats, seminarer og uddannelser.

Vælger du at  uddanne dig i tantramassage/elskovskunst her, handler det ikke om at blive til en tantra behandler. Sammen kan vi hengive os til elskovens, bevægelsens og sanselighedens kunst. Du bliver ikke til “noget” eller “nogen” … og netop dermed formår du at elske i mødet, hvis du VIL?

Previous Article
Next Article