Tantra og Mahamudrainstitut

Tantra og Mahamudrainstitut

Hvad er det for en praksis, der inviterer mennesker til at mødes i det, du kalder for en “tantramassage” – i lyst og –  som jeg kan forstå – en klar ramme?
Hvilken forbindelse er der imellem Tantra og Mahamudrainstitut?

….

Allerførst er det måske nødvendigt at forklare, hvad der peges på med ordet “tantra”. Igennem de seneste 30-40 år er ordet særligt i vesten blevet brugt til at beskrive en anden måde at elske med hinanden på, end det de fleste kender.

“Tantra-sex” er blevet synonymt med langsom, sanselig elskov, hvor der er opmærksomhed på elskoven selv, og ikke en ide om “at der skal komme noget ud af den”. Jeg kunne kalde det for “meditativ elskov”, uden at det skal forveksles med at “sidde stille”, men nærmere med at mødes med hinanden og sig selv i vågenhed og hengivelse.

Dvs. at skrælle alle lag af som handler om, at det skal være “frækt” og i stedet få øje på den fantastiske sanselighed, der er i os, og som der er en tendens til at lukke af for i livets evige jagt efter vores drømme.

“Tantra” findes som sådan ikke. Helt basalt betyder ordet “tantra” en tekst eller læring, som peger på en praksis. Man kunne også betegne det som “en anvisning”. Ikke i moralsk forståelse – tværtimod – men som en invitation.

Disse invitationer – altså “tantras” – har i utallige år været givet mundligt og i nogle århundreder også været nedfældet skriftligt. Milarepa´s tantras er f.eks. et eksempel på sådanne, der findes i skriftlig form – og der er tusindevis af dem særligt indenfor Buddhistisk tradition.

Fælles for dem er nok, at de inviterer til “oplysning”. Dvs. til frihed eller umiddelbar kontakt til det som vi kunne kalde for “kærlighed” eller “det guddommelige” uden at det skal forveksles med en personificeret gud på nogen måde. En anden måde at beskrive det på vil være: At erkende det som reelt er, i stedet for illusionen om det, der er.

Til tantras knytter der sig også typisk en forestilling om, at en “guru” er nødvendig som vejledning til at forstå dem.

….
Vil det sige at “tantra” er Buddhistisk?

….

Det at give en tantra er meget ældre end Gautama Buddha. Sandsynligvis er de opstået i en kultur, hvor kvinden blev anset for at være den naturlige og umiddelbare forbindelse til spiritualitet igennem sin kontakt til det cykliske – fødsel og død.

Buddhas praksis og tanker genfindes imidlertid i deres essens også i meget ældre tantras. F.eks. i Vigyan Bhairav Tantra, der måske har 5000 år på bagen – ikke som et dokument, men som et mundtligt overleveret epos. I øvrigt indgår denne som en væsenlig tantra i det, der betegnes som “Zen”

Det, som i almindelig tale kendes som “meditation”, har sit udspring i sådanne gamle “tantras”. Og når det er sagt, så vil der være så mange forskellige tantriske retninger og sekter, der igennem tiden er opstået og forsvundet igen, at det overhovedet ikke giver nogen mening at tale om en “rigtig” eller “forkert” tantra.

Det forholder sig, som det altid har gjort: Et søgende menneske, må selv afgøre og se. Hvad Buddha bla. mestrede var at tale til såvel intellekt og “hjerte” – dvs overhovedet ikke forventede at noget skulle overlades til “at tro” men til konkret undersøgelse og erfaring igennem praksis.

Også det er i overensstemmelse med “tantra”. Der er ikke noget at tro på og måske noget helt nyt at erfare.

…..
Hvor kommer så elskoven og det seksuelle ind. Jeg har ikke fornemmelsen af, at der i Buddhismen er en særlig vægt på sex, som jeg synes at det ofte er tilfældet når jeg nu hører om “tantra”?

…..
Det er rigtigt. Dvs. Buddha omfavnede alle aspekter af livet også seksualiteten. I gamle tantriske ritualer kan man finde henvisninger til seksuelle øvelser, og de har (kort beskrevet) tjent til både at slippe tilknytning og udfordre moral og form.

At sex og elskov spiller en stor rolle er opstået igennem de sidste 40-60 år. Kimen er måske lagt før. Wilhelm Reich (1897-1957) var optaget af livslystens og seksualitetens væsen i forlængelse af sin interesse for psykoanalysen og den menneskelige bevidsthed. Han er et af de mennesker som af nogen betegnes som gal, og af andre som genial. Anderledes var han i hvert fald.
Mange af hans tanker kom til at præge 60´ernes og 70´ernes nysgerrighed på hvordan seksualitet undertrykkes og på den måde bliver noget der binder.

Chandra Mohan Jain, senere kendt som Bhagwan Shree Rajneesh og så senere endnu bare som “OSHO”, virkede fra begyndelsen af halvtredserne som filosofiprofessor på forskellige universiteter i Indien, inden han startede sine egne seminarer og retreats. Det udviklede sig til en større bevægelse som fik indflydelse på mange mennesker.

Han oversatte, formidlede og kommenterede mange af de gamle “tantra´s” og bidrog i høj grad til en meget stor del af det, som under et ord kaldes for “Neo Tantra”.

Han budskab var fuldstændigt det samme som de gamle tantrikere: En invitation til frihed – dvs kontakt til kærlighed – det som er. Livsimpulsen selv i et oplyst liv.

Som den første skabte han bl.a. stor ballade på universiteter ved at tillade mænd og kvinder komme sammen til sine klasser. Det var ellers forbudt i det hinduistiske Indien, og medførte naturligvis at hans klasser blev de mest populære af alle. En bieffekt var dog også at han måtte gå som professor efter at presset blev for stort.

I nogle af sine taler kan man høre ham opfordre til at elske med bevidsthed, og han talte ganske ofte imod den traditionelle forestilling og ægteskab og parforhold.

De tanker der således formidles idag under overskriften “tantra” deler således meget gods med både Buddhisme og gamle tantra´s og har samtidig også et afsæt i en nyere kultur, der åbnede sig for at undersøge seksualitet og elskov og alle de tabuer og moralforestillinger der knytter sig dertil.

Problematisk bliver det, hvis man vil forsøge at forstå eller bedømme “Neo-tantra” på traditionelle Buddhistiske-tantriske præmisser. Det giver ikke rigtigt mening.

Neo-tantraen inviterer specifikt mennesker, der ser seksualiteten og driften til forplantning, som væsentlig og interessant at “kigge” på.

….
Betyder det at Mahamudrainstitut så bekender sig til “Neo-tantra”?

….
Nej.
Hverken det ene eller det andet. Instituttet er skabt som et sted, hvor mennesker, der har lyst til at fordybe sig i såvel kroppens- som intellektets bevægelse og bevægelighed kan mødes og undersøge sammen.

Der er en solid basis i det, som kan betegnes som “den systemiske tænkning”. Det er en samlebetegnelse for en relativ ny – og anerkendt videnskabelig disciplin – der meget forenklet undersøger “hvad der er, som gør livet levende”. Hvordan afgør vi med andre ord, om noget er “dødt”, en maskine, eller “levende”. Det lyder meget enkelt og er måske en af de vanskeligste discipliner overhovedet.

Et andet spørgsmål, som den systemiske tankegang beskæftiger sig med, er, hvordan vi opdager, om den verden vi beskriver og ser, ikke blot er en projektion af en bestemt måde at tænke og bevæge sig på?

Vi har også en livslang interesse for bevægelse i kroppen. Dans, yoga, meditation, bevægelseskunst af forskellig art. Kroppens bevægelighed har en direkte forbindelse til sindets smidighed.

Overraskende nok opstår der af de tanker, som den systemiske tænkning og -handlen inviterer til, så mange klare paralleller til ikke alene Buddha og de gamle tantra´s men en lang række af såkaldt “oplyste” formidlere, at det ikke er til at komme udenom.

….
Det er mit indtryk at mange af seminarer og jeres “tantra-massager” handler om elskov og sex?

….

Det er rigtigt. Vi ser, at der er et behov for at dykke ned i elskoven og elskovskunsten – men ikke kun det: Alt hvad der er med til at underbygge et sanseligt bevidst liv.
Maden vi spiser, måden vi tænker på, vores søvn, vores bevægelse, og vores relateren til hinanden.
I det sidste spiller elskov en stor rolle for mange mennesker, og der er meget få steder hvor man kan gå hen og “lære” noget om elskov i konkret praksis og ikke som en intellektuel øvelse.

….
Hvad mener du med at “lære om elskov”?

….

Der er så frygtelig megen dårlig sex i verden. Mennesker bruger hinanden til egen tilfredsstillelse. Hvis ikke det handler om at få orgasme, så handler det måske om at bruge den anden til sit “projekt”, som kan være “at blive set som en god elsker” eller “være god til at give …et eller andet”.

Vi har igennem årene mødt så mange mennesker, som ikke mente de havde “lyst” mere, og sammen fundet ud af, at det slet ikke handlede om “lyst”, men om at de ikke “havde lyst TIL..” den elskov, som de kendte.

Unge og gamle mennesker overlades til pornoindustriens anvisninger, når det kommer til at “finde ud af det med sex” – med temmelig katastrofale følger. Den skal f.eks. være “fræk” – Der skal spilles nogle bestemte roller i en fantasi.

Vi inviterer simpelthen voksne mennesker uanset alder til at erfare noget nyt i nogle klare rammer, der ikke indeholder nogen form for “tro” eller esoteriske retninger og overbevisninger, der skal følges. Og den invitation er der flere og flere, der tager imod.

Ofte rammer vi ind i moral. Dvs helt bestemte forestillinger om “hvad man kan og må, og hvad man ikke kan”. Det er nok helt naturligt. At pille ved faste forestillinger om parforhold, elskov, sex, vores måder at tænke på etc. vil altid provokere. Lyst er på sin vis altid “uordentlig og upassende” i forhold til norm og moral.

….

Vil det sige at det er fuldstændigt løssluppent, det der sker hos jer?

….

Nej
Vi hører igen og igen at “det virker meget ordentligt”, det som sker på Mahamudrainstitut. Måske paradoksalt, når nu jeg betegner “lyst” som uordentlig?

Det, som vi måske lægger allermest vægt på, er at invitere mennesker til at “genopdage” det impulsive JA/NEJ der opstår som bevægelse “væk fra- og hen imod” fuldstændigt uden begrundelse. Metaforisk som den kat, der “bare går sin vej” når den vil…

Når det er genopdaget, bliver rummet af sig selv meget respekt- og omsorgsfuldt – et sted der inviterer ind i lyst.

Samtidig inviterer vi til det, som jeg kan kalde for en “æstetik”. “Den smukke bevægelse” kunne det hedde – uden at jeg har nogen “målestok”, jeg ville kunne måle det med. “Kin-æstetik” kunne blive til en overskrift.

Sjovt nok er vi ikke i tvivl, når vi erfarer det.

….
Tak skal du have. Jeg synes at have fået en lidt bedre forståelse for, hvordan sammenhængen er imellem Tantra og Mahamudrainstitut.

….

Joe.. Det får du nu først rigtigt, når du har været her og erfaret.