tantra-terapi

Tantra-terapi -lægen der kærtegnede patientens yoni

Jeg har simpelthen “noget”, som rumler, når “behandling og terapi” forbindes med sanselige lyst-vækkende berøringer som tantra-terapi eller -behandling. Ja overhovedet bringes i sammenhæng med “Tantra”.

Sådan har det været igennem mange år, fra før Karin og jeg åbnede det rum for fælles undersøgelse, vi gav navnet Mahamudrainstitut.

Seksuel lyst og terapi

Det handler ikke om, at det generelt ses som værende meget uheldigt, at en terapeut inviterer sine klienter til seksuel lyst. Irvin Yalom har taget det tema op i sine bøger med vid og herlig humor.

Hvor mennesker mødes og føler sig set, vil der også komme seksualitet i spil. Det er uundgåeligt.
Betænkeligt er det kun, når vi lukker øjnene for det, eller direkte fremmer at der skabes en kontekst, hvor begæret kan næres?

Tantra-terapi og dobbelt binding?

Hvad, jeg åbenbart lader mig forstyrre af er, når behandlere og terapeuter forsøger at overbevise både sig selv og klienterne om at det de gør, ikke har seksuel karakter! Samtidig med at de som hensigt og formål tilbyder at give kunderne et bedre kærligheds- og sex-liv – eller “at få det bedre.”

“Jeg berører dig sanseligt over hele kroppen og inviterer dig ind i nydelse. Hvis du ønsker det også Yoni eller Lingam. … Og det er ikke en invitation til sex!
(Hvor kommer den tanke dog fra, at det skulle kunne opfattes som sex?!! 😉 )

Formålet med denne workshop/behandling er, at du kan lære at berøre sanseligt uden formål, med det formål at du/I kan få det bedre seksuelt med hinanden!”…

… Sådan vil jeg summere teksten i mange af disse tilbud.

De binder på den måde “dobbelt”. Gregory Bateson formulerede hvordan sådanne dobbelt bindinger fungerer:

“Kom hen til farmor” siger hun med åbne arme, siddende på knæ til den lille pige, som løbende tager imod invitationen. I sidste sekund, griber hun hende i strakt arm med det yderste af sine fingre, og holder hende på afstand af sig, med ordene: “Puha du har så snavsede fingre, du skal ikke gøre Farmors kjole snavset”.

Mennesker, som erfarer mange af den slags dobbelt-bindende invitationer, får det gerne svært.

Lægen som tilbyder Tantra-terapi

En læge, der tilbyder at kærtegne sin patients yoni med sanselige berøringer som en del af en nødvendig behandling, er ikke bare på tynd is men overtræder straffeloven. Det skyldes ikke, at han er læge, og at hun ikke er. Lægeudannede må også elske med mennesker med anden faglig baggrund.

Det hænger sammen med, at det ikke er muligt at fastslå, om patienten ville have gjort det, hvis ikke de var mødtes i netop en “behandlende kontekst”.

Hendes behov for at blive hjulpet og få noget ud af mødet, vil bringe hende i en situation, hvor hun muligvis er mere tilbøjelig til at acceptere lægens tilbud om seksuelle berøringer, end hun ville have været, hvis de var mødtes en aften i byen?

Hvis lægen anklages for retten, hjælper det ham heller ikke, at han fastholder at patienten “ikke måtte røre aktivt ved ham” ..Og videre: “At berøringerne naturligvis kun gik en vej – fra ham som behandler til hende som modtager” .. Tværtimod!

Kunne han gøre overbevisende rede for, at de begge trods anledningen til mødet ikke kunne styre amorinerne, og derfor havde elsket lidenskabeligt på briksen i gensidigt samtykke, ville straffen blive mild.

Jeg kan ikke forlige mig med Tantra-terapi

For mig har det betydet, at jeg ganske enkelt ikke inviterer til hverken behandling eller tantra-terapi. Jeg kan ikke etisk forlige mig med det.

Det var grundlaget for Mahamudrainstitut fra den allerførste dag. Vi inviterer mennesker til sammen at undersøge elskov i sine mange facetter. Ikke til en behandlende-, men til en iagttagende, elskende, praksis – sammen.

Det betød også fra begyndelsen til nu, at Karin og jeg ikke fungerer som lærere, men som værter. En vært skaber rammer, og er opmærksom på at alle kan bevæge sig trygt. En vært inviterer og kan bede gæster om at forlade arrangementet.

En vært relaterer gerne kærligt og opmærksomt med sine gæster og bevarer overblikket undervejs. De fleste kender til det, at sammenkomster med gode venner kan forløbe meget let. Det beror på at alle kender kulturen og er opmærksomme på hinanden.

Mahamudra Tantra Massage

Præcis på samme måde er det med invitationerne til at mødes i en Mahamudra Tantra massage.

Nogle lever monogamt. Andre praktiserer et “dobbelt monogami” – f.eks. som en løsning på udfordringer med den ene. Det kan ske formelt og åbent, eller fordækt og lukket. Der er også mennesker som opererer med 1. 2. og 3. partner i poly-amorøse forhold.

Andre igen elsker med mennesker, hvor der opstår bevist, opmærksom kontakt, impuls og samtykke til det. Relaterer anerkendende uden at give det en form og et navn som en “bestemt relation”.
Det jeg gør, passer bedst til den sidste beskrivelse.

Ingen kan behandles til at lære at danse

Vi lærer fantastisk, når vi elsker i ordets videste erkendelse. Vel at mærke når vi hengiver os til at bevæge os aktivt med hinanden.
Ingen kan lære at danse, ved at nogen fortæller om det, eller viser det, ved at danse med en anden.

At danse med et dansende menneske, som ikke er angst for nær kropslig kontakt og for at hengive sig, ser jeg som en metafor på den meste læring – for begge.

Vi inviterer på Mahamudrainstitut til sådanne lærende, undersøgende møder i kunsten at elske.

Cupisofi og elskovskunst

Previous Article
Next Article