tantrasex

Tantrasex

En sexolog med respekt for sig selv, skal i dag kunne rådgive om ” Tantrasex “. Det er blevet til det nye “sort” indenfor seksualitet. Hvad betyder dette ord: Tantrasex ?

Ikke bare “banan” men “en banan”

Vores sprog er ganske forunderligt. Ved at sammensætte ord på nye måder, kan vi ikke bare invitere vores intellekt til at tænke nye tanker, vi kan også overbevise hinanden om, at vi har skabt en ny virkelighed eller “sandhed”.

Jeg har været optaget af meget igennem mit liv. Sproget er et af de områder, jeg bliver ved med at vende tilbage til.

For mange mennesker i et fortravlet samfund, hvor meget få finder rummet til at fordybe sig, gøres “tantra” synonymt med “tantrasex”.

Egentlig giver det ikke mening bare at sige “tantra”. Det ville svare til at sige “banan” – altså at undlade et “en” foran. Retteligt vil det hedde: “EN banan”.

Altså “EN tantra”. Hvis man vil “dyrke en banan” – går det ikke. Bananer kan man spise.
Man kan dyrke en bananpalme, der så eventuelt i de rigtige omgivelser vil bære bananer.

Sådan forholder det sig også med “en tantra”. Den kan man ikke “dyrke” men læse eller lytte til. Ordet “en tantra” henviser til en tekst eller en anvisning. Et forslag til, hvorledes vi kan blive “frie”.

Ikke “frie fra noget” eller “- til noget”. Bare frie.

Tantrasex, Dalai Lama og par

Hvordan opstår så ideen om “tantrasex”?  Indeholder en tantra anvisninger til, hvordan man har sex? Er en tantra skrevet til “par”?

Der skrives i disse år ganske mange artikler under overskriften “tantra for par”, og på mange måder er det temmelig misvisende for mig.

To mennesker, der definerer sig som “et par”, binder sig frivilligt ind i en sådan form. Spørgsmålet er, hvor megen “frihed” der skabes igennem dette arrangement?

Hvis jeg skal nævne et menneske som formidler “tantras” – vil jeg pege på Dalai Lama. Han fremstår som et uhøjtideligt og hjerteligt menneske, og inviterer til at få øje på, at vi er uløseligt forbundne med alle levende væsener: At vi bevæger hinanden og bevæges af hinanden, og derfor må erkende, at den mindste gerning vil berøre mange (eller alt).

Ser vi det, gribes vi af medfølelse og ansvarlighed – ikke som et moralsk anliggende, men simpelthen fordi, det vi virkeligt ser, det handler vi også efter. Ingen går ind i i træ, som han/hun har fået øje på.

Blot så jeg ikke misforstås, så finder jeg det både nødvendigt og dejligt AT så mange, der lever som “par”, får lyst til at mødes på en anden måde, end det, der traditionelt forventes og er lært.

En tantra handler om at være levende

En tantra handler grundliggende om livet og det at være levende. I samme åndedrag om, hvordan vi binder os ind i alle mulige fortællinger, vaner og forestillinger, som gør det så svært at bevare den bevidste kontakt til en direkte erkendelse “af det, som er”.

DET er der vel ikke megen “sex” i? Kunne nogen så indvende? Nej ikke umiddelbart.

Når tantra og sex forbindes, så hænger det måske sammen med at sex “fylder” så meget i livet?

Vi bliver til igennem sex, og beskriver jeg “sex”, som det der er bevægelsen bag “al formering”, så foregår det til stadighed i alle levende celler.

Sex beskriver den drivkraft, der holder livet i live – af-sig-selv.

Sex er ikke “seksualitet”

Jeg taler ikke her om “”seksualitet”. Det ord henviser til en bestemt type adfærd eller praksis, som når vi f.eks. beskriver “homo-seksualitet”, “Hetero-seksualitet”, eller bestemte foretrukne måder at  lade sig ophidse og stimulere på.

Intet sted skaber vi så mange fortællinger som omkring vores helt basale drift til at formere os? Magt, religion, strukturer i vores samfund bygges op omkring denne drift. Forholdet imellem kønnene er vel det tema, der skaber mest frustration og lidelse overhovedet?

Derfor vil det for nogen give stor mening, at undersøge netop “sex” i forhold til spørgsmålet “frihed”. Ikke frihed TIL sex, men hvordan fortællingerne omkring sex, kan stille sig i vejen for kontakt til frihed? – Og i en Tantra vil “Frihed” ofte ses synonymt med ordet “kærlighed”.

Her betyder det så endnu engang, at “kærlighed” ikke skal forveksles med en, der er kærlighed TIL. Der tales bare om “kærlighed” som ikke er rettet mod noget eller nogen. En kontakt til “det som er”.

Nogen vil kunne genkende dette udtryk i en jødisk-kristen tradition, hvor “Gud” beskrives som “Jeg er den (det), som er.”

Elskov uden forbehold

I gamle ritualer var det derfor utænkeligt at forbinde en tantra med elskov imellem to mennesker, der ser sig selv som “et par”. Tværtimod skulle den helt unge mand mødes med den ældste kvinde i stammen, og elske (med) hende fuldstændigt uden forbehold af nogen art.

Måske en metafor på at sex i frihed – bliver til elskov (kærlighed) i kontakt til det guddommelige (Det som er) og ikke med en fortælling “imellem os”.

At det at være i kontakt til kærlighed IKKE kan bero på nogen “teknik”, vil de fleste nok dele med mig?

Hvad vil det sige at elske?

“ Tantrasex ” fungerer måske godt som en “teaser” der sælger billetter til en ny form for seksualitet, mere underholdning, eller endnu et skud på en sexologisk rådgivning for mennesker med ondt i seksualiteten?

Hvis det er DET som skaber tiltrækningen, så KAN det måske blive en indgang til at få øje på at “en tantra” på sin vis overhovedet ikke handler om “sex” – men om “kærlighed” og den bevidste opmærksomme kontakt til “det som er” i ALT, hvad livet indebærer.

Jeg – for mit vedkommende – stiller mig spørgsmålet igen og igen: Hvad er det “at elske”?  Og tænker at det – for mig – ikke giver mening at kalde det for at “dyrke sex”. Heller ikke med brugen af et begreb som “ tantrasex ”.

At elske må handle om at “bevæge sig med – og af – det, som er”?  Og her kunne jeg pege på ordet: “at anerkende”

 

Cupisofi og elskovskunst på Mahamudrainstitut