Da jeg første gang læste ZhuangZi´s bog af samme navn, som regnes for et af hovedværkerne i Taoistisk filosofi, slog det mig, at han inviterer til at se naturen som uordentlig..

Bogen er skrevet som en til tider meget humoristisk og skarp kritik af Konfucius´ (551-479 f.v.t) filosofi om vigtigheden af at leve efter moralske værdier: Altså: Ordenligt

ZhuangZi peger på, at det levende kendetegnes af det spontane og impulsive. At “kontrol” ikke kan være andet end et illusorisk og dødsdømt forsøg på at gøre mennesket til hersker over noget, de selv opstår -af og -i.

Han peger vedholdende på, at vi skaber overbevisningen om, at noget “findes” udelukkende ved at skabe et formål eller et tilsigtet resultat af dem. Dertil at vi indretter sproget til at skabe overbevisninger om sammenhænge, som intet andet er, end vores forventninger til, at universet skal opføre sig, som vi ønsker os, at det skal!

Et af sine herlige eksempler på det lyder:

Lykke er fraværet af at stræbe efter lykke.

Det må være enhver klart, at det har været meget provokerende og forstyrrende for et ordenssamfund, at blive konfronteret med en sådan måde at tænke på.

Magt bygger på kontrol. Herunder at de fleste tror på- og frygter- den.

Hvad så?

“Se! ..
Se myriaderne af forunderlige sammenhænge! “.. udbryder ZhuangZi .. og fortsætter:
“Se Naturen af det, som er, og lad livet leve sig med dig…!”

ZhuangZi inviterer til en legende, opmærksom, undersøgende praksis – afspændt og uanstrengt. Til at se, hvor let det er at skabe illusionen eller ønsket om at være i kontrol.

Det var han ikke den første til at gøre.
Før ham har der været utallige andre med lignende invitationer.
De har alle været farlige for samfundets etablerede orden og -magt.

De støder an – vækker anstød.

Tag kontrol over forplantningen !

Hvis der er noget en landbrugskultur skal have styr på og kontrol over, så er det forplantningen!

Den, som vil fremavle og “forædle” de arme dyr, der holdes i fangenskab, for at æde dem når de er blevet fede nok til det, skal have 100% styr på deres seksualitet.

Seksualitet og parring er i naturen fuldstændig uordentlig. Det er dens væsen at skabe kontinuerlige, spontane variationer. Det går ikke når der skal drives “avl”.

Denne kontrol har mennesker også overført til sig selv. Vi skal have styr på arvefølgen! Vi skal vide hvem der er sønner og døtre af hvem.

Med den absurde ide blev kvinders seksualitet styret som avlsdyrenes i stalden. Deres status var den samme. De blev betragtet som en mands ejendom. En “Herre”… og/eller en “Far”.

Mænd havde brugsretten og ejerskabet til dem på linje med al anden ejendom. Fædre solgte med kontrakt deres døtre til brug for avl og som arbejdskraft. Helt som en god ko eller hest blev det.

Mænd, som selv blev dannet af en kvindes krop, søgte kontrollen over det univers, som skabte dem.

Er det ikke vanvittigt?

Jo!…

En uordentlig hånd?

Det, som nogen ser et behov for at “kontrollere”, må de have adskilt sig fra? Ingen med alle sine sansers brug og intellektet i behold, vil “kontrollere sin hånd” eller “næse”.

Tænk hvis de virkeligt “levede deres eget liv”, og vi skulle indfange dem for at få styr på dem?

Som om en mand kunne leve uden det “kvindelige i sig”?
Han ER det!
Alt i ham er blevet til i en kvinde!
Han ER hendes krop – bogstaveligt talt!

Tænk lige på, hvor mange mænd, som kontinuerligt forsøger at flygte fra det!
Hvilken aggressivitet kan det f.eks. ikke udløse, når jeg stiller spørgsmål til “polaritet”?

Har kvinderne så det mandlige i sig?
Det er et sjovt spørgsmål ikke?

Ingen kvindekrop er blevet til i en mand.

Det svarer til at spørge om hvorvidt:
Universet har “jorden i sig”?

Universet ER den kontinuerlige skabelse og destruktion af sol, planeter, galakser og sorte huller…

Kvinden skaber det mandlige . Det er hendes natur at gøre det! Det hele har sit udspring i hende!
Mænd skaber ikke noget som helst levende. De fleste af dem har igennem historien haft mest travlt med at ødelægge naturen/universet for få det under kontrol.

Og nej, jeg skriver ikke det mindste om “mande- eller kvinde-kultur” her.
Den er om noget domineret af mænds forsøg på at opretholde illusionen om deres egen-eksistens og ret.

Hvad er det, som gør, at uordentlig sex grundliggende er bedst?

Alt det, jeg koncentreret beskriver her, inviterer til en fundamental anden måde at leve og erkende på.

… Også i forhold til, hvordan vi mødes, når vi elsker i elskov.

Hvad er det, som gør, at uordentlig sex grundliggende er bedst?
Ingen mennesker kan planlægge og kontrollere sig til en orgasme eller endda bare til at “blive lysten”.

“Kan du ikke være noget mere lysten!?”
Den sætning er den mest effektive lystdræber, som findes!

En lysten fantasi er også gerne uordentlig. Ja måske endda “forbudt”. I det mindste upassende og måske endda risikofyldt i forhold til en eller anden social orden, der skal opretholdes.

Helt gennemgående er det det kvindelige, som er tungtvejende i dem.
De “drejer sig” stort set alle om hende.

At hun vil..
At hun kan vælge, hvem hun vil
At hun gør ham så tændt, at han MÅ parre sig med hende.
Han mister kontrollen over “sig selv” i længslen efter at blive forenet og være ET med hende. Som han gør så meget for at adskille sig fra.

Den modne kvinde, som tager den unge mand.
Den unge kvinde, som får den ældre mand til at føle sig bekræftet.

Måske er det derfor, at mange mænd drejer sig væk fra en kvinde, når de har udløst sig i hende?
De mistede kontrollen over sig selv. Illusionen om at være den, som havde styr på det. Og frem for alt styr på hende!

Afhængigheden bliver så tydelig i det sekund.
Anerkendes den ikke som naturlig og sand, kan der opstå irritation, frustration eller skam?

Mænd så/ser kvinden som uordentlig

Mands-skabte kirker og religioner har igennem tusinder af år set på kvindens natur og væsen, som den største trussel imod denne kontrol.

“Få styr på din liderlighed!” Formanede de til mænd.. “Den gør dig svag!”
De prædikede at “styrke beror på kontrol” på form.

De frygtede det kvindelige som det, der bevægeligt kan antage enhver form og i sin natur er uordentlig og vild.

Foranderlig, vekslende, lunefuld, spontan, impulsiv, uforsigtig, legende, kreativ, poetisk, lysten, ked af det, rasende, lukkende, blid, åbnede, fortærende, emotionel og på alle måder bevægelig som årstidernes skiften, vejrets vekslen og naturen af det, som er.

De lavede billeder og idealer om kvinden, som den tilpassede, lydige og blide. Præster og lærde gjorde de, som ikke fulgte den smalle vej, til skøger og hekse, der skulle tugtes og tæmmes.

Kvinder skulle dække sig til.
Se ens ud!
Kunne straffes hårdt for at “ægge” manden. Forføre ham ud af kontrol.

Mænd blev tildelt både retten og pligten til at “tugte” og slå sin kvinde. Som var hun en vild hund, der skulle holdes på plads og tam.

Det skøre er, at det sikkert har gjort mange af disse magtsyge mænd liderlige at have ret til at slå og tvinge kvinden til lydighed? Han kunne så under dække af at “straffe hende” voldtage og dermed legitimere sin afhængighed af hendes krop og væsen.

Ja det gør ondt i mig bare at skrive det!

Lyst er uordentlig

Religionerne, kirken og al den ideologi, de førte med sig præger stadig om noget vores kultur og samfund.

Ægteskabet og det monogame parforhold er mænds opfindelse!
Kvinden er fra naturen indrettet til at elske og parre sig med forskellige mænd. På den måde udvider hun sine muligheder for at skabe variationer og på bedst mulig måde føre sine gener videre.

Når, det opfattes som “trygt”, så hænger det sammen med, at vores samfundsstruktur og “kønsopfattelse” er skabt af mænd.

Efter få års parforhold sexer mange kvinder med deres partner af pligt. Betingelsen for parforholdet er “monopol på sex”. Sex er blevet til symbolet på, at vi er sammen og “- er der for hinanden”. Vi er der imidlertid på betingelsen af sex. I det perspektiv ville venner aldrig se deres venskab.

Hvordan mødes i kærlighed, når den betinges af, at den skal føre til sex?
Kærlighed favner det hele. Den anerkender – ser, sanser, erkender alt – som det bevæger og bevæges. Forlanger intet, kræver intet, vil intet … Bevæger sig med – hinsides kontrol.

Han anerkender, at han er udtryk af hende

Når en mand anerkender, at han i bund og grund ER det kvindelige. Et udtryk af hende. En “side af hende”, om du vil?

…. Så stiller han sig i elskoven ikke længere overfor hende, eller over hende, men med hende. Han vil ikke “noget” i mødet med hende.

Hvis hun vil ham, tager hun ham. Hun ser ham som sin egen krop, og møder ham sådan.
Inviterer sig ind i ham, hvor hun vil, som hun vil, lyttende til takt, rytme og tempo. Lukker han stopper hun, venter?

Hun er fortrolig med, hvordan det er at tage ind.

Hun deler sin saft med hans villige mund. Ser den som en forlængelse af sit skød.
Hun smører ham ind i sin duft. Hans krop bliver udtryk af hendes, og kan han fuldt og helt anerkende, at det er naturen af det, som er? Vil der ingen skam opstå. Hun har adgang hinsides forbehold, han er hendes krop!

Han er forenet med hende. Han skal bare få øje på det!

Når hun er klar, parrer hun sig,
Omslutter. Hun suger ham ind, og tager hans sæd ind, som hun vil, hvis hun vil, og hvor hun vil.

Hun ved, at han vil!
Han er hende.
Og der er intet, han kan gøre ved det.

Jo han kan gå.
… Og må så længes igen

Hvis du vil undersøge Tantra, Tao, og elskovskunst i praksis og filosofi, så er vores praksis-fællesskab måske noget for dig?