Hvad vil det sige “at lære”? At lære betyder at bevæge og blive bevæget.

De fleste mennesker vil måske tænke, at spørgsmålet skulle omformuleres til: “Hvad vil det sige, at lære noget”? Og nej.. Lad mig først undersøge, hvad det “at lære” peger på?

Vi overlever ved at kunne bevæge os med alt omkring os

Enhver levende organisme, om den er stor eller lille, opstår eller fødes ikke bare ind i noget som er meget større end sig selv. Det fødes også af det samme “noget”.

Din og min krop består af metaforisk af “stjernestøv” – dvs. grundstoffer som har samlet sig til det, vi kalder for “Jorden”. En planet som suser med svimlende hastighed igennem rummet, og bevæges på kompleks vis med resten af universet. Det, som holder os “sammen” er bevægelse. Jeg kan også kalde det for “puls, takt og tempo”.

Vi opstår, lever og dør i fælles puls med alt hvad der ellers er. Vi kalder det måske nok vores “omgivelser”! Og “de” er lige som meget “os” som det, vi opfatter som værende “derinde” dvs. omsluttet af vores hud.

Vi kan ikke leve uden vores lunger, og vi kan heller ikke leve uden ren luft at trække vejret i. På den måde har vi ganske enkelt ingen “egen” eksistens. På trods af at vi utallige gange i livet bliver fortalt det modsatte.

Det betyder med andre ord, at vores levedygtighed er fuldstændigt afhængig af, at vi formår at relatere med disse “omgivelser”. Lykkes det ikke, ja så er vores integritet i fare. Det bliver svært at “passe på sig selv”.

At lære – er det, som får det til at lykkes

Nu skulle man tænke, at det i virkeligheden ikke må være så vanskeligt? Hvis du og jeg ER vores “omgivelser”, så må vi vel også helt naturligt forandres med dem? Ja.. sådan fungerer det. Alt i mig og dig bevæges af alt, som ikke er mig og dig..

Et spørgsmål er, om vi opdager det?
Et andet, om vi formår at passe på os selv, uden at blive “ædt” eller gå i opløsning i et univers, hvor alt levende lever af noget andet, som er levende?

At lære – og evnen til at lære – er det som får det til at lykkes.
En stadig færdighed og iboende evne til at tilpasse sig bevæge sig med kontinuerlige og principielt uforudsigelige forandringer. I den forbindelse også at se, hvordan det, at vi “selv bevæger” også bevæger alt.

“At lære” betyder at opretholde integritet. Det handler altså om at bevæge og lade sig bevæge i uforudsigeligt vekslende omstændigheder og sammenhænge.

At lære betyder at bevæge.

De fleste mennesker opfatter det at “iagttage noget”, som noget passivt. “Noget” kommer ind… og sanses “der”.

Det er meget enkelt at undersøge ,om det virkeligt forholder sig sådan? Hvor meget sanser et menneske, der holdes i ro, fritsvævende og uden berøring med noget “omkring sig”?

Tænk det som en udvidet “isolationscelle”!

Ja det sanser stort set kun den ene side “af sig selv”. Det “derinde”. Et menneske i isolation “falder fra hinanden”, idet alt, det, som det kan opretholde sig -med og -imod … Ikke længere kan opfattes.

Det kan bevæge sig nok så meget, og det ændrer intet!.
At leve i isolation og meget indskrænket i sine interaktions-muligheder med nogen eller noget “omkring sig” regnes i dag for at være tortur.

Astronauter falder bogstaveligt talt fra hinanden, når de igennem længere tid befinder sig uden tyngdens kraft. Tyngden mangler som det, der gør, at deres organisme og stofskifte kan fungere rigtigt. Især knogler og muskler forsvinder..

At iagttage er at lære.

At iagttage betyder at bevæge– og blive bevæget af- det som iagttages. Vi bevæger og erfarer “respons” dvs. tilbage-bevægelse: Vi bevæger “det”, og “det” bevæger os derved. (Og omvendt). Vi kan slå i en bold, og den slår igen!

Evnen til at iagttage ER at lære. At iagttage er overordentligt aktivt: Det virker som: “at forstyrre og blive forstyrret af forstyrrelsen, der opstår deraf!”

Når vi lærer, udvikler og øver vi os i at blive mere kompetente til at bevæge os UDEN at falde fra hinanden:

Altså:

• At blive bedre til at forstyrre “nyttigt”, og mere uanstrengt at lade os forstyrre.
• At kunne opretholde det levende derinde i sammenspil med det derude på en kompetent måde.

Alt det kan jeg samle i et ord: “At relatere!”

Det er det, de klassiske tantras inviterer til.
Når de f.eks. taler og skriver om “Compassion” – eller som det oversættes: “medfølelse” – så handler det om at få øje på, at vores integritet ligger “derude”: At det derinde spejles i det derude og omvendt. De inviterer til at se naturen af iagttagelse – altså at: At lære betyder at bevæge.

Det er ikke muligt ikke at lære

Helt grundliggende lærer alle organismer kontinuerligt. Det er umuligt ikke at lære!

Spørgsmålet er “hvordan-, og hvad- vi lærer?”
Grundliggende relaterer vi altid på en eller anden måde. Hvis jeg lige så meget er “mig”, som jeg er “mine omgivelser”, så vil de omgivelser jeg bevæger mig i, af-sig selv betyde at der læres. På den måde at vi metaforisk beskrevet suger alt op som en svamp i vand. Denne læring sker både i “dem” og i “mig” (same same) .. Uden at vi nødvendigvis kan pege på, HVAD der læres?

Det er ganske enkelt ikke muligt Ikke at lære. Spørgsmålet er: Hvordan, vi lærer (hvad)?

Et menneske, der vokser op i en voldelig kontekst, suger vold op, som en måde at relatere på.
Færdes børn i en omsorgsfuld familie, så læres noget om omsorg.
Er far eller mor ofte bekymrede, ja så trækkes det ind igennem opvæksten.

Vi kan også lære “at gøre det svært at bevæge os i integritet” … Så rædselsfuldt det end lyder!

Hvad vi en gang har lært, kan vi ikke aflære. Vi kan imidlertid komme helt ud af træning, så det vi griber til, når vi spontant bevæges, er det vi har øvet mest og for nyligt.

“At lære betyder at bevæge”, bliver til alt andet end passiv nydelse

Er det ikke fantastisk!?

Det er alt ANDET end at henfalde i passiv nydelse og selvtilfredsstillelse.
Det handler om integritet …. At være (i det) levende.

Og ja det, som er levende, “bevæger sig af-sig selv” – spontant, impulsivt og kompetent. Og vedligeholdes det ikke det, ja så bliver det “spist”. Uden at der derved er noget, som “forsvinder”.

Alle sanser!

Er det så det vores sanser gør: At gøre det muligt at lære og bevæge os i integritet?

Ja… igennem alle sanser! … Og helt fantastisk igennem leg og nærhed med både mennesker, dyr og natur.

Ethvert ord læres ved, at vi bevæger os eller bevæges, sanser og får koblet en lyd (ord) eller et tegn (skrevet ord) på. Det er derfor, at det at tænke bevæger os emotionelt. Vi har lært at kommunikere igennem ord og symboler igennem emotionalitet.

On-line læring? .. Hvis det at lære betyder at bevæge?

Når megen forskning har vist, at børn og voksne lærer meget dårligt igennem at se på en skærm, så hænger det sammen med, at det dels er passivt, og dels bevæger os igennem meget få sanser.

Det, der læres bliver til noget helt andet, end det der siges eller vises på skærmen. Det er let at passe på sig selv bag et skrivebord med en tændt skærm foran sig, hvor nogen eller noget underholder. På den måde lærer vi super hurtigt at blive mere og mere magelige og ubevægelige. I den form for underholdning er der stort set ikke behov for at udvikle kompetence til at relatere!

Vær med! – kom og undersøg sammen med os

Kom ud, mød- bevæg- og lad dig bevæge i natur og af mennesker med alle sanser i al sin vidunderlige kropslighed! Det er fysisk, klart, konkret, kærligt og det udvikler stor afspændt kraft og integritet! <3