En praksis kan ikke måles på sin virkning.
En praksis kan ikke måles på sin virkning. Men på det, den gør. Måden den gør det på..
Hvis det at gå, udtrykker en praksis, så er virkningen ikke “at gå”… “Virkningen” vil være det, vi vil opnå med at gå.
Hvis virkningen f.eks. skal være at komme “fremad”… ja så kan vi også rulle eller kravle. Altså anvende en anden praksis end at “gå”.
Når en praksis som “tantra” – der har sit afsæt i meditation – kan praktiseres i så forskellige discipliner som Kalligrafi, bueskydning, kampkunst, massage, elskov, keramik, rengøring, at danse, at pleje en have… Ja i virkeligheden kan fungere som basis for enhver anden praksis, så hænger det sammen med det, jeg skriver i den 1. sætning.
“En praksis kan ikke måles på sin virkning”
Hvis kunsten at lave mad, handlede om at gøre mennesker mætte og få dem til at sige “uhmmm”, så lever McDonalds industrimad op til det.
Hvis Kalligrafi handler om at skabe perfekte bogstaver, så kunne vi fræse nogle skabeloner at male efter, eller printe dem fra en computer.
Hvis det at lave keramik, handler om at skabe ensartede genstande hurtigt, der kan bruges som underlag og beholdere for den mad, vi spiser, så ville de industrielt fremstillede kopper og tallerkner, være udtryk for den højeste praksis.
Hvis det at elske med hinanden, handler om at få gode orgasmer, ja så lad os indoperere elektroder på de nerver, som skal synge og danse med hinanden, og koble en fjernstyring på.
Kan du se absurditeten i det?
Hvad er da en “god praksis”?
Hvordan finder vi ud af, hvad det vil sige at “gå på en god måde”?
Vi måtte undersøge mange forskellige måder at gå på.
Altså HVORDAN kan vi gå?
Hvad vil det sige at “gå”?
Kan vi få øje på om det ,“at gå” rummer sin egen mangfoldige “natur”?
Hvad sker der, hvis vi ændrer i vores praksis? Måske blot en smule?
Hvordan sanses det?
En god praksis lever igennem kontinuerlig iagttagelse og opmærksomhed på det, vi gør, imens vi gør det.
Ud af praksis opstår det, jeg kalder for æstetik – Læren om det at sanse og en sanselig – iagttagende tilgang til alt.
Når kysset dør..
Hvis, jeg kysser, så dør det at kysse, hvis jeg spørger til virkningen af kysset. “Kunne du lide mit kys?”
Hvis, vi mødes i berøring, så ophører det med at være et møde, hvis det er virkningen, vi søger. Da bliver berøring til et middel til at opnå noget. Til en forventning og/eller et forlangende.
Et menneske, der mediterer eller vil undersøge “tantra” for at få en eller anden virkning “ud af den”, har endnu ikke fået øje på, hvordan alle døre til det, som de klassiske Tantras inviterer til, dermed lukkes.
En Tantra inviterer til at få øje på illusionen af det “selv”, som ønsker at få noget “ud” for at bekræfte sig selv.
Det er som med “kærlighed”…
Der er ingen anden virkning af kærlighed, end kærlighed selv. En praksis der absolut intet “vil” -med nogen eller -for nogen. I kærlighed er der ganske enkelt ikke en “nogen”, der kan separeres.
