bevægelses-kompetence

Bevægelses-kompetence skaber tryghed

Bevægelses-kompetence skaber tryghed. Den opstår ikke i en forventning om regler, form og forudsigelighed.

Efter at være blevet optaget i en “tantra-gruppe” på Facebook og efterfølgende smidt ud igen samme aften, gik det op for mig, HVOR forskelligt det, vi inviterer til på Mahamudrainstitut, er fra så megen anden Tantra.

I en samtale blev det meget tydeligt:

Jesper, du taler og skriver om at tryghed og tillid ikke skal findes “derude” men “derinde”. Hvordan skal jeg forstå det?
….

Når man inviterer mennesker til at undersøge sanselighed og intimitet, så vil det uvilkårligt åbne for en stor sårbarhed. Derfor er det meget vigtigt at dette følges af “at føle sig tryg”.
….

Det lyder indlysende. Derfor taler man vel om at “skabe et trygt rum?”
….
Ja.  De fleste mennesker føler sig trygge i en ramme, der er fast defineret, og fungerer som regler, alle skal holde. For at være sikre på at det sker, må der være nogen, som kontrollerer det.

Det fungerer umiddelbart og på overfladen rigtigt fint, og har så den bagside, at livet og det levende IKKE følger regler og forudsigelighed, men bevæger sig impulsivt og spontant med os.
….

Hvad mener du så, at der skal til?
….
Lad mig forklare det med nogle eksempler:

Hvis du møder et menneske, som virker fysisk truende på dig, på trods af at alle regler fortæller: At “man ikke må slå på andre.”, hvad skal der så til, for at du kunne føle dig tryg i situationen?
….
Jeg skulle vel ikke være bange for vedkommende?
….
Er det ikke naturligt at føle en vis frygt, når vi møder en situation, der synes uforudsigelig, og som KAN føre til et slagsmål?
….
Jo
….
Hvis jeg skal føle mig tryg der, så vil den bero på, at jeg føler mig kompetent i mødet:

At jeg kan løbe hurtigt, evt. bevare roen og tale personen til at falde ned eller, at jeg i givet fald evner at slås, hvis jeg ikke kan komme væk?

Trygheden ligger i MIG med den kompetence, jeg kan bevæge mig med og i det, jeg kalder for bevægelses-kompetence.
….
Det giver mening.
….
Som ung sejlede jeg meget.
Skønnest var det, når vinden var hård eller endog storm.

Jeg følte mig tryg, ved igennem flere havarier, at have fået en fornemmelse for hvad sejl og båd kunne holde til, og at jeg selv vedligeholdte den. Samtidig og ikke mindst at den for mig føltes som noget, “jeg tog på” og bevægede mig med.

Trygheden lå i mig… ikke i båden eller stormen. I min evne til at læse vind og bølger, mig og båden.
Når jeg øvede, lod jeg den kæntre, og undersøgte om jeg kunne løbe rundt på ydersiden af den uden at få våde fødder.
….

Hvordan er så sammenhængen til Mahamudrainstitut. Vil det sige at I ikke har rammer?
….

Jo vi har endog nogle særdeles klare rammer. Det ved de, som kommer hos os. Frem for alt fungerer disse rammer, som en hjælp til at udvikle den kompetence der skal til for at flytte sig ubesværet med hvem som helst. At bevæge sig med det der sker.
…..

I slås vel forhåbentlig ikke?
….
Nej, og principperne er det samme. Hvis jeg skal føle mig tryg ved at åbne mig, så skal jeg kunne lukke og flytte mig fuldstændigt ubesværet og spontant. UANSET hvad en ramme eller øvelse eller forventning måtte være.

Det er f.eks. fantastisk at øve kast og holdegreb i Judo, imens der er en ramme at træne i. Når, jeg går i kamp, er rammen meget videre, og der sker alt muligt “når dommeren er uopmærksom” i en turnering. Kommer jeg på gaden, uden hverken dommer og ramme, så gælder der ingen regler.. KUN bevægelighed og kompetence.

Eller … “at øve kæntringer,” som i eksemplet med sejlbåden.
….
Kan det overføres til livet generelt?
….

Ja i allerhøjeste grad.

Tantra handler i sin essens om at leve i bevidst kontakt til det, som er, og ikke styret af sin ide eller fortælling om det, der er.

At se, at fortællingen vil fungere som en illusion.

Handler jeg efter illusionen, vil jeg uvilkårligt forsøge at få det, jeg oplever, til at “passe” med min ide om verden, frem for at “bevæge mig med det som sker lige nu og her”.

Det er kun muligt, når jeg besidder kompetencen til at bevæge mig i den direkte kontakt. Trygheden skabes overhovedet ikke igennem “rammer”, “regler” eller “grænser” – de kan kun bruges, når vi “øver”.

“Træningen” skal gøre os i stand til at mødes hinsides alle rammer og grænser. Jeg kunne også kalde det for “hinsides alle historier”.
….

Vil det sige, at det I gør, er at invitere mennesker til at udvikle den bevægelses-kompetence i sig, og dermed erfare, at trygheden følger med?
….
Ja… tryghed og tillid følges ad. Vel at mærke trygheden og tillid i SIG… Og ikke i en forventning om at “den anden handler forudsigeligt”.

Kærlighed og lyst peger på det, der opstår af-sig-selv for-sig-selv, og som på ingen måde kan puttes i en “form”, der betinger eller bedømmer.
….
På den måde gør du “Tantra” til at være noget. der handler om at blive mere kompetent i livet.
….
Ja … det er essensen i det, vi inviterer til.

Det er udfordrende og ganske vidunderligt spændende. Og frem for alt KLART.

At bevæge sig KLART er overordentligt vigtigt, når vi vil danse med hinanden. Det gør det meget let at relatere, når mennesker evner det.

Cupisofi og elskovskunst