føler du dig tryg

Føler du dig tryg

Føler du dig tryg, når du relaterer med mennesker og dyr? Det er måske noget af det vigtigste i livet? Tryghed betyder ikke forudsigelighed.

Tryghed optager mig

De, som ind imellem læser det, jeg skriver, eller som møder os på vores seminarer, kan ikke undgå at lægge mærke til, at jeg er optaget af, hvordan det at relatere til/med hinanden fungerer?

Hvis jeg skal pege på noget helt basalt i mødet (med hvad som helst – altså også os mennesker imellem), så vil det være, “at vi skal føle os trygge i mødet”. Jeg relaterer godt, hvor der ikke opstår angst i mig.

Et vigtigt spørgsmål bliver således for mig:

Hvad inviterer mig ind i en emotion, hvor jeg spænder, reducerer min bevægelighed og dermed også min sanselighed?

Angst er meget tæt forbundet til “kontrol”. Hvis, jeg har et stærkt ønske om at kunne kontrollere mine omgivelser, mine historier, min fremtid, ja hele mit liv i retning af f.eks. at leve op til helt bestemte idealer, så vil jeg ikke alene invitere mig selv ind i angst men også de mennesker, som min kontroladfærd vil få indflydelse på.

Måske det vigtigste af alt?

Om det er børn eller voksne, dyr eller mennesker – (Ja selv planter!) så er behovet for at føle sig “sikker” noget af det aller vigtigste overhovedet!

Jeg ser det med lille “Gandalf” – en bedårende hvid Schäferhvalp – der lige er flyttet ind hos mig. Han er væk fra sin flok og sin mor, et fremmed sted hvor såvel anden voksen hund og nye mennesker bor.

At han føler sig tryg i den situation er SÅ nødvendigt for alt, hvad der sker imellem os. Det er helt afgørende for måden, vi knytter bevidst kontakt til hinanden på.

Jeg skal også sanse den tryghed i mig ved at føle mig kompetent i mødet med den lille fyr. F.eks. få øje på, hvis jeg skulle irriteres over at tørre op efter ham for 117-énde gang, indtil han har lært at give mig besked om, at han skal ud..

Enhver ambition, vil lede til kontrol – og til angst.

Føler du dig tryg når du mødes med ambition?

Jeg ser relevansen, i forhold til måden mennesker relaterer med hinanden i det, vi kalder for “par-forhold”. Føler du dig tryg der?

Jeg ser det i omgangen med børn i det, som kaldes for “opdragelse” og ikke mindst det i mine øjne voldsomt brutale sted, som kaldes for “en skole”. Føler du dig tryg der?

Jeg ser alle de steder og sammenhænge i livet, hvor det er blevet gjort til “normalen”, at der skal måles, eksamineres, certificeres, prøves og vurderes. Føler du dig tryg i den situation?

Jeg ser det i måden, der tales om det på i forbindelse med “tantra-kurser” og ikke mindst om forholdet imellem mænd og kvinder. Gør det, at du føler dig tryg?

Når vi taler om utryghed, bliver vi utrygge.

At føle sig tryg handler ikke om forudsigelighed

Alt levende handler uforudsigeligt. Det er et kendetegn ved livet selv. I vores inderste væsen ved vi det. Du kan love mig alt muligt, og forsikre mig om det ene eller det andet. Det er ikke dine fortællinger eller ord, der gør mig tryg. Det er ikke troen på, at du gør, hvad du siger, der gør, at jeg møder dig trygt.

Nærmere: At du siger, hvad du gør! .. eller bare er og gør og ikke gør (også uden at sige noget).

Lad mig se, hvem du er i det, du gør, når du gør det!

(…eller ikke-gør)

Det sker imellem os – som en egenskab ved måden, vi bevæger os på.

Vi kan sammen undersøge, hvordan vi bevæger os kompetente, afspændte, og sansende. Frem for alt fuldstændigt klare i forhold til impulsivt at flytte os – uden noget behov for at skulle forklare, begrunde, undskylde eller give såkaldt “feedback? Når mine handlinger skal betinges igennem en passende forklaring, så handler det om kontrol.

Bare det at “afstemme sine behov med hinanden” inviterer ind i ambition!? “Indfrier jeg dem nu godt nok for dig? Kan jeg det?”

Det er måske noget af det mest interessante overhovedet at undersøge og iagttage nøje i praksis: HVAD gør vi? HVORDAN mødes vi afspændte uden at ville “noget” med hinanden? Ser jeg f.eks. når jeg vil have “noget UD af det” – et “udbytte”?

Føler du dig tryg i mødet –  så sker det imellem os. Som et karaktertræk ved vores fælles interaktion…

Er der en “formel” for dette? .. Næppe… og uendeligt meget at undersøge. Måske du vil være med?

 

Måske kan dette også være noget: Terapeutisk praksis?