Om at give betydninger

I vores daglige omgang med hinanden kommer vi let til at gruble over, “hvad noget betyder”?

Din partner sidder måske bag sit skrivebord og svarer ikke på dine spørgsmål, selvom du stiller dem gentagne gange. “Hvorfor svarer du mig ikke, når jeg taler med dig?” ryger det så ud af dig.

Din 14 årige datter sidder mut ved aftensmaden og er ikke til at slå et smil af. Samme attitude har hun iøvrigt haft de sidste 5 aftener. Senere ligger du måske og vender dig i sengen, og prøver at finde en forklaring på fænomenet. Er hun bare i puberteten? Mon der er noget, som hun er trist over? Har hun det nu godt i skolen?

Dette behov for at give noget en anden betydning, end det vi umiddelbart sanser, er med til at “trække os ud af os selv”. Vi gør os umage med at finde på historier, som kan forklare en bestemt adfærd eller med at finde “årsagen” til at ting sker. Denne “årsag” har også karakter af at være en fortælling. Det kan vel være både morsomt og frustrerende at opfinde årsager, og i det øjeblik vi identificerer os med dem, dvs. tager dem for pålydende og “sande”, så mister vi kontakten både til det, som sker, og til os selv. Vi bliver “ude af os selv”.

Prøv at lege med en anden måde at omfavne din verden på!

At din datter ikke smiler, betyder at hun ikke smiler. Ikke andet. At din partner ikke svarer på dine spørgsmål, betyder at han/hun ikke svarer på dine spørgsmål. Hvis du har behov for at dele din iagttagelse, så beskriv det, du ser/hører uden at give det en betydning: F.eks. “Du svarer ikke på mit spørgsmål?” …Hvilket måske i netop denne situation jo så bliver absurd, såfremt vedkommende svarer dig nu. Til Datteren: “Jeg ser at du ikke smiler”. Og hvad gør hun så? Du kunne måske fristes til at betegne hendes adfærd som “mut”, og det rummer vel også en historie?

Igennem meditation øver du dig i at give slip på betydninger. Disse konstruktioner stiller vi imellem os, og de hindrer os i at få rigtig kontakt til både os selv og andre. I stedet for at anerkende hinanden, kommer vi til at danse om vores egne fortællinger. Det er først i det øjeblik du kan se, høre, og mærke hinsides enhver sproglig tolkning, at du får fat i dig selv.