regler for tantramassage

Regler for tantramassage? gør det mig tryg?

Hvordan kan vi gøre et intimt møde trygt på en sådan måde, at vi passer på os begge? Føler jeg mig tryg ved, at der f.eks. opstilles regler for tantramassage og/eller -behandling? Gør straffeloven mig tryggere ved at færdes alene en mørk aften?

Forskellig praksis

Med jævne mellemrum dukker der debatter op i forskellige Tantrafora om, hvad der skal til for at man som besøgende mand eller kvinde kan føle sig tryg i et møde med en ramme som en Tantra-behandling eller en tantra-massage.

De fleste, som aldrig har haft noget som helst med tantra at gøre, endsige tantramassage eller -behandling, er det nok i udgangspunktet svært at skelne imellem disse to væsensforskellige møder?

Dertil kommer at den konkrete praksis under de to kategorier også vil være ganske individuel.

Jeg finder spørgsmålet omkrig tryghed meget interessant.

“Etiske regler for tantramassage og -behandling”

For at dykke ned i det fandt jeg en hjemmeside med navnet “Brancheforeningen Danske Tantra Massører og behandlere”. Den er etableret i 2016 og har nu i følge hjemmesiden 6 medlemmer – der i øvrigt alle er i bestyrelsen.

Imidlertid har jeg på en del hjemmesider for behandlere, der er uddannet på de uddannelsessteder, der er godkendte af foreningen, fundet “Etiske regler for tantramassage og -behandling”, der er identiske med foreningens.

Når jeg læser de 5 “Etiske regler for tantramassage” – hvilket i sig selv er en mystisk formulering, idet “Etik” normaltvist anvendes som udgangspunktet for at formulere regler, uden selv at være regler – Så følges de af et foto af “Justitia” – Den Romerske gudinde – som senere er blevet symbolet for “Den moralske magt i det juridiske system”. Der er med andre ord tale om et regelsæt, der skal/kan benyttes som udgangspunkt for “at træffe dom”.

Regler for tavshed, påklædning, berøring, håndtering og magt

Som regel 1 nævnes tavshedspligt i henhold til straffelovens §152. Når jeg ser en regel henvise til en anden regel i gældende lovgivning, så spørger jeg mig selv om, hvorvidt andre regler i lovgivningen så ikke skal overholdes?

Regel 2. Handler om påklædning. Den tilsiger at massøren/behandleren som minimum skal bære underbukser.

Regel 3. Forlanger at berøringen kun går envejs. Da det vel nærmest er umuligt, at jeg ikke berører mig, når du berører mig? Så må der henvises til at den, som behandles af Tantra-behandleren, ikke aktivt må tage kontakt igennem berøring til vedkommende? Der ønskes ikke en kropslig dialog. Kommunikationen går i en “retning” – og aldrig berøring oralt eller med kønsdele, hvilket også udtrykkeligt nævnes.

Regel 4. hedder “Håndtering af klienter”. Her ses det som nødvendigt at indskærpe foreningens medlemmer, at de skal anerkende klientens grænser. At anerkende betyder at se. Altså skal behandlerens se klientens grænser. Dertil indeholder paragraffen en klausul om at romantiske følelser (forelskelse) og -relationer er forbudte imellem klient og behandler. Som minimum i 6 måneder. (Derefter er der frit slag?)

Regel 5. Handler om magt og om at tantra-behandlere skal være bevidste om, at de som udøvere har magt.. dvs. Udøver magt i den rolle – og som sådan ikke må udnytte klienten seksuelt.

Hensigten med det hele er at gøre klienterne trygge.

Gør regler for tantramassage mig tryg?

Nu spørger jeg mig så, om det for mig, vil føles trygt at klæde mig nøgen og lægge mig på en briks foran en påklædt, bevidst udøver af magt, hvor det er mig forbudt at tage aktivt kontakt igennem berøring?

Et menneske, der har behov for en regel for at overholde en anden regel i straffeloven, og som med risiko for selv at komme under dom, skal bedømme om mine følelser for vedkommende er i kategorien “forelskelse”?

Og så nævner jeg ikke, hvordan vedkommende skal kunne anerkende mine “grænser”, der vel mere eller mindre aftales, før jeg erfarer, hvad der sker under mødet?

Hvordan gøre et intimt møde trygt for os begge?

Foreninger kan skrive, hvad de vil.
Min interesse går udelukkende på, hvordan jeg/vi kan gøre en intimt møde trygt på en sådan måde, at vi passer på os selv hver især og på os begge?

Jeg benytter ovenstående som et eksempel på, at det for mig nærmere vil gøre mig utryg!

Regelsættet fremstår for mig som et udtryk for en helt bestemt forståelse af “Tantra” og “Tantra-behandlinger” som: En asymmetrisk magtrelation, hvor den ene gør noget ved den anden, med bl.a det forbehold at kunne afbryde, hvis der opstår upassende følelser.

Nu “findes” der simpelthen ingen “etik” i en “tantra”. En tantra beskriver en tekst eller vejledning til at få øje på “sindets og kroppens natur” eller “livets natur”. En individuel undersøgelse og iagttagelse, der med fordel kan ske i et fællesskab.

Er der alternativer til regler for tantramassage?

Er der et alternativ?
Hvad skal der til for, at jeg vil mødes så intimt med et andet menneske?

Jeg skal have tid og rum til at sanse og fornemme vedkommende. Jeg vil føle mig ligeværdig. Det gør jeg, når jeg inviteres ind i noget der er fælles. En fælles dialog og undersøgelse – gerne af noget fælles tredje. Jeg vil føle mig fri til at bevæge mig og ikke have besked på at lægge mig ned, imens vedkommende gør noget ved mig, uden at jeg er aktivt med.

En undtagelse fra dette vil være, at jeg lægges i narkose og opereres af en læge. Selv i den situation vil jeg ikke bare have at vedkommende “gør noget ved mig” ud fra en magtposition. Jeg vil aktivt involveres.

Jeg vil mødes i gensidig erkendt ansvarlighed. Anerkendes for at jeg kan/vil passe på mig selv undervejs i hele mødet.

Hvad, der også er vigtigt for mig, er, at følelser og emotioner anerkendes og ikke frygtes.

Når vi mødes, bevæges vi begge

Når jeg mødes med et menneske i intimitet – om det er en samtale og/eller igennem berøring, så bevæges vi begge. Det er naturligt og ikke farligt. Farligt bliver det, når vi vil fortrænge eller fornægte det.

Følelser og emotioner kan ikke regelstyres – og de kan virke som døre, der åbner eller lukker, eller som muligheder for at se.

Klarhed: At sige og vise, hvad vi gør

Alt dette forudsætter naturligvis baggrund, indsigt og bevægelseskompetence hos den, som inviterer til en Tantra massage.

Frem for alt: KLARHED: At vi tydeligt skriver, siger og viser, hvad vi gør – fremfor f.eks.at lokke med “Det forventede resultat af, hvad vi gør”.

At vi tydeligt skriver, siger og viser, hvad vi gør – fremfor f.eks at lokke med “Det forventede resultat af, hvad vi gør”.

Vi mødes altid i forskellighed

At vi på alle måder er forskellige, når vi mødes, gælder for ethvert møde. Vi vil have forskellig indsigt og kompetencer – også relationskompetencer.

Vi kan undersøge, hvordan vi bevæger os i denne forskellighed uden angst og behov for kontrol.

Det er simpelthen for mig kernen i det, der skal til for at invitere helt fremmede mennesker i samtale eller kropslig dialog, uanset om det handler om læring, massage, helbred, psyke, samliv etc.

For god ordens skyld findes der en hjemmeside med titlen “Dansk forening for tantramassage”. Den fungerer som en oversigt over de mennesker, der med baggrund i et godkendt uddannelsesforløb, kan tilslutte sig foreningens syn på Tantra-massagen som et ligeværdigt møde imellem to ansvarlige mennesker. I den sammenhæng er der ikke opstillet “etiske regler”.

Pt. rummer oversigten 19 henvisninger til hjemmesider.

Tantramassage for kvinder

Tantramassage for mænd