Seksualitet i terapi-rummet er det en god ide?
Hvad gør det til sådan dårlig ide med seksualitet i terapi-rummet. Altså at forbinde terapi med et fysisk kropsligt møde, der vækker seksuel lyst?
Seksualitet i terapi-rummet og straffeloven?
Først og fremmest er dette behandlet i straffeloven:
Ifølge den er det ulovligt, hvis man ”groft” misbruger en persons ”arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller pleje-mæssige afhængighed” til at ”skaffe sig samleje med den pågældende”.
I praksis vil et “seksuelt forhold” eller “omgang med hinanden af seksuel karakter” være tilstrækkelig til at få en jurist til at kigge i den retning. “Samleje” er ikke nødvendigt.
Straffeloven taler altså om at en særlig relation – f.eks. til en terapeut – kan udnyttes igennem det asymmetriske møde der opstår, hvor en behandlingssøgende søger hjælp hos en, der tilbyder at hjælpe.
Asymmetrien beror på at den ene søger hjælp og tillægger den anden evnerne til at levere den – uden at det anfægtes af “Terapeuten” – men måske oven i købet stilles i udsigt!
Skabe binding og afhængighed igennem terapien.
Længslen efter at “få denne lindring” og den autoritet terapeuten gives i den henseende, vil kunne binde klienten til at indvillige i et mere kropsligt intimt møde, end hvis de havde mødtes under andre omstændigheder.
Det er med andre ord klientens “problem” og ønske om hjælp, der er forudsætningen og betingelsen for netop DEN relation. IKKE et ønske om at søge seksuel kontakt.
Det centrale er med andre ord om, der “forføres” under dække af “noget andet”?
Et privat møde hvor ingen er klient og ingen terapeut.
Møder en psykoterapeut eller -psykolog et menneske udenfor sin professionelle kontekst, vil sagen være en anden. Naturligvis kun såfremt vedkommende afstår fra at “behandle” eller give “terapi” i det møde.
Klarhed og tydelighed er derfor et nøgleord.
Et møde der skaber seksuel lyst.
Hvis jeg berøres sanseligt over hele min krop, i et møde der er skabt til at der kan opstå stor lyst, så har dette møde “seksuel karakter”.
En behandler kan ikke påberåbe sig sin “manglende lyst” i mødet, som det – der gør mødet aseksuelt. Da slet ikke hvis klienten tydeligvis ligger stønnende, lysten eller liderlig på briksen!
At kalde det for terapi eller “behandling” fjerner ikke den sensuelle karakter – eller at det, der sker, handler om seksualitet i terapirummet
Tantra Massasage er seksuel
Fra jeg første gang mødte Tantra massage i sine mange forskellige former og praksis, var det mig ubegribeligt, når nogen ikke ville anerkende, at det handlede om noget seksuelt?
“Jeg arbejder bare med sensuelle energier” – hed det med en omskrivning.
For mig var det hamrende uklart.
Derfor er det også mejslet i granit, at jeg ikke vil mødes “terapeutisk” med mennesker under overskriften “Tantra massage”.
Hvad, jeg derimod både så og ser – er, at der simpelthen ikke er ret mange steder, hvor mennesker kan mødes og undersøge/erfare en anden måde at elske på, end den de kender.
Altså måtte en Mahamudra tantra massage blive til et ”elskovsmøde”. Et møde som klart og tydeligt er sexuelt og sanseligt i sin karakter.
“Det er prostitution!” – råbte de.
“Prostitution” – skrev mange i forargelse.
Jeg fandt det spændende og en fantastisk mulighed for at undersøge hvor og hvordan det, jeg/vi inviterer til, adskiller sig derfra?
I Prostitution kan kunden f.eks. forlange og forvente at købe bestemte ydelser.
I en Mahamudra Tantra Massage kan der ikke forlanges eller vælges noget som helst.
En anderledes “date”?
Der betales ikke for en “ydelse” – men doneres et beløb til “Templet”. Det er helt som det, den klassiske Thai Yoga massage f.eks. har praktiseret i århundreder .
Vi mødes i princippet som var det en “date”. Først igennem en indledende kontakt og så en samtale om det er passende og ønsket for os begge to at mødes i en Mahamudra tantra massage sammen.
Metaforisk fungerer det som at opsøge et menneske der er god til at danse, for at undersøge om det er muligt at danse med vedkommende – og evt. lære og erfare noget nyt.. uden på forhånd at kunne stille krav til, hvad han/hun skal vise og gøre – i mødet?
Meget vigtigt bliver det i den sammenhæng – at der udvikles og aftales et sprog for samtykke – før og undervejs.
Kurtisanen – Den frie, selvstændige, veluddannede kvinde
At jeg pegede på den tydelige forskel fik nu ikke alle til at holde op med at råbe “Prostitution” – eller “Gigolo”/ “Kurtisane” …
Få ved, at Kurtisanen i det indiske samfund for 1700 år siden rangerede på linje med den højeste Braminer kaste
Kurtisanen blev set som den frie, veluddannede og selvstændige kvinde. Vatsyayana har udførligt beskrevet det i sit berømte værk: “Kama Sutra”.
Disse Sutraer handler om det, der hører til at relatere i respekt, omsorg, kærlighed, lyst og frihed – uden at nogen bindes.
Kama Sutra er en hyldes til den frie, opmærksomme elskov i kærlighed. Elskov der IKKE bindes ind i ejerskab eller afhængighed.
Et sted at undersøge en anden måde at elske på
Fra Mahamudra Tantra Massagerne – førte det til, at vi i dag har et institut, hvor netop elskovens og relationens kunst kan undersøges. Hvor vi kan iagttage naturen af sindet og kroppen – og livet som relaterende væsener i alle sine nuancer.
Vores seminarer og praksis-fællesskab om man vil – er heller ikke “terapi” – eller henvender sig til “terapi-søgende”.
(Seksualitet i terapi-rummet finder jeg som en meget dårlig ide – også når det drejer sig om en workshop)
De inviterer i stedet undersøgende mennesker, der vil blive klogere på sig og andre – til at lære og at erfare i konkret praksis.
En Samtale?
Mødes jeg med et menneske for at samtale om et eller andet emne eller noget som vedkommende måske opfatter som et problem eller en udfordring, afstår jeg ligeledes fra at invitere til “terapi”.
På forhånd gør jeg det klart, at jeg gerne deltager i samtalen på lige fod med min samtalepartner. Jeg ser den som en fælles, samtidig undersøgelse af det, der opstår i mødet og snakken.
Vi bringer begge det ind, vi “har med os”. Måden vi tænker på og vores holdninger, værdier, erfaringer og praksis.
