Lysten er forsvundet?

Det er ikke usædvanligt at kvinder efter mange års ægteskab eller parforhold føler, at kontakten til lyst og sex er mere eller mindre forsvundet.

År med rutinesex

Måske har de sidste (ofte mange) år, været præget af en rutine i omgangen med hinanden, eller en uudtalt underliggende konflikt har rumlet? Der har ikke været et fortroligt og frem for alt kropsligt “rum” at mødes i? Sex kan have været forbundet med anklager, krav og forventninger og deraf stor frustration?

Er jeg god eller pæn nok?

Efter et “brud” kan det for nogen synes svært at indlade sig intimt med et andet menneske igen? Hovedet fyldes med tanker om forventninger, manglende “selvværd” i forhold til eget udseende og/eller ideer om, hvad der skal til for at være “god nok” til, at nogen vil synes at man er attraktiv både i og udenfor sengen.

Nærheden har måske manglet?

Måske har årene været præget af en “sex” som ikke har været rar? I stedet for intimitet, har sex´en været en kilde til dårlig samvittighed og noget, som var forbundet med skyldfølelse og deraf ubehag? Man har “brugt” hinanden til at tilfredsstille den enes (eller måske begges) behov, og ofte på en sådan måde at nærheden har måttet vige til fordel for at få taget et “seksuelt tryk”?

Sex i en studehandel?

Sex har udviklet sig til en “studehandel” i parforholdet, og ikke nødvendigvis en rar en af slagsen. Hvor sådanne byttehandler forekommer, kan der vel ikke være kontakt til kærlighed? “Det hele” betinges.

Hvordan undgår jeg dårlige oplevelser?

Nu står man så der alene eller evt. med nogle børn som bor på skift hos den ene og så hos den anden? Hvordan lige gribe det med nærhed til et voksent menneske og den naturlige lyst an?
Kan jeg overhovedet “mærke” min lyst?
Hvordan undgår jeg at “få dårlige oplevelser” f.eks. med mænd som “bare vil bruge mig”? Og frem for alt, hvordan forebygger jeg at gentage det mønster, som jeg lige er kommet fra?

At føle sig brugt?

Netop det med at “bruge” vil her være et nøgleord. At føles sig “brugt” knytter sig til at have sluppet både handlekraft og ansvar: Vi bruger noget eller nogen til noget. Som var de et middel til at opnå noget andet i livet. Ja at føle sig alene, kan sågar udløse en følelse af “at der ikke er nogen som har brug for mig”!

At ville genopdage kontakten til lyst, kan derfor tage fat lige der!

Vil jeg som menneske “bruge” et andet menneske til at opnå nærhed, sex, udleve mit begær, tryghed, sikkerhed, beskyttelse, kærlighed etc.? Eller kan jeg se, at så længe der er nogen, som vil bruge eller lade sig bruge, lige så længe vil ingen af disse behov nogensinde kunne blive opfyldte?

Bruge til egen tilfredsstillelse eller til egen bekræftelse?

Den som bruger en kvinde til sin egen tilfredsstillelse, har vel kun øje for det som der skal til for at indfrie det behov? …Og den, som bruger en kvinde, til at “vise hvor dygtig han er i sengen”  (eller til at “give” en tantramassage) og måske til “at give hende en orgasme”, har gjort hende til et objekt eller et “projekt”, hvor hun oven i købet også har ansvaret for hans succes?

Det gør ingen forskel, om der “gives” eller “modtages” her. Både den, som giver, og den som modtager, kan “bruge”. Man kan bruge til at tilfredsstille eller til at bekræfte sig.

“Nu skal du bare lægge dig tilbage og nyde!”. “Du skal slet intet gøre”.
Det lyder tillokkende ikke? Og det er fuldstændigt unaturligt. At modtage noget, sker KUN ved at række ud efter det. At forholde sig passivt umuliggør at noget som helst kan modtages.

At mødes

Alternativet til “at bruge” kunne hedde “at mødes”, og for at det skal kunne lade sig gøre, må der være kontakt til “sig selv”. Ikke et “selv” forstået som en ide eller ambition om “hvem jeg er” udtrykt i en eller anden historie, men “sig selv” i forhold til “at sanse” og “bevæge”. At leve er at bevæge (sig).

At mødes kan være som “at danse sammen”, hvor vi bevæger os og bevæges; gør plads for at vi hver især kan bevæge os frit og alligevel i kontakt. Indlader os på den fælles bevægelse, som opstår netop i dansen.

Dette står i modsætning at danse med ham, der så ivrig i sin ambition efter at “føre” at det bliver til “at styre”. I stedet for at det fungerer som en uendelig række af små bitte (og gensidige) invitationer, hvor der er både tid, rum, klarhed og mulighed for at følge?

At have kontakt til sig selv, hinsides enhver fortælling står overfor at have identificeret sig med en historie om at skulle være på en bestemt måde: Være “nogen” eller “noget”. Hvor vi mødes med vores historier og “fremtræden” som “maske”, står disse imellem os. Vi er “ude af os selv”.

Den, som møder et menneske, der stolt fortæller om alt det, “han kan” eller “er”, kan måske nikke genkendende til dette?

I bevægelse opstår kontakten til lyst

Med bevægelse opstår kontakten til lysten af sig selv. Lyst ER bevægelse. Som pulsslaget og vejrtrækningen der slår eller trækker sig – af sig selv. I parforholdet er denne bevægelighed med årene blevet indskrænket igennem gensidige forventninger og frem for alt skyldfølelse, der meget typisk kan ses som det kit, der holder mange parforhold sammen.

Igennem bevægelse (gen)opstår sanselighed – af sig selv.

Det kan være forbundet med angst pludselig at kunne bevæge sig “frit”. Angsten opstår igennem en usikkerhed overfor om “kompetencen” nu er der til at bevæge sig? Og ikke mindst fra, at en genvundet sanselighed og lyst i den grad er frisættende og således også hinsides kontrol. Jo mere kontrol, jo mindre bevægelighed. Kontrol udtrykker spænding i kroppen.

At begynde med en tantra-massage?

Et sted at begynde KAN være med en (eller flere) tantra-massage(r). Vel at mærke hvis denne inviterer ind i bevægelse, og ikke det modsatte. At gå ind i et møde, hvor der er et helt åbent rum at bevæge sig i, uden noget krav eller forventning til hvordan dette gøres eller i hvilket omfang det sker.

At være intim med et menneske som ingen plan har

Et rum for fordybelse i sanselighed. En mulighed for at genopdage eller måske for første gang i sit liv mødes intimt med et menneske, der ikke har nogen “plan” eller dagsorden med dette møde, og bare få lov til at være med den lyst som opstår – af sig selv – og helt uden forventning til, hvordan denne “lyst” skal være?

Hvad skal jeg se efter ved valg af tantra-massage?

Det ubekendte kan vi ikke undersøge med brugen af det kendte. Derfor er det også forbundet med en vis vanskelighed at “finde” den rigtige tantra-massage?

Hvad skal jeg se efter?

Jeg skal slet ikke kigge efter “tantra-massagen” som sådan. Det er ikke en “tjenesteydelse”, en “vare”, eller en “terapeutisk behandling”, som jeg skal “købe”.

Jeg kan forholde mig sådan, som skulle jeg finde en “date”!

Jeg kan se efter en mand eller kvinde, som jeg har lyst til at undersøge noget i mig selv sammen med? Et menneske som vil invitere mig ind i “bevægelse”.

Når det kan være en god ide at gøre det sammen med et menneske, som ikke med det samme “vil indlede et forhold“ til mig, så er det fordi en sådan udforskning kun lever og udfolder sig i frihed.

Sex efter skilsmissen

Sex efter skilsmissen kan blive så meget anderledes, end det som er erfaret hidtil. Fra måske at have været “sex”, som rutinemæssige tilbagevendende aktiviteter, kan det udvikle sig til elskov i lyst, der overstiger det,  du kan forestille dig?

Møder, som er nye hver eneste gang. Bevægende, forandrende og sanselige – og det er uanset hvornår i livet, man tager dette skridt.

Kærligst Jesper

Et link til “Tantramassage for kvinder”