spejlet

Spejlet i mig, som spejles i dig.

Spejlet bruges såvel i Buddhistisk tradition som i systemisk tænkning som en metafor på “at erkende det, som er, som det er. I meget ældre tekster ses det fuldstændigt blanke og klare spejl også som et symbol på det oplyste menneske.

At iagttage

Karin og jeg åbnede for omkring 10 år siden Mahamudrainstitut. Nu og dengang som en invitation til sammen med os at undersøge vores “natur” som mennesker. For os er det simpelthen det centrale både i Tantra og i det, som meget senere med videnskabeligt afsæt kaldes for “Systemisk teori.”

Midlet til at gøre det er kort og godt “at iagttage”. At erkende – mere end “at forstå”. At erfare her og nu – mere end “at søge oplevelser” eller “events”.

En iagttager

I almindelig opfattelse vil al iagttagelse forudsætte en “iagttager”. At der er “nogen”, som gør “noget”. Når jeg så peger på, at denne “iagttager”, for at blive erkendt som “sådan en” – vel også må erkendes igennem iagttagelse? Så står de fleste mennesker af.

“Vil det sige at iagttagelse iagttages af iagttagelse?” … Kunne et spørgsmål lyde.
“Ja måske?” … Kunne så blive et svar.

Hvis, jeg altså ikke er “nogen”, som iagttager, hvad er jeg så? Eller hvad er der så?
Hvad er naturen af “dig” og “mig”, “du og jeg”?

Enhver, der beskæftiger sig bevidst med det at relatere, om det er i samtaler, kropslige møder – som massage, dans, elskov etc. – må have gavn af at undersøge dette spørgsmål?

Hvorom alt er, så er det helt centralt i Tantra og i den systemiske tænkning.

Spejlet

Det er her, at spejlet kommer ind.

Hvis, jeg sidder i kredsen, når vi reflekterer sammen på Mahamudrainstitut og pludselig med meget højlydt og dyb stemme råber “HEY”, så vil de fleste i salen fare sammen. Alle gør det forskelligt.

Hvem eller hvad er det, som bevæger dem i det øjeblik?
“Det er lyden” – vil en sige.
“Overraskelsen?”

Det vil vel være rimeligt at sige: “At jeg bevæger alle i rummet”? De bevæges af mig?
Med råbet bliver det meget tydeligt at se.

Omvendt ville jeg ikke have råbt “HEY” lige her og nu, hvis ikke de andre havde siddet i kredsen! – Altså bevæges jeg af dem?

Er det ikke i virkeligheden det, der sker uafbrudt? At vi alle sammen bevæges af hinanden? “Hænger sammen i bevægelse” – uanset om dette nu handler om “fysisk bevægelse” eller “bevægelse igennem intellektet”?

“Peter er en…xx !”

Et eneste menneske skal bare skrive på Facebook: “Peter er voldtægtsforbryder”… og straks rejser der sig et kor, som bevæges med. Ja ikke mindst Peter må med ét opleve sig som “en anden”, end før dette udsagn kom på skrift?

For at det er til at forstå, skriver jeg her “Peter”, som om “Peter” findes uafhængigt af det, som bevæger ham?

Og gør “Peter” nu også det?

Vil Peter være “den samme” i selskab med sin mor, som han er, når han er til fodbold med vennerne? For ikke at tale om når han mødes efter 25 år med sin gamle skoleklasse?

Jeg vil skrive: “Nej”! … “Peter” opstår hele tiden på ny. Peter er den sammenhæng “han” er i…Han bevæges og bevæger, han er bevægelse og intet andet.

Dette er uanset om han ser “sig” i mødet med en hest, en hund, et træ eller det bølgende græs.

Et “mig” som er noget særligt.

Den tanke vækker megen modstand. Især når vi er opdraget til at skulle være “nogen” – uafhængigt af vores omgivelser. Et “mig” som er noget ganske særligt. En person, der har en form og afgrænses fra alle andre. En, der kan gives et personnummer, så man kan have styr på vedkommende.

Tantra inviterer til at se, hvor megen lidelse det skaber. Denne evige stræben efter at være “rigtig” og “god nok” … og blive accepteret som sådan.

Jeg bevæges i mødet. Mødet ER bevægelse

Når, jeg møder et menneske, så bevæges jeg i mødet. Det gør vi begge. Sidder der en bussemand synligt i min næse, vil mødet være anderledes end hvis den ikke er der. Selv de mindste erkendte forskelle fra det forventede vil bevæge os.

Spejlet der spejler sig i sig selv

Dette møde kan iagttages som to spejle, der holdes op overfor hinanden. Jo klarere de er, jo mere klart eller direkte vil de spejle det, som er og sker i sig. De bevæges begge af hinanden. Spejler sig selv og hinanden i i sig selv..

De fleste kender følelsen af at sidde imellem to store spejle og se ind i det ene. Bagved og foran spejles billedet uendeligt mange gange…. Det er umuligt at iagttage en begyndelse og en slutning.

Forestil dig så disse spejle overfor hinanden, uden at der er en “nogen” imellem dem, der vil tyde og tolke det, som ses? Disse spejle vil være “tomme”.

Den mindste flue, som lander på et af dem, vil med et ses i alle de uendeligt mange spejle. Det sker uden tid… Det sker med et og fuldstændigt ubegrænset. Den spejler sig selv og spejlet den spejles i. Den ser sig selv “udefra” og “indefra” i en og samme iagttagelse.

En spejling er intet i sig selv… og den spejler alt. Den bevæges, som der bevæges. Det er det, den er – bevægelse. Umulig at fastholde som nogen eller noget.

Iagttager den? Eller er den iagttagelse.. når den iagttages.

spejlet

Intet jeg, ingen form

At erkende, at der intet er, som er “mit” og ikke et “jeg” som “form” betragtet, peger på frihed, bevidsthed, kærlighed og lyst.

Det er ord, der anvendes om det, der ikke kan betinges igennem form – ikke forlanges, kræves, eller købes. De kan ikke være større eller mindre. Det der ligger hinsides enhver vurdering og måling.

At iagttage kroppen og sindets natur

Praksis i en Tantra er at iagttage sindets og kroppens natur. Igennem vedvarende betragtning at se, hvordan ikke bare jeg, men alle fænomener skabes og bliver til? At de som fluen i spejlet hverken har en begyndelse eller en slutning. De opstår i bevægelse, som bevægelse og er bevægelse… “Form” fremtræder illusorisk.

Denne praksis kaldes for “meditation”. Den kan praktiseres siddende, og den kan praktiseres i bevægelse og i alle møder.

Afgrænsning bliver absurd, som andet end illusion

Det helt gennemgående er at se, at al afgrænsning bliver absurd og måske at få øje på, hvor megen lidelse der gemmer sig i at ville opretholde illusionen om denne grænse.

Når det ses, opdages det i samme øjeblik, at det “at leve”, betyder “at bevæge og bevæges”. Igennem Iagttagelse erkendes da hvordan, der bevæges. At iagttagelse selv, udtrykker bevægelse.

Meditation i spejlet – spejlmeditation

Spejlmeditation har været anvendt i mange sammenhænge. Hvis du er blevet nysgerrig på at undersøge dette, så vil vi invitere dig til at komme og være med. Invitation følger snarest ….

Du kan også være med på en prøvegang på systemisk cupisofi