Tantra, sex og fordomme

paafuglefjer

Tantrikere har alle tider måtte leve i skjul. Den dag i dag kan det i Indien være meget vanskeligt overhovedet at træffe en tantriker/-a. Du skal ad omveje og på baggrund af rygter i krogene, være heldig hvis det lykkes. Daniel Odier skriver blændende godt om det i sine bøger.

Grunden til dette er, at du igennem tantra finder en vej til at befri dig for et automatisk liv, hvor du er styret af normer, moral, regler, dogmer, præster og trossætninger. Tantra er i sit væsen amoralsk – dvs. fri af moral. Hvor stort set alle religioner ser seksualiteten som en hindring for det spirituelle, tager tantra det modsatte synspunkt. Du er skabt igennem sex. Alt hvad der lever, er enten igang med at formere sig eller at dø. Denne livskraft eller lyst om du vil, er grundlaget for det, som er. Det ER det, som der er.

Angsten styrer

Intet gør os så lette at styre og kontrollere som vores angst. Hvis denne angst kan knyttes til det mest grundliggende i os, nemlig vores lyst og seksualitet, så sidder vi i saksen og kan uden videre manipuleres. Hvor kirken brugte (bruger) syndefaldet og helvede som angstskaber bruger det industrialiserede samfund vores angst for ikke at være gode -, dygtige -, rige -, smukke – eller sexede nok til at holde os under kontrol. Et menneske som lever i sin lyst, kan ikke styres.

Tantra revolutionerer

Tantra er som en revolution. Den er ikke pæn, ordentlig og tilpasset. At nogen vil leve i frihed og kontakt med lyst vækker vrede, misundelse og ofte ganske voldsomme følelser hos de, som har identificeret sig med den moral, som er herskende.

Jeg møder ind imellem mennesker, som spørger mig om, “Jeg da synes, at det ville være i orden, hvis vedkommende kneppede alle de kvinder, som han mødte i supermarkedet”? Når jeg så svarer ved at spørge vedkommende, om det er det bånd, han lægger på sig, dvs. at han går rundt med et sådant skjult begær i sig, så må de fleste trække på smilebåndet og benægte.

At dette scenarie så overhovedet intet med frihed har at gøre, idet en sådan handling sandsynligvis ville tage friheden fra de fleste af de, som han valgte at tage ind over køledisken, hører så også til historien.

Hvis du har kontakt til det som ER… så er der ingen forskel imellem dig og “den anden”. Du handler i kærlighed, og kærlighed er frihed. Du ville ikke drømme om at “kneppe nogen i supermarkedet” med mindre vedkommende som du gør det med, også ville være med på ideen. Og set i lyset af vores sociale spilleregler, ville det sikkert fungere rigtigt dårligt.

Frihed

Friheden ligger altså ikke i at kunne gøre, som man har lyst til, men i at du slipper din identifikation med alle disse regler og moralforestillinger, som ubemærket gør dig til en automatisk ubevidst robot: Når du handler, så sker det ikke ud af frihed, men udfra hvad man bør og skal eller af angst for “hvad andre tænker”.

Er Tantramassage prostitution?

Tantra-massagen spiller i dette fordomsspil en helt særlig rolle.

“Er det ikke en kamufleret form for prostitution?” siger en… Mit svar vil være: Jo hvis du vælger at se det sådan, så er den det for dig…

“Er det ikke et skalkeskjul for at have sex med de, som kommer til dig?” …Spørger en anden.
En tantramassage ER sex! En tantramassage er en invitation til at finde kontakt til sin lyst. Vi kommunikerer det klart. Ja vi mødes og elsker!

Begge spørgsmål tager afsæt i en moral. “Vil det sige, at du har sex med de, som kommer og får en massage hos dig?”

Ja hvis du ville være en flue på væggen, ville du måske tro at det, som der sker, er at vi har sex med hinanden, og hvis du ser godt efter, vil du kunne se meditation og kærlig kontakt i lyst. Dybt amoralsk? Javel… Dybt berørende? JA. Det transcenderer fuldstændigt det, som vi i vores normale opfattelse forstår som at have sex: Det er på ingen måde “frækt”. Det “frække” kommer af det “forbudte”. Det som foregår, vil jeg betegne som “naturligt”. Du vil se en som leder, og en som lader sig lede. En som inviterer, og en som lader sig invitere. Alt foregår i frihed. Der er ingen som “bruges” af nogen, ingen “studehandel”, intet mål, intet sted vi skal hen, intet vi skal have “ud af” massagen. Skal man have noget “ud af” et kærligt møde? Vi elsker!

Terapi eller behandling?

For mig har en tantra-massage absolut intet med “terapi” eller “behandling” at gøre.

Ligger der i ønsket om at fremstå som en “behandler” også en moral? Hvad ville mennesker ikke tænke, hvis…..?

Kan nogen “behandle dig” til at du får kontakt til kærlighed eller lyst? I mine øjne en fuldstændigt absurd tanke.

(Der kan naturligvis beskrives alverdens massage- og behandlingsformer, som tager afsæt i tantrisk tankegang. Så tag endelig ikke dette som udtryk for noget angreb, såfremt du skulle føle det som et sådant). Hver tantriker sin praksis. En “sand” tantra ville være det mest selvmodsigende jeg kan komme i tanke om. Erfar med dig selv, hvis det lykkes dig at opleve en sådan praksis, om den er noget for dig. Lad være med at tro på en pind!

Et møde i lyst

Ja! En sådan massage kan invitere dig til at forstå noget i dig, som du aldrig før havde kontakt til, og det sker i et møde imellem to mennesker. Et møde i lyst. Ikke den lyst, som vi kender som begæret, men en lyst som har sluppet ethvert “objekt” eller “genstand”.

Der er ingen “over” og ingen “under”. I kærlighed forsvinder enhver relation!

“Betyder det, at du også mærker lyst, når du masserer”? Ja så absolut. Eller vil du gerne inviteres til kontakt til din lyst, af en som ikke har lyst?

Tantra vil altid hamre ind fordomme. Det KAN ikke være anderledes. Tantra vil ikke blive “pæn” og “passende”. Det vil altid forekomme provokerende, når nogen træffer valget at ville lysten, kærligheden og friheden og dermed slippe alle de historier, som er blevet til for at konditionere os.