tid

Tid og Tantra – En Tantra lover intet, vil intet.

I den almindelige opfattelse kræver forandring tid. Tid til at komme væk fra hvad man er, til noget bedre, større, mere fordelagtigt til noget “mere”? Til større bevidsthed, dybere, længere, højere?

Denne tankegang tager afsæt i “at måle” og sammenligne.

Det er, som ser jeg overalt en stadig trang til at bevæge sig fra det, som er, til noget “andet”. At komme “fremad” dvs. væk og hen imod i stedet for at se og erkende det, som er?

Flugten

Flugten fra både psykisk og emotionel smerte fører til, at de færreste ser rigtigt efter hvad det er, som er…?

Vi vil af med det eller finde trøst for vores ubehag, som en stadig kamp for at nå et eller andet “sted” hen, hvor der ikke findes denne smerte eller “uorden”?

Det synes som om netop denne trang til at skabe orden i sit liv, netop er det, som fører til mere uorden?

Motivet til forandringen – forhindrer den

Hvor, der er et motiv til at forandre sig, bliver det selvsamme motiv til det, som stiller sig i vejen for ændringen.

Motivet bliver til at forlange noget: At få, modtage, “blive til” eller “få lov til at give” – til en trang der skaber uro, tvivl og længsel.

Motivet bliver til det, som føder utilfredshed og skuffelse. Ønsket og forventningen, der stilles i udsigt, skaber målestokken, der måles med.

Med det søges der at få kontrol med forandring, og i virkeligheden kommer det til at virke som at bremse for at erkende det, som er?

Tid skabes af tænkningen?

En Tantra inviterer til nøje at iagttage alt dette.

Måske at få øje på at tænkningen er det, som skaber tiden og selv er den?

Tænkningen fungerer som at øse fra “sine erfaringer” eller det, vi normalt kalder for “min viden”.

Selv, når der skabes visioner for fremtiden, formes de af det, der synes gemt som disse “erfaringer”? Den eller det, der tænker. “Tænkeren” skabes selv af sin tænkning som “tid”

Opmærksomhed “udenfor tid”

Når tænkningen erkender “sin egen natur”, opstår der af-sig-selv det jeg vil kalde for “opmærksomhed”. Den er altid frisk, idet den ikke har nogen fortid, og ingen steder vil hen. Den er “udenfor tid”.

I Opmærksomhed er det, som er. Kontinuerlig bevægelse.

Alene form forandres. Form skabes af bevægelse. Bevægelse er ikke selv form. Den er udenfor tid… Det er derfor at den kan måles i tid.

Vil jeg måle “nogen” må jeg gøre det med “noget andet” end det, der måles.

Den handlen, der opstår i opmærksomhed, er klar og præcis. Den er ikke tynget af noget tidligere eller bundet i tid.

Grundkursus i Tantramassage

Årsforløb i Cupisofi og elskovskunst