Tillid er at lade et menneske bevæge (sig i) sit indre.

Noget af det allervigtigste for udviklingen af social kompetence, fra vi fødes og igennem hele livet, er:

 At vi erfarer, at tillid er mulig! .. Og hvordan den skabes?

At det opleves trygt at vise sig sårbar i situationer, hvor vi ikke kan passe på os selv; 
når det sker sammen med mennesker, vi har tillid til.


Den forskel, vi så også erfarer, når det ikke føles trygt, bliver medvirkende til: 

At vi fremover kan skelne adfærd som tillidsskabende eller det modsatte.

Parringen

Jeg kan ikke komme i tanke om noget, der er mere sårbart end vores seksuelle lyst!
Når dyr parrer sig, så vil de i det møde være mere sårbare end i noget andet møde.

De lukker sig om hinanden og parringen, og bliver derfor et let bytte for rovdyr.
Opmærksomheden på hinanden er simpelthen en indikator for om parringen føles tryg! Og den indebærer en stor risiko for, at de glemmer alt andet!

Måske har du været intim med et menneske, hvor du opdager, at vedkommende imens også var optaget af noget andet?

Det vil få langt de fleste mennesker til at stoppe mødet øjeblikkeligt. Med mindre de på en eller anden måde føler sig bundet af en pligt til at fortsætte!?

At blive overrasket med porno på skærmen.

Hvad, jeg finder meget interessant i den forbindelse, er, at selv det at se Porno i den grad kan føles sårbart? Hvis du overraskes i den situation, hvor du måske er seksuelt ophidset og liderlig? Og det menneske spontant udbryder: “Hvad har du gang i? Ej ser du på “sådan noget”?!!!”

… Som nogen teenagere eller partnere i parforhold bestemt oplever. Så er det som at blive fanget af et rovdyr midt i parrings-agten.
At blive forstyrret i brusebadet eller hvor du nu leger og kæler med dig selv, kan virke på samme måde.

Hvordan den, som forstyrrer dig, reagerer i den situation, bliver helt afgørende for, hvordan vi udvikler kompetencer til at føle tillid!

En kort bemærkning som: “Eii du hygger!.. Jeg lister af igen. Nyd det!” … Vil i den grad kunne afspænde?

Tillid er hinsides kontrol

Jeg kan ind imellem reflektere over, hvad det er, som kan gøre seksuelle erfaringer med: Hvad nogen ville synes er: Af “vild eller uhæmmet” karakter, lystne?


Jeg er overbevist om, at det kan have forbindelse til, hvad jeg peger på i det ovenstående?

At erfare den yderste kropslige sårbarhed, intime berøring, kontakt og blottelse med et andet menneske, og i samme bevægelse erkende at tilliden hinsides enhver kontrol sanses tryg!



Det skaber både kompetence og åbnende lethed i møder. Ikke bare med det menneske men med andre mennesker i det hele taget.

Det, som bærer tillidskompetencen, vil være: 

At have erfaret kropsligt konkret, at “tillid” ikke betyder at “håbe- eller tro på”, men simpelthen er noget, vi kan øve os at få øje på, når vi betragter, hvordan mennesker ellers bevæger sig omkring os?

Vi kan på deres generelle adfærd “tavst” aflæse, om vi kan møde dem i tillid, eller hellere må være varsomme?

Tillid er lyst



I tillids-vækkede møder synes næsten alt at være muligt. Tillid virker som lyst. Den er ekstremt tiltrækkende.

I Tillid bevæges krop og intellekt uden filter. Det, der sker, sker! Hinsides overvågning og bedømmelse. Det er sårbart, fuldstændigt nærværende og alle forestillinger om et “selv”, der skal passes på, opløses.

Det føles som: “At lade et menneske bevæge (sig i) sit indre” – helt bogstaveligt!

.. og nej det vil aldrig ske i møder med en “professionel distance”! – hvis nogen skulle spørge 😉