tryg

Tryg – hvordan bliver jeg tryg i et møde

Hvordan gør jeg mig tryg? Det spørgsmål synes relevant for mange mennesker? Annoncetekster for Tantra seminarer vil ganske ofte indeholde beroligende information om vigtigheden af at “have grænser” og at styrke dem. En hel del Tantra-udbydere reklamerer endda for at skabe tydeligere grænser, som en vej til at blive mere tryg.

Tryg bliver jeg ikke ved at tale om det, som kan gøre mig utryg. Tryghed opstår ved at føle sig bevægelses- og dermed handle-kompetent i ukendte situationer.

Denne kompetence kan trænes.

Tryg bag grænser?

Jeg ser en tendens til, at mennesker stræber efter at føle sig mest mulig trygge? Det gøres så ved at “sætte grænser”. Over en grænse er der både kontrol, vurdering og bedømmelse. Det skal kunne begrundes, hvem der lukkes ind, og hvem der skal blive ude.

Derfor trives intolerance så godt, hvor der trækkes grænser. I begrundelsen skabes identitet, der opretholdes og forstærkes ved at være intolerant.

Dybest set handler det måske om at ville forenkle en meget kompleks verden? Fjerne alle modsætninger og uønskede forskelle?

Grænsedragningen bliver til en stræben efter at skabe sine egne trygge rammer bag sikre mure? – Rammer der ultimativt udtrykkes i ideologi, og hvor den tager over, erstattes sansningen af det, som reelt er, med forestillingen om det, som bør være?

Grænsen fungerer som et udtryk for at være utryg!

Jo stærkere den befæstes, jo mere utryghed signaliserer den.

Tryg er jeg i kompetent bevægelighed

Kompetent bevægelse og handlen beror på at være i umiddelbar kontakt til det, som er og sker lige i dette øjeblik. At kunne bevæge sig spontant og impulsivt uden for- eller bag-tanke.

Dette vil ikke ske i det forbehold, som en grænse udtrykker!

Når et Tantra-seminar begynder med, at “vi taler om vores grænser”, så lukkes døren simpelthen for at undersøge denne bevægelighed. (Nogle vil sikkert også spørge sig selv om hvor og hvordan, der skal søges et visum for at komme ind?)

Skulle en i gruppen finde på at sige: “Jeg har ikke nogen grænser!” – så kan han/hun næsten være sikker på at være “udenfor”. Et menneske “uden grænser” må være temmelig farligt – ikke?

Prøv lige at forestille dig et helt almindeligt møde med et andet menneske, hvor vedkommende som noget af det første vil “italesætte sine grænser” overfor dig!?

For mit vedkommende fungerer det overhovedet ikke heldigt.

Hvordan så?

Hvordan finder jeg ud af, om jeg vil tættere på eller længere væk fra dig i mødet?

Jeg “finder ikke ud af det”, jeg sanser det opmærksomt.

Konkret ved at vi sammen skaber situationer, hvor det er muligt at fornemme, hvordan vi bevæger os sammen. Ved at erfare i bevægelse, sanser vi, “hvad der er muligt nu”?
Vi dufter, ser, hører, fornemmer i os selv i bevægelse. Hvor det føles “kongruent” og jeg ikke har et behov for konstant at spænde, føler jeg mig tryg. Vi mærker relativt hurtigt, om der opstår en samtidig, fælles interaktion?

Vi gør det f.eks. på vores seminarer i Mahamudrainstitut ved at invitere til at tage små opmærksomme skridt. Påklædte og i frihed.

Børn kan det! De er mestre i at fornemme – f.eks. på en ferie, hvor de end ikke kan tale hinandens verbale sprog – hvor og hvordan de kan mødes i at lege?

De begynder med at undersøge ganske subtilt, hvor der kan skabes bevidst kontakt, UDEN at der er nogen, som kræver eller forventer det af dem. De skaber i videst muligt omfang deres egen ramme igennem legen. Simpelthen ved at begynde med at bevæge sig indfølende med hinanden. … Og de mødes fra starten af åbent og uden fordomme. De er velsignede af ikke at bære rundt på en masse “viden”.

 

Retreat og introduktion til Mahamudra tantra massage

Cupisofi og elskovskunst