At observere

At observere

At observere.

Hvor “alt er energi”, er der ikke nogen eller noget til at “mestre” den, “lede den”, “kanalisere den”, “rejse den”, “forbinde sig med den” eller “mærke den”.

Kan nogen forstå det “at danse” ved at iagttage det “udefra” eller igennem en intellektuel analyse? Eller kommer erkendelse om at danse, når der danses i opmærksomhed?

Meditation

I denne opmærksomhed er der ingen retning, ingen midte og ingen grænse. Der er der fuldkommen stilhed: meditation.

Den kan ikke søges, læres, øves, eller udvikles. Den opstår hvor alt dette ophører.

Som livet selv

Det er som med livet selv. Hvor et “jeg” vil forandre, udvikle, mærke, eller udforske livet og måske leve et bestemt liv? Ses det ikke, at det, der vil udforske og forandre, selv er dette liv. Den eneste måde at forstå dette på er, at det erfares at livet lever sig selv, af sig selv.

Meditation er ikke adskilt fra livet. Den er livet selv

Hvis jeg sætter mig for at meditere, vil meditation ikke opstå. Hvis jeg søger ydmyghed eller medfølelse, vil ingen af dem blomstre.

Klangen fra skålen

Hvor meditation er, sker der ingen adskillelse og skelnen: Den, der hører klangen fra slaget på skålen, er tonen der fylder rummet.