bevidsthed og tantra

Bevidsthed og tantra

Hvordan hænger bevidsthed og tantra sammen? Ses det bedst i mødet med det kreative rum igennem iagttagelse? Saraha fik øje på det i mødet med pilemagersken.

Træet der tilpasses

Når jeg forbereder et stykke træ til drejebænken, passer det til og spænder det op, for at kunne bearbejde det med mine skarpe drejejern, så er jeg ikke optaget af, “hvad der skal komme ud af det.”

Inden har jeg typisk siddet ved den våde slibesten og skærpet æggen på mit værktøj med omhu og opmærksomhed.

Det fugtige ler

Imens jeg ælter den plastiske ler godt og grundigt igennem, fylder jeg ikke mit sind med ideen om hvilken form, jeg vil dreje på skiven. Måske tilsætter jeg lidt chamotte, og iagttager hvordan de fine, hårde, brændte korn langsomt bliver et med den fugtige ler. De vil gøre, at det lettere holder, hvis det skal brændes.

Træet stod før i måske 40 eller 50 år, og bar år efter år frugt.
Leret er hentet op ad jorden, hvor det igennem 10000 år har ligget uberørt siden det blev aflejret i den sidste istid.

Opmærksomhed i bevægelse

Når jeg så stiller mig ved drejebænken, eller sætter mig ved drejeskiven, vil det være det, jeg gør – mine bevægelser og opmærksomhed i handlingen, der gør det muligt at forme henholdsvis træet og leret.

Det kommer af at have gentaget det mange gange før, og af at iagttage det, der sker, imens det sker. Se at hver eneste gang er helt ny.

Det følger af at have erfaret, når træet på et splitsekund splintres af en enkelt forkert bevægelse, eller at se leret falde sammen fordi det blev for vådt.

Det forholder sig ikke anderledes, når jeg skriver eller f.eks. sætter mig foran en forsamling for at høre, hvad de gerne vil undersøge?

Bevidsthed og tantra – Fortællingen om Saraha

En af de smukkeste fortællinger, jeg kender, handler om Saraha. Han var søn af en Brahmin, der levede ved kong Mapalas hof i Maharasthra i det nuværende Indien. Den beskriver kort fortalt, hvordan denne unge mand møder en pilemagerske, og igennem hende opdager essensen i bevidsthed og tantra.

Bevidsthed er ikke form

Hun viser ham igennem sin praksis, at bevidsthed ikke beror på “form”, men på det som skaber formen. At han ikke “har” en bevidsthed, men at det er bevidsthed, der skaber “ham”.

At tanker og følelser, ritualer og riter, ideer om det ene eller det andet, ambitioner f.eks. om at blive til “en gudinde med en hellig yoni, der er god til at sætte tydelige grænser”, eller at opnå “et bevidst, kærligt parforhold”, eller “at lære at give en tantramassage” (…som der så ofte reklameres med) .. alt sammen blot er resultater af bevidsthed, og ikke bevidstheden selv.

Bevægelse der bevæger

Bevidsthed er metaforisk som elektricitet. Igennem den kan lamper lyse, og motorer af forskellig slags snurre med alle mulige formål og hensigter.

Elektriciteten selv har ingen hensigt, den er der bare som bevægelse, der bevæger.

Se hvordan og at form skabes

At være optaget af formen, svarer til at gøre hundelorten vigtigere end den levende hund, som leger, spiser og fordøjer. Eller at dvæle ved en klaprende låge frem for at sanse vinden, der bevæger den.
Vel at mærke IKKE forstået som en “årsag” overhovedet … men i betydningen: At SE, hvordan der bevæges. Se AT, der ses… og hvordan denne form igen og igen skabes?

Følelse som udtryk af bevidsthed

En tantra inviterer til at få øje på, at jeg ikke er “mine” følelser og tanker. At de er “udtryk af bevidsthed” – som skabende bevægelse.

At du og jeg måske opleves som adskilte, og blot er det igennem måden, vi iagttages på.

Ambitions-tantra?

Når tantra forbindes med udtryk og ambitioner som:

“Bevidst berøring”, “polaritet”, “healing”, “hjertekontakt”, “grænser”, “trygt rum”, “shamanisme”, “Sacred sexuality”, “sacred Yoni”, (“Sacred Lingam” synes sjældnere?), “guddommelighed”, “Gudinde” (“Bliv GUD i dit liv!“ …forekommer på mystisk vis ikke så ofte!?), “At give og modtage en tantramassage”, “skyggearbejde” og ikke mindst: At “forbedre sin relation til sin partner” …

Så handler det alt sammen om “form”: Kopier af kopier… om det så er fra en “Mantak Chia”, “Deida”, “Carl Jung”, “Marchal Rosenberg”, “Dalai Lama”, “Buddha” eller hvem der nu søges autoritet (og binding) hos?

Naturligvis kan de (måske) inspirere og invitere – når blot de ikke gøres “sande”. Også de fremtræder som bølgeskvulp fra den samme storm.

Tantra skal opdages

En Tantra KAN ikke “læres”. Den skal opdages – ses.

Nogle gange skal jeg rystes – som af pilemagerskens latter og direkte facon. Som af den lille dreng i H.C. Andersens eventyr, der som den eneste siger om kongen: “Jamen han har jo intet tøj på!”

Hvad gør jeg?

Jeg søger både stilhed, roen og fællesskabet. Jeg kan sidde alene i en hule og tro, at jeg har set. Det er imidlertid i mødet med andre – i fællesskabet – at jeg bedst erfarer vrede, skuffelse, sorg, begær, fortvivlelse eller håb?

Hvor let det er at binde i troen på, at “alt drejer sig om mig”… og ikke at: “Jeg” er det, som DREJES!

Hvis du vil være med i et fællesskab, hvor vi undersøger bevidsthed og tantra, og sammen – hver især kan få øje på – så ring eller skriv.

Cupisofi og elskovskunst

Summercamp 2019