havde i aftalt

Havde I aftalt det inden? Hvordan kunne du så?

Havde I aftalt det inden? Hvis ikke, det er aftalt på forhånd, må noget så ske i et møde? .. og endda i et intimt elskovsmøde?

Havde I aftalt at kysse?

“Havde I aftalt, at det var ok at kysse inden i mødtes?” ..
“Øh nej.”
“ Hvordan kunne du så finde på at gøre det?”

…..

Havde I aftalt at tale om?

“Jeg forstår at du fortalte en seksuelt ladet historie, som du mente skulle være sjov!”
“Ja.. ?”
“Hvordan kunne du vide, at det var ok for hende at tale om noget seksuelt med dig?”
“Det kunne jeg ikke vide!”
“Du gjorde det altså uden samtykke og foregående aftale?”
“Det kan du godt sige”..
“Det er da utroligt krænkende!”

…..

Rørte du ved hendes balle?

“Din hånd strejfede hendes ene balle”
“Gjorde den?”
“Det var hendes oplevelse”
“Altså det kan jeg ikke huske”
“Havde I aftalt hvilken kropskontakt der var acceptabel inden I mødtes?”
“Nej..”
“Det tænkte jeg nok!…”

…..

Havde I aftalt, hvad du måtte spørge om?

“Du spurgte hende om I skulle gå hjem og elske!”
“Ja!?”
“Hvordan kunne du tro at sådan et spørgsmål ikke ville krænke hende?”
“Det havde jeg ingen anelse om. For mig er det naturligt at spørge åbent om det!”
“Du kunne ikke vide om hun havde svært ved at sige nej..”
“Nej det kunne jeg nok ikke..”
“Jo hvis i havde aftalt, hvad det var ok at tale om inden…”
“Det er jo totalt grænseoverskridende, det du gør!”

Havde I aftalt “grænser”, ja og nej

Jeg hører meget jævnligt i diskussioner om grænser, “at sige ja og nej”, og om samtykke, at “alt skal være aftalt inden”.

For mig at se, er det en meget uheldig måde at beskrive, hvad samtykke går ud på.

Størstedelen af en naturlig interaktion imellem mennesker sker uden brug af ord. Vi viser igennem vores krop og evne til at spontant “læse” hinanden, om vi ønsker en tættere kontakt eller ej.

Samtykke foregår i bevægelse.

Det opstår i gensidig interaktion, hvor vi sammen gør noget fælles. Samtykke handler om klarhed og åbenhed i måden vi bevæger os på. Det er det, jeg forstår som “intention”.

Intention opstår i bevægelse, og handler ikke om at skabe sig et mål med bevægelse, som det så ofte beskrives som.

Hvad er kvalitet?

Den mest absurde måde at beskrive kvalitet på lyder: “Kvalitet er at indfri kundernes behov og forventninger”.

Når jeg tænker på de gange, jeg har erfaret noget, der begejstrede mig, så har det været i situationer, hvor jeg ikke KUNNE have forventet det, der skete. Jeg anede heller ikke – i og med at jeg ikke før havde oplevet det – at det var mit “behov”.

Forestil dig, at jeg vil fortælle dig en historie!
Inden jeg begynder, vil jeg lige høre, hvad dine forventninger til den er? Jeg vil også gerne vide hvilke behov jeg må tilstræbe mig at opfylde?

Nej vel?

Jeg begejstres af det uventede

Jeg ler og fryder mig, når jeg overraskes. Jeg begejstres af det uventede. Jeg bliver nysgerrig af at møde den fortælling, jeg ikke kender slutningen på. Der ligger absolut heller ingen spænding i på forhånd at få at vide, hvad der sker i en film…

Det er en selvfølgelighed, hvis jeg bestiller “en Pizza” – at der så leveres en Pizza og ikke en bakke med Lasagne. Det er en selvfølgelighed at jeg får et glas rødvin, når det er det, jeg bestiller.

“En Pizza” eller “et glas rødvin” udtrykker en ramme. En måde ad adskille noget fra noget andet på.

Og kvaliteten?… Den ligger i, at jeg siger “WAUW… DET havde jeg IKKE regnet med.. Sådan har jeg ikke oplevet pizza før.

Det første møde i elskov ..

Tænk hvis dit første møde i elskov med en mand/kvinde, ville begynde med at vedkommende starter med at sige:

“Vent! .. vi skal lige tale om vores forventninger og behov til det, der skal ske nu! Jeg vil nøje og detaljeret gennemgå alt, hvad jeg vil gøre i mødet, så der ikke sker noget som helst overraskende for dig undervejs.

Er der noget i den beskrivelse, du ikke kan lide, så er det bedre, at vi får det på det rene nu, så jeg og du ikke kommer i vanskeligheder.”

Det vil svare til at en komiker begynder med at forklare pointen i sin vittighed, inden han fortæller den..

At leve kan ikke beregnes

At leve kan ikke beregnes. Det er præcis det, der gør det til “lyst”: Det der opstår og skaber sig selv, af sig selv. Spontant og impulsivt.

Kontrol har den funktion at bremse spontanitet og impuls.
Kontrol kvæler kontakt til lyst. Ingen kan kontrollere sig til en hjertelig latter. I kontrol forvandler den sig til en hæslig grimasse.

Hvordan bliver jeg tryg?

Det er ikke kontrol og “afstemning af forventninger”, der gør mig sikker og tryg. Tryg bliver jeg af at øve min evne til at bevæge mig spontant, impulsivt og kompetent i kontakt til det, der sker, imens det sker…

At møde det levende hinsides kontrol og i stedet se og sanse det, som er.

Ikke i “den anden”, men i mig.
Det er der, det hele erkendes.

At være optaget af sin beskrivelse af, “hvad den anden gør eller bør gøre” fører til, at jeg vil være “ude af mig selv.”

At kunne bevæge sig kompetent, betyder ikke at være i kontrol, men at kunne bevæge sig med og opretholde sin integritet igennem bevægelse.

Det er det, jeg er: Bevægelse.

Systemisk Cupisofi og elskovskunst

Systemisk uddannelse