måden jeg sanser på

Måden jeg sanser på? Hvordan får det betydning?

Måden jeg sanser på, vil være helt afgørende for hvordan jeg opfatter både mig, dig og alt hvad der er? Hvordan og hvilken sammenhæng har det til den klassiske Tantra?

Pludselig at kunne høre?

Forestil dig, at et menneske, der har været døv fra fødslen af, pludselig begynder at kunne høre!!

Med et vil ikke bare det, hun opfatter som sine omgivelser, men også måden, hun erkender sig selv på, være radikalt forandret. Hun bevæges ganske enkelt anderledes end før, og vil meget hurtigt få brug for at sætte “ord” på det, som andre mennesker fortæller hende, kaldes for “lyde”.

Min opfattelse af mig og måden jeg sanser på?

Min opfattelse af mig selv som mig selv, er direkte forbundet til, hvad jeg kan sanse, og måden jeg sanser på.

Mit intellekt kan ikke skabe et eneste ord eller meningsgivende sætning, uden at det kan forbindes med noget, der er sanset.

Ord, begreber, betydninger, meninger, historier har alle deres oprindelse i, at vi sanser. Det er sådan vi lærer ikke bare at kommunikere, men også at skabe en forestilling – dvs. fortællinger om os selv.

En streg i det våde sand?

Det måske væsentligste budskab i de klassiske tantras er, at denne sansning af “mig” ikke kan adskilles fra det, jeg mener at være “udenfor mig” eller ikke er mig.

Det svarer til at trække en streg i vådt sand på stranden, og så sige: “At det, der er på den ene side af den grænse, er anderledes end det, der er på den anden side”.

For en iagttager, der ser det ske, vil det være lysende klart, at sandet på begge sider er det samme. En bølge fra havet, som skyller ind over stranden, rækker til at erkende at stregen, der er trukket, er forgængelig og illusorisk i sin natur. Den adskiller intet! Gør bare som om…

Jeg skabes kontinuerligt som måden jeg sanser på

Med ovenstående eksempler peger jeg på, at jeg kontinuerligt skabes igennem måden, jeg sanser på. Det er altså ikke sådan “at der først er et “jeg”, som så sanser mig selv”. Dette mig-selv opstår som, der sanses.

Uden at der sanses, vil det som er, være alt, hvad der er!

Intellektet vil adskille

Det er næsten ikke til rumme i sit hoved!? Og det er det ikke, fordi intellektets funktion netop er at adskille i “mig”, “dig”, og alt det andet.

Kort sagt at tegne forgængelige streger i det våde strandsand, og tro på, at de er “virkelige” grænser, som adskiller imellem noget, der er på den ene side, og noget som er på den anden side, der så må være forskellige?

At øge mulighederne for måden jeg sanser på

Når vi på Mahamudrainstitut undersøger måder, vi sanser på – og igennem øvelse og gentagelser øger mulighederne for at sanse, ved at kunne skelne stadigt finere og finere, så får DET alene stor indflydelse på, hvordan vi erfarer os selv?

At sanse er at bevæge. Det er sådan sanserne virker. De kan skelne – som f.eks. fingeren gør det ved at bevæge sig trykket mod sandet på stranden – i eksemplet fra før.

Når det bliver sårbart at sanse, så beror det på, at jeg jo netop der erfarer, at jeg opløses? At jeg ikke er “noget” eller “nogen”, som er “fast” adskilt fra “det andet” … Jeg “mister med andre ord mig selv”. … Dvs. ideen om mig selv.

Kontrol igennem at give kendt betydning

Det vil intellektet stritte imod. Det vil fastholde sig i kontrol for at forhindre sin egen død. Måden det gør det på, er ved at erstatte sansningen med en kendt betydning..

Al den betydning, jeg kan tillægge noget, har jeg lært. Evnen til at give noget den “rigtige” accepterede betydning, og deraf kunne udlede den rigtige accepterede måde at opføre sig på, kaldes for “opdragelse og (ud-)dannelse”: Det som betinger mig, som “Jesper”, “den velopdragne, venlige, dygtige, og accepterede Jesper”… eller det modsatte.

Betydningen er det, som skaber en genkendelig form.

At søge og fastholde en bestemt betydning af nogen udtrykker kontrol. Den kontrol der sættes ind for at forhindre opløsningen af sig selv. Den vil holde fast i overbevisningen om, at det giver tryghed. Uden at få øje på: At alt bevæges, og det “faste” er illusion.

Sanser du denne tekst?

Kan du sanse denne tekst? …og ja jeg skriver: “Sanse”
Bevæges du af at læse den? …
Mærker du impuls til at erfare bølgen fra brændingen skylle sandet glat og fugtigt i sin evigt-varende bevægelse?

Måske er det noget for dig at undersøge sammen med os på Mahamudrainstitut/Abildgaard?
Du kan introduceres til det på vores kommende Påskecamp
Eller… Du kan være med på en prøvegang på Cupisofi og elskovskunst.