Som det stille vand

Som det stille vand

At være opmærksom

Når jeg benytter ordet “at være opmærksom”, så har det intet at gøre med “at fokusere”. De to ord forveksles ofte med hinanden.

At fokusere betyder: at koncentrere, som når lyset samles i et punkt, eller øjets linse lukkes for at gøre noget særligt skarpt. I fokus udelukkes det, som ikke er “væsentligt”, til fordel for det som gøres væsentligt. At fokusere betyder at vælge. At sætte mål, at ville et sted hen, få noget ud af noget, at tænke i værdier, normer og moral.

Som det stille vand

At være opmærksom betyder: At åbne sig for det som er. At få det hele med, uden at vælge noget ud som mere vigtigt end noget andet. Som den stille vandoverflade, der spejler hele himlen i sit vand.

Det fungerer lidt som et paradoks. Hvis jeg bliver optaget af at være opmærksom, forsvinder den med det samme. Det betyder, at jeg heller ikke med brug af nogen teknik eller koncept kan lære at være opmærksom. Det at skulle følge teknikken vil invitere mig til at fokusere og koncentrere mig.

Ikke nogen der er opmærksom

Opmærksomheden kendetegnes ved at, der ikke er nogen “selvbevidsthed” tilstede. Der er ikke “nogen”, som er opmærksom. Opmærksomheden er der “bare”.

På den måde vil et behov for at “føle sig underholdt” stille sig i vejen for opmærksomheden. Underholdningen retter sig vel altid imod nogen – altså den, som (vil) underholdes?

Kan det læres?

Det siger sig selv, at dette rejser en udfordring i forhold til, hvis jeg vil “lære” at blive mere opmærksom?

Invitationen som gives hertil i denne tantra er overraskende enkel: At lade sindet blive stille, som det stille vand. Og hvor sindet ikke er optaget af at benævne, bedømme og udelukke, forsvinder den som bedømmer også. Han eller hun er i sig selv et udtryk for bedømmelse.

Den kunne lyde sådan: Elsk når der elskes! Tænk når der tænkes! Fantaser når der fantaseres! Spis når der spises! Skriv når der skrives! og læs når der læses! Uden at gøre nogen af disse handlinger til noget, der rummes i en “form” f.eks. en moral.

Det rummer sin egen mystik? Og der er ingen tvivl: Hvor opmærksomhed mødes, netop DER opstår kontakten, idet der ingen ting er imellem, og ikke er “nogen”, som mødes.