stærke grænser

Stærke grænser, Brexit og tantra

I disse dage lukker Englænderne sig om sig selv med stærke grænser og et “Brexit”. Det sker højt tiljublet af en “Trump”, der gør det samme under sloganet: “Amerika First!”. Alt sammen som nok en understregning af hvordan Nationale politiske bevægelser over alt i verden ønsker stærke grænser.

Nok engang undres jeg over hvor meget retorikken i forskellige Tantra-grupper og reklamer minder om denne strømning?

Vil tantra skabe stærke grænser?

Er det den invitation “en Tantra” giver?
“At skabe grænser – kalde dem for “sunde” – og værne om dem?”

Eller er det noget fundamentalt andet?

Tantra inviterer til at se, at der over enhver grænse, der skabes af intellektet, vil opstå konflikt forstået som lidelse. Over den vil der være kontrol: Hvem skal ind, hvad skal blive ude, hvem skal ud? Kontrol styres af at vælge. Valget af vurdering, måling, dom og accept.

Stærke grænser udtrykker illusion

Tantra taler ikke om accept, men om at anerkende – dvs at se. SE at det,vi kalder for vores “grænser”, udtrykker illusion. Det gør ingen forskel, om vi trækker dem omkring os selv, eller sætter dem imellem vores lande.

For at legitimere vores stærke grænser må vil gøre den eller de, “der er indenfor” specielle og anderledes end de, “der er udenfor”.

At passe på sig selv fungerer ikke igennem stærke grænser.

Iboende i alt levende vil der være et ønske om at passe på sig selv. At holde sig i live bedst muligt, af-sig-selv.

Al biologisk forskning viser, at den, der formår at bevæge sig let, spontant og u-anstrengt med forandringer, også vil være den, der har lettest ved at overleve.

Vi kender det fra militærhistorien. De tykke mure, store borge og senere fæstningsanlæg med meter-tyk beton eller skyttegrave blev overflødige i takt med, at de angribende blev mere bevægelige.

Slaget ved Agincourt i 1415 hvor en i antal underlegen engelsk hær stod overfor en mægtig hær af franske riddere er gået over i historien som et stjerneeksempel på ovenstående.

Englænderne smed sine rustninger og kunne i kraft af sine langbuer og senere i slaget større lethed og bevægelighed i det våde sumpede terræn fuldstændigt tilintetgøre den Franske hær.

Accepterer en hveps dine stærke grænser? – Gør teeageren?

Gå en tur i din have, og mærk om en arrig hveps vil respektere dine grænser? Nærm dig en brændenælde og undersøg om den vil? …

Hvis, du har haft teenagere i huset, vil du have erfaret, at du kan stille alle de stærke grænser op, du vil. De leder som regel blot til konflikt. Det eneste, der virker, er simpelthen at bevæge sig med det, der sker, og i den øvelse blive mere og mere kompetent. Være et så tydeligt spejl, at den unge af-sig-selv inviteres til at iagttage sig selv.

Iagttag kampkunst og se, at beskyttelse ikke kommer af at påberåbe sig stærke grænser, men af at bevæge sig afspændt – og dermed øjeblikkeligt – i impuls: Uden at tænke, uden at overveje og hinsides en plan.

Når, jeg reflekterer over mine erfaringer og lytter til fortællinger fra mange mennesker, så er det de gange, hvor vi har ladet os “låse” og stivne i forventninger, dilemmaer, moral og værdier og stille dem OVER det, der sanses her og nu, at “overgreb” har fundet sted.

Måske har overmagten føltes så stor, at angsten tog over, med samme effekt?

“Vores grænser” – så “sunde” de end har synes – har absolut intet hjulpet i den henseende.

Vær som vand!

Gautama Buddha peger ikke på grænser – men viser hen til, at alt udtrykkes i bevægelse? Præcis som invitationerne har været i tusinder af år før ham.

“Lad dig flyde med strømmen… og vær som strømmende vand”..

Meditation

Det er meditationens invitation, at få øje på at der ikke er nogen grænse imellem det, der er “derude” og det, der er “derinde”.
At jeg ser mig i dig, som ser jeg i et spejl. “Jeg” bliver til i denne “relateren” i fuldstændigt sam-bevægelse med det, der sker.

Som du bevæges, bevæges jeg. Som jeg bevæger, bevæges du…

Nej – det vi vil beskrive med ordet “kærlighed” – det, som er – og ikke kan rummes i nogen fortælling, der vil betinge det som “dette, og ikke dette” – vil være hinsides alle grænser.

Det, som er, ER … det afgrænses ikke. Det rummes ikke i en “form”.

At være en, jeg godt kan lide…

Det er forsøget på at forblive “den samme” – en “nogen”, vi kan lide efter den målestok, vi har overtaget fra andre, der skaber både lidelse og angst.

Det er vigtigt at passe på sig og hinanden.

Intet ligger mig mere på sinde, end at mennesker får øje på, hvordan de bedst kan passe på sig selv og hinanden!? … For mig/os .. går det igennem igen og igen at øve og iagttage afspændt opmærksom bevægelse i sind og krop.

At intet møde kan være at “give” og “modtage”, med den “fastlåsthed” der ligger i det.

Vi mødes i kontakt, når det, der sker, opstår i samtidig fælles opmærksom interaktion…Uden at nogen af os på noget tidspunkt vil binde sig selv den anden igennem hverken stærke grænser, tanke eller krop.

Cupisofi og elskovskunst – Mahamudrainstituttets Tantramassage uddannelse

Aftengruppe på Mahamudrainstitut