en god elsker

En god elsker må have lært at elske

Hvis jeg skriver “at mere end 70% af alle mænd og kvinder ikke kan betragtes som en god elsker”, så vil du med rette kunne spørge mig om, hvor jeg har det tal fra?

Hvad betyder det overhovedet at være en god elsker?

Er en god elsker, en som gør sin elskovspartner tilfreds?

Kan vi være sikre på, at samme partner nogensinde har erfaret, hvor meget mere dejligt det kunne have været at elske? Og således blot udtrykker vurderer ud fra ikke at kende noget bedre?

Handler det at elske med hinanden, mest om at vi “elsker hinanden” og på den baggrund anerkender, hvad der nu sker i elskoven, som det nu engang sker? – Vel næppe?

Vi kan møde mennesker i kærlighed uden at skulle/ville elske med dem.

Er det at elske med hinanden at sammenligne med at tilberede og spise et lækkert, sundt og nærende, måltid sammen, og føle os trygge, glade og i kontakt til lyst og livskraft, fra vi mødes til vi afslutter det og rydder op? … Og går hver til sit veltilpasse og lette i krop og sind?

Handler det at elske, måske også om at lege sammen på en sådan måde, at vi for en stund glemmer alt det vi må, skal og bør for at føles os “rigtige” i de sammenhænge, vi ellers deltager i?

I det lys bliver elskoven også kreativt skabende og frisættende?

Hvor ofte bliver sex ikke brugt til at tilfredsstille et presserende behov, og som både en betingelse og bekræftelse af monopulet (monopolet) på kropslig og seksuel intimitet i “forholdet”?
Dermed også som en understregning af relationens seksuelle forbehold?

Bliver elskov til noget “vi også lige skal huske at få gjort” – i alt travlheden. Og har det nogen forbindelse til spørgsmålet om at være en god elsker?

Kan vi være gode elskere, hvis konteksten, omgivelserne, roen og rammerne til det ikke er til det?

Hvordan lærer du at være en god elsker?

Lad mig vende tilbage til mit indledende postulat om dårlige elskere.
Jeg vi formulere det på en anden måde:

Rigtigt mange mennesker enten afskriver det dejlige elskovs-liv helt, eller føler sig ikke tilfredse med det de gør eller ikke gør i den henseende.

Samtidig er der meget få, som gør noget for at lære at elske – og altså også med hinanden!
At lære indebærer variation. Masser af variation!

Ikke håndværk men kropsværk

En tømrerlæring, der igennem 4 år kun samler spær, uddannes ikke til at mestre tømrerkunsten.
Vi kalder det for et “håndværk”. Og den som har tømret vil have erkendt, at det skulle kaldes for et “kropsværk”. Der skal både et kvikt hoved til, og en stærk smidig og bevægelig krop. Der skal indsigt i en mangfoldighed af udfordringer og muligheder for at møde dem på en nyttig måde.

På samme måde ser jeg det med kunsten at elske. Den er i den grad et “kropsværk”.
“Er det da ikke nok, at vi tiltrækkes af hinanden” .. Så kommer resten vel af sig selv.

Jo hvis “resten” er “den samme rutine” i 20 år, så ja…

Et menneske kan have en meget stærk seksualdrift, uden at have nogen særlig ‘kunnen’ i den henseende. Stor appetit gør heller ingen god kok!

Vi gør i vores kultur noget af det mest sanselige, komplekse, relationelt sårbare og potentielt vidunderligt nærende “kropsværk”, som vi mennesker kan deltage i, til noget: Som ingen behøver at lære!



Det er da vildt!

Undersøg, lær og øv dig i at være en god elsker

Det er i den iagttagelse at Mahamudrainstitut lever og trives. Vi inviterer mennesker til at undersøge og lære at elske i ordets bredeste invitation.

Du kan IKKE lære at elske, ved at lære at behandle et andet menneske. Mon du igennem terapi, vil erkende kunsten at elske, igennem den professionelle afstand til terapeuten? 

“Det handler ikke om mig” – siger hun – “vi skal tale om dig”.

At elske handler hverken om dig eller mig, men om “det der sker” – Hvordan det sker? Hvordan “noget andet sker”?

Hvis du bliver nysgerrig på, hvordan vi lærer at være en god elsker, så kig på vores praksisfællesskab

Previous Article