proces

Proces – Et ønske om at være i kontrol?

Bliver det, at se livet som “en proces”, til et ønske om at være i kontrol? At kunne forudsige et forløb og f.eks. “holde hvad man lover?”

Dagbog

Nogle mennesker skriver dagbog. Jeg ved ikke, om det er så udbredt mere, som det var? På mange måder ser jeg det som en god praksis.

Jeg skriver hver dag.

Engang lignede det mere en dagbog end det gør nu. Først skiftede jeg til at skrive en “i morgen-bog”. Fremfor at fortælle og reflektere over, hvad der var sket, skrev jeg om det, der ville ske, og hvordan morgendagen ville blive.

Det var tænkt som en sjov øvelse, og så gik det op for mig, at det forandrede mit perspektiv fuldstændigt.

Når jeg skrev om det, som var sket, virkede det som om, jeg refererede noget, der virkeligt var sket, som det var sket. Altså det jeg havde oplevet den dag – faktuelt og emotionelt.

Skrev jeg derimod om “i morgen” – altså “hvad der ville ske, inden det skete”, var det indlysende for mig, at jeg fabulerede. Det, som kom på skærmen udtrykte, visioner. De emotioner der opstod – altså, hvordan jeg blev bevæget af det, jeg skrev, var tydeligvis helt anderledes.

Det blev lysende klart for mig, at hvad sandhedsværdien i de to fortællinger angik, så stod de to måder at skrive på lige. Både den ene og den anden fungerede som refleksion.

Skrivningen fungerende i begge tilfælde som “at bevæge mig selv – af-sig selv”. Forskellen lå i, hvordan jeg bevægede mig, og blev bevæget af det?

At tænke synligt

Igennem årene er det blevet til at jeg ved at skrive “tænker synligt”. Det fungerer som meditation – måske nærmere som kontemplation: At iagttage hvordan (min) tænkning udfolder sig foran mig.

Min” – i parentes – idet tænkningen i sig selv skaber en illusion om et “mig” eller “jeg”, som tænker? De betinger hinanden.

At se det – åbner også for at se det “rum”, begge skabes i.

Et “Mig” der skabes af den tænkning, som “jeg” mener at tænke. .. Bevægelse af-sig-selv og ikke i forståelsen af, at “ noget” bevæges.

Det der sker af-sig-selv – kalder jeg også for “lyst” eller “kærlighed”.

Når, jeg sidder på puden, er det fuldstændigt det samme, der sker. Den “skærm” tankerne passerer forbi på, kalder jeg blot i det tilfælde for “mit sind”.

“Lad dem bare passere som skyer på himlen” – lyder rådet fra utallige meditationsmestre. “Betragt dem uden at blive hængene i dem”.

Meditation i alt hvad der gøres.

Noget tilsvarende finder sted i elskoven, med leret på drejeskiven, træet på drejebænken, imens jeg i går høstede pil på marken, ja i alt hvad jeg gør.

Jeg ser at formen, leret tager, ER den bevægelse, mine hænder og krop gør. Bevægelsen er ikkemin”.
Den sker! – Leret, skiven, tanker, emotioner, vejrtrækning, rummet, bevæger.

Jeg kan skabe en illusion om, at “jeg styrer og kontrollerer processen”. Det bliver øjeblikkeligt til anstrengelse og skaber spænding, som når enhver anden illusion gøres sand. Samme følelse som den tørstige må opleve, ved at løbe efter et fatamorgana i ørkenen?

Når, jeg peger på Tantra og elskov, er det ikke anderledes.

Der er ingen “proces”

Der er ikke nogen proces. Bevægelse sker ikke i “trin”. Det, der sker, sker lige nu og her. Ideen om “en Proces” opstår illusorisk af en tanke om “tid”: I går og i morgen … ingen af dem findes som andet end refleksion.

“Jeg” og “du” skabes igen og igen i vores møde, som der bevæges. Det kan på ingen måde planlægges. Vi må bevæge os opmærksomt i det, der opstår, i det øjeblik det sker.

Ingen kan holde et løfte om, hvad der sker.. Hvis vi mødes i kontakt.

Det vil være lige så absurd, som når en komiker lover, at jeg vil føle mig underholdt af at lytte til sig.

Det går kun, hvis det ikke er mødet og kontakten den ene vil, men i stedet være optaget af en rigtig og ønsket proces: At gøre noget ved-/med-, som det er blevet lovet.

Meditation – at øve sig

Meditation betyder “at øve sig”. Det sker helt uden anstrengelse og ganske naturligt. Det eneste der skal til er:

Opmærksomt at iagttage hvordan der bevæges. Gøres det, ses også, at iagttagelse selv udtrykker bevægelse.” …

Årsforløb på Mahamudrainstitut – At få øje på at leve i kontakt til lyst og frihed.

Tantramassage til kvinder , Tantramassage for manden

Previous Article
Next Article